Er jeg bare vildt naiv?

Hej alle kvinder derude.
Jeg er kommet i den situation at jeg har et godt efterhånden der man kalder længere forhold.
Vi har kommet kærester i snart halvandet år og det er gået nogenlunde fornuftigt selv om vi kommer fra hver sin ende af landet. (Han sjælland og jeg midtjylland)
Trods afstanden ser vi hinanden tit. Mit arbejde som ansat på en gård har i dette tilfælde gjort at jeg har fri hver anden uge fra torsdag eftermiddag til torsdagen efter. Det giver mig en friuge på 6 sammenhængende dage.
At mine arbejdstider er sådan har gjort at jeg i mine fridage har rejst til ham og har "boet" hos ham i disse dage.
For nylig er han så kommet til at invitere denne kvinde med barn til at bo hos sig i nogle måneder.
Kvinden er ret så allergisk for katte og da jeg har kat og ikke har nogen der kan passe den har jeg det sidste år taget hende med frem og tilbage, ér det ikke længere muligt for mig at tage over og besøge ham.
Flere mennesker herovre siger jeg er for dum og naiv over at jeg, trods blandede følelser og lettere galde, mere eller mindre accepterer det. Jeg besøger ham ikke og jeg er stadig kæreste med ham.
Problemet er bare at... Han kommer ikke her.
Han har godt nok lovet at komme næste friweekend og tage fri fredag og mandag for at blive hos mig det længere. Men det er altså ikke første gang han har lovet at komme hvor det så pludselig ikke længere er muligt.
En gang aflyste han endda så sent at det faktisk først var da han burde sidde i toget jeg fik besked.
Han skriver og ringer måske én gang om dagen og nogle dage hører jeg ikke fra ham i længere tid.
Før i tiden når vi var sammen skiver han rigtig mange beskeder til folk rundt om, (ikke mindst til den kvinde der nu bor hos ham) og jeg er flere gange blevet rigtig irriteret når den mobil bipper konstant inklusive natten. Hver gang svarer han hvis det ikke lige er hans mor.
Når han snakker om mig i telefonen og fortælle at han ikke har tid til et eller andet lyder hans besked til vedkommende "jeg har en veninde på besøg"
Han siger at grunden til at han ikke kommer her er at han bliver kaldt på arbejde. Selv om han arbejder i en bank og jeg godt ved det kan ske han bliver tilkaldt syntes jeg det er lidt for underligt at når jeg er hos ham skal han sjældent noget, når jeg så ikke kan komme til ham skal han alt muligt både fredag, lørdag og søndag og derfor er det desværre ikke muligt at komme til mig.
Er jeg for naiv?
Stoler jeg for meget på en der ikke er det værd?
Jeg elsker ham rigtig meget og han fik min mødom, skal siges at jeg var 22 da han fik den og at han måtte være kæreste i over 6 mdr før der skete noget der.
Overbevist om at kærlighed skal have en chance bliver jeg konstant bombet ned med kommentarere om at jeg bliver udnyttet og snydt.
Jeg er villig til at ville gøre rigtig meget for at holde sammen med " mit livs kærlighed" for at lyde amerikansk, men føler efterhånden lidt folk har ret.
Ved godt jeg burde vente til efter den friweekend med at skrive for at se om han kom eller ej, men nu er det knap halvanden måned siden jeg sidst så ham, og kommer han ikke denne gang er det to måneder. Og begynder at komme i tvivl.
Han har selv sagt han skammer sig lidt, men er det bare et hysterisk anfald fra min side der får ham til at komme bare for at få mig ned på jorden inden der igen går flere måneder inden jeg ser ham.
Er jeg bare hysterisk eller er jeg for naiv og langstrakt for at beholde ham?
Selv om i måske ikke har læst hele smøren så vær sød at svare med en kommentar, trænger virkelig til råd fra en part der ikke lige er "på min side såsom venner og famillie"
Hilsen Elskerminfyrmeget

Kan godt være det ikke er det du har lyst til at høre, men mon ikke du selv godt er klar over det? Hvad fortæller din mavefornemmelse dig?
Helt ærligt, så synes jeg du skal fortælle ham at han kan blive på sjælland sammen med sin "veninde",og at du har tænkt dig at finde en mand som er dig værdig -for det er han da overhovedet ikke! 😮
Håber du bryder fri af ham, du er så meget mere værd end at vente på ham!

Hej
tak for svaret.
Syntes lige jeg ville sige til både dig og alle andre der måske svarer, der er to sider af sagen og jeg beskriver jo kun min opfattelse af det.
Men tak for svaret, jeg er glad for du tog dig tid til at sætte dig ind i min situatuation.
Hilsen Elskerminfyrmeget.[f]

forholdet fra hans side er kølnet en del. Ked af at sige det, men jeg tror ud fra de oplysninger du giver, at han kun er ude på at bevare forholdet "for sin egen skyld" (læs: for at bruge dig, når han vil). Hvis jeg var dig, ville jeg afbryde forholdet, vente til jeg var klar igen, og derpå begynde at kigge mig om efter en anden sød fyr, der vil HA' dig og gøre alt for at være sammen med dig.
Jeg tror godt du er klar over, hvor der bærer henad. Du er jo selv rigtig meget i tvivl, og det er ikke noget godt tegn. Held og lykke uanset hvad det ender med!

Han er ikke længere interesseret i dig. Han kan bare ikke tage sig sammen til at gøre det forbi - kan genkende jeres situation fra flere af mine kammerater. Du elsker ham, men han elsker ikke dig!!! 😖 Der er kun en vej - desværre - gør det forbi og scoor dig en anden og bedre kæreste!!! 🙂

- jeg ville sige: Manglende kommunikation.
- Han har inviteret et kvindemenneske til at bo hos sig. Tjaaa det kunne være mig hos "peter", men så ville jeg aldrig stille mig an og sig "din kæreste kan ikke komme her, for jeg vil ikke finde mig i kat". Hun kan sgu da gå til lægen og få en antihistaminindsprøjtning!!!! Problemet med kat er hendes - ikke DIT!! Så tag du bare derover, men sig det i forvejen, så hun kan komme afsted. Hun kunne måske også tage ud og besøge sin mor, når du er der.
- Jeg ved ikke om du forstår, hvad jeg skriver, men pointen er du skal lære at sige "velkommen til min verden" og ikke "må jeg godt være i din, hvis jeg kryber". Han er din kæreste - hun er husvild, så lad hende indordne sig.😉
- Hvis han er den du vil have, så tænke kvindetanker og lad dig ikke affærdige.

Hejsa
Igen tak for svarene.
Måske er jeg bare besværlig med syntes også det måske vil være lidt svært at komme på besøg et sted hvor hun "bor".
Så vidt jeg har forstået er arangementet noget der skal foregå fire måneder eller mere.
Ville føle mig som gæst i HENDES hjem selv om det faktisk er kærestens.
Normalt føler jeg mig rigtig godt hjemme hos ham, men er bange for at hun vil "dominere" hjemmet med hendes tilstedeværelse sammen med barnet. Lejligheden er ikke videre stor selv om den heller ikke er lille. Altså vil legetøj og andet være stort set overalt. Ved ikke om jeg ville føle mig godt tilpas ved det.
Men rådet er godt og jeg vil snakke med kæresten om det og se hvad der kommer ud af det.
Kvindens allergi og lægebesøg er vist slet ikke blevet overvejet.

Hilsen Elskerminfyrmeget [f]

Jeg ved ikke om du er naiv. Som du selv skriver, kender vi kun historien fra din vinkel, og vi aner ikke noget om hvordan din kæreste tænker. Det gør du i princippet heller ikke. Men selvom du gjorde - kendte hans tanker - tror jeg kun det ville give dig en midlertidig trøst.
I bund og grund er det jo ligegyldigt, hvorfor han behandler dig og jeres forhold som han gør - det vigtige er, hvordan DU har det med hans opførsel.
Som jeg læser din historie, er du ked af, at din kæreste ikke prioriterer jeres forhold lige som højt som du gør. At du ikke føler dig værdsat og respekteret som en kæreste. Og gerne vil have noget mere fra ham. Og jeg kan godt forstå dig. Jeg ville heller ikke acceptere en kæreste som du fortæller om din.
Jeg synes du skal sige til din kæreste, at du ønsker en kæreste der vil dig, og som gør noget for dig. Som vil give noget mere at sig selv og som vil prioritere jeres forhold. Du skal ikke undskylde overfor ham. Vi har alle fortjent at dele livet med en der gør os lykkelig og får de gode sider frem i os. En kæreste der får os til at føle os utilpas
er i mine øjne ikke den rigtige for os.
Jeg synes ikke du er naiv eller hysterisk - jeg synes du lyder som en usikker pige, der ikke ved hvor meget hun er værd. Der ikke tør stille krav til sin kæreste eller sit forhold, og føler sig forkert når hun gør det.
Uden at kende ret meget til jer og jeres forhold tror jeg du har brug for at afslutte jeres forhold. Du har brug for at arbejde med dit selvværd, og at blive glad for dig selv. Det lyder din nuværende kæreste ikke som en der kan hjælpe dig med.
Jeg håber du finder mod til at afslutte forholdet. Selvom I ikke ses så tit, er det trygt at have en kæreste, og ofte beholder vi det vi har, af frygt for usikkerheden for det ukendte. Det er dog sjældent holdbart i længden.
Hilsen en der selv har prøvet at blive i et forhold alt for længe pga manglende tiltro til sig selv og sin egen mavefornemmelse [s][l]

hej med dig,
hvor er det slapt af ham, nå men jeg vil sige det til dig på den her måde.
da jeg havde en kæreste i esbjerg og jeg boede i kbh, der brugte jeg hver en given weekend og lejlighed på at besåge hende så tit som mugligt,,,hun kom selfølgelig osse til kbh, penge spillede osse ind men for kærlighed gør man meget og det lyder til at han ikke gør så meget,,,,
pøj med det...ps vis ham den her tråd..
pps jeg er single og hea 6 kattekillinger pt...skriv hvis du har lyst
raffiver(snabela)gmail.com 🙂

Det er rigeligt at høre kun din side af historien. Jeg har nemlig også være naiv at hoppe på den. Dog med den forskel at jeg stoppede med at kontakte ham. Bare for at se hvor lang tid der ville gå før han kontaktede mig.
Og det var så det han gjorde med en email om at han ville gerne have vi stoppede for han kunne ikke give vores forhold det det fortjente.
LOL
Han ville så gerne have vi sørgerede for at give hinanden den andens ting. Underforstået jeg skulle komme over til ham. Og jeg sagde han var velkommen til at komme forbi med mit. Og så skulle han nok få sit. Jeg så ham aldrig.
Søde ven,han har det fint. Du kommer og holder ham med selskab, han behøver ikke gøre noget. Og hvad forhold "veninden" og han har. Tjaa. Man kan gætte men det dur ikke til noget.
Få dig et liv , han har i hvertfald ikke nogen grund til at ændre noget. For du sørger for at please ham. Han får hvad han vil.

Virkelig indlevende og ikke fordømmende ord fra en klog kvinde. Jeg kunne ikke have formuleret det bedre. Jeg giver LouiseM helt ret og håber, som hun, at du finder modet til at løsrive dig og komme videre.
Held og lykke