Erfaringer fra andre adopterede: Opsøge bio fam?

Jeg vil gerne høre erfaringer fra andre adopterede mht at opsøge sine biologiske rødder.... Hvis der er nogen der har lyst til at dele deres oplevelser/erfaringer? Hvordan taklede adoptivfamilien det? Blev du skuffet over det du fandt? Gav det ro? OSV... Står selv i dette dilemma og skal have truffet nogle valg.

Jeg er adopteret, og blev for nogle år siden kontaktet skriftlig af min biologiske bror.
Jeg fandt aldrig modet til at respondere på det. :-( Pludselig kan det være for sent.

med hans bioloforæld.
Set var hans bio søster, som er 1½ år ældre end min søn.
Min søn kom hjem med brevet så vi kunne se det fra hans søster, og jeg syntes da det var allertiders.
Men så fik sønnen at vide, at det faktisk var biomor, som siden søsteren var 18 år blev ved med at bede hende om at prøve at finde min søn, nu var hun 35 år.
Min søn fik så kontakt med både biofar og biomor, som var skildt og boede i hver deres land.
Men slitningen blev at søsteren var ikke intresseret, og min søn var ikke intresseret i bioforældrer, som var ustabile begge forældre, men vi fik da set faderen og min søn ligner ham, og han prøvede da også et par gange at være på ferie i begge deres nye land, men det blev aldrig godt, og nu har han ikke haft kontakt med dem i ca 5 år.
Jeg som adoptiv mor, har altid sagt til ham, at hvis han vil opsøge dem, så skal jeg nok hjælpe ham, for jeg ved, at ligemeget hvad der sker, så vil vi altid være hans forældrer, og vi har aldrig lagt skjul for ham, at han var adopteret, for det tror jeg bestemt ikke man skal.
Hvis jeg selv var et adoptiv barn, så ville jeg da prøve at finde de bio forældrer, så jeg siger held og lykke med det.[l] [l] [l]

Hej, min kæreste er adopteret, og jeg var med ham i processen da han skulle til at ta kontakt med sine bio forældre. Han gjorde det i en voksen alder, og vi havde snakket en del om hvad han ku forvente at møde. Han havde snakket med forskellige grupper for adopterede for at få vendt og drejet nogle af de bange tanker man har, inden. Han sendte så et brev til dem begge (de er skilt) samt et foto af sig selv.
Det viste sig de havde forsøgt 10 år tidligere at finde ham, og de tog imod ham med åbne arme, de responderede begge samme dag!
Det har givet ham en stor forståelse på nogle områder, at møde dem. Der er nogle fysiske kendetegn og nogle personlighedsmæssige ting hvor de ligner hinanden, ting han ikke har tilfælles med sin adoptiv forældre -selv sagt.
Men det har også været klart for ham at selv om hans bio mor har født ham, så er han vokset op med sin adoptiv far og mor, og det er dem han anser som sin rigtige far og mor.
Det er for spændende at finde ud af hvad det er for nogle mennesker der har født een og hvad deres grunde var til at adoptere væk. Det er ikke nødvendigvis piece of cake det hele, selvfølgelig. Men det er muligvis noget meget vigtig viden du kan hente der om hvor dine celler stammer fra,... man arver meget mere end det fysiske.
Opsøg dem, men sørg for at ha hjælp fra nogen tæt på eller fra en adoptiv forening eller lign. så du ikke står alene i mødet med dem.
Held og lykke,...

Jeg mistede begge mine forældre som 11 årig, og 10 år efter fandt jeg ud af, at ham jeg gik og troede var min far ikke var det. Forholdsvis hurtigt havde jeg både navn og adresse på min biologiske far, det var den nemme del - Det tog 4 år at samle mod til at kontakte ham - men alt min tvivl og frygt for afvisning blev gjort til skamme og jeg blev modtaget med åbne arme af både ham og familie - Den dag i dag har jeg stadig kontakt til ham (og er glad for det), og oven i købet så har jeg fået en fantastisk bror 🙂
Det er nemmere sagt end gjort - men gør det alligevellet 😉