ER han mon nu helt klar?!

Hejsa
Jeg er en kvinde i slutningen af 20erne, som har mødt en - tilsyneladende - helt fantastisk dejlig mand midt i 30erne. Han er simpelthen manden, som jeg ikke troede fandtes: han er både meget sød på den virkelig søde måde, sjov, galant (så man føler sig som kvinde), superintelligent, veludviklet og raffineret humor, ser godt ud (er ret sporty), han er en supergod kok og så er han en god håndværker (som jeg i første omgang ikke forventede med hans lange akademiske baggrund). Han er i det hele taget en meget spændende person at høre på, derudover er han også en følsom natur på den måde som jeg virkelig godt kan lide.
Jeg er virkelig klar til at møde HAM, og mine første mavefornemmelser sagde mig også at denne vidunderlige mand er ham jeg vil blive gammel sammen med!
Men, nu kommer det store "men". Vi har nu været sammen i ca. 4 måneder og er lige netop flyttet sammen. Jeg har bare nydt ham, været på en lyserød sky i den 7. himmel osv. I al den tid har jeg ikke spekuleret videre over hans baggrund, altså tidligere kærester osv. Normalt er jeg også komplet ligeglad, har altid sagt at det er nutiden og fremtiden, man kan bruge til noget, ikke fortiden - har altid set fremad og ikke bagud.
Nu lader det så til at jeg tvinges til at gøre op med den forestilling, at fortiden ikke betyder noget. Her i går aftes kom vi (nok snarere jeg) ind på det med tidligere kærester osv. Her bagefter synes jeg godtnok det virkede som om han hele tiden bøjede af og hellere ville snakke om noget andet. Nu forstår jeg så godt, hvorfor: Han har først i de senere år haft noget med piger at gøre - han har forklaret mig, at han tidligere har haft superlav selvtillid pga. meget mobning i hans opvækst. Han har først haft sin seksuelle debut for kun 3 år siden og indtil da aldrig turdet bare nærme sig det andet køn "af frygt for afslag", som han sagde.
"Well, doesn't matter - der kan ske meget på 4 år", tænkte jeg i første omgang. Men så fortalte han mig om hans seneste forhold. Det har så varet 2½ år. Jeg kom til at lade være med at tænke (som JEG nu har for vane når jeg snakker, helt modsat ham, som i stort set hver sætning virker velovervejet) og spørgsmålet om, hvor mange han egentlig har været sammen med, fløj ud af munden på mig. Han så mig ikke direkte i øjnene til at starte med, men svarede så "jeg har været sammen med 4 før min ex., men det var vist mere af nød end af lyst jeg var sammen med dem, det var ikke fordi jeg tændte på dem". Han bedyrer dog at han tænder på mig og jeg har egentlig heller ikke grund til at tro andet.
Nu er det så jeg bliver i stor tvivl og føler pludselig tæppet hevet væk under mig. Jeg må sige at tvivlen på intet tidspunkt har været inde i billedet hos mig, mens jeg har kendt til ham. Men den snak vi fik i går har gjort at jeg ikke har lukket så meget som et øje i nat! Jeg er blevet håbløst i tvivl, om han nu også er lige så klar som mig - altså til at gå ind i den anden fase af livet, der handler om at få børn, hus osv. Pludselig får jeg et helt andet syn på ham. Jeg kunne godt være bange for, at han SLET ikke er nået dertil i livet hvor jeg er.
Samtidig har jeg også pludselig fået det syn på ham, at han ikke er typen, der siger tingene direkte og ligeud - specielt når det drejer sig om ømme punkter om ham selv. Det jeg mest frygter er, at han ikke er ærlig hvis jeg spørger ham om han nu er helt klar. Ja pludselig får jeg det indtryk af, at han også bare har taget mig "af nød" og på ingen måde vil sige det, selvom jeg spurgte ham om hans ærlige mening.
Ååååh jeg hader det! Hvorfor skal den tvivl dog pludselig ødelægge alt!!!!
Hvad mener I? Hvad tror I, jeg skal gøre?
kærlig hilsen
q27 in doubt

måske har han begravet ex'en i en skov.

Lad manden i fred og nyd ham. Han er der sammen med dig ikke? Det du har gang i er selvskabte plager.
Har du overhovedet spekuleret over, hvad du kan tillade dig at forlange af andre mennesker?
-o-o-o-o-o-o-o-o--o-
Hvis du var min nære veninde og vi sad sammen og jeg ikke skulle skrive det her, så ville jeg sige til dig: "Du er da ikke rigtig klog - hvad har du gang i"?

skal du nu have lavet børn?

Hvis du vil vide om han har dig af nød, er det jo nok så væsentligt, at vi ved noget om, hvad du er for en. Hvorfor har så fantastisk en mand fået øje på dig? Modsvarer du ham? For så er du der nok ikke af "nød".

Hvor kan kvindemennesker dog problematisere !
Hvis der ikke er problemer, så er det sgu' bare med at opfinde nogle, ikke ?
Du har fundet drømmemanden og så udtænker du et fiktivt problem.
Skam dig kvindemenneske.

At du lader dit indre tanketyranni ødelægge en kærlighed som du ellers har haft det dejligt med -
Du ødelægger det for dig selv og for ham, som har valgt dig at leve med og udvist tillid, så han fortalte dig ting, som ellers falder ham svært -
Du beskriver ham som følsom etc, og så undrer du dig bagefter over at han faktisk ER følsom og viser dig det i måden han fortæller om sine følelser og tidligere forhold -
Jeg tænker : at alt dette her, du ikke kan finde ro og accept med, handler ikke om ham din kærlige, lækre, sunde og følsomme kæreste, men om DIG og din egen tvivl og mistro til andre -
Hvordan har dit eget selvværd det ?
Siden du har det der store behov for at forstå og få styr på ham, hans fortid, nutid, fremtid, hans følelser osv, det er sgu kontrol, der vil noget -
og har man brug for kontrol i den grad som jeg kan læse af dit indlæg, så lyder det som om det er dit selvværd, der trænger til et kærligt eftersyn -
Syntes du inderst inde ikke at du "fortjener" denne store lykke ?
Er det for godt til at være sandt ?
Leder du efter "bevis" på, skjulte dagsordner hos ham, så du bliver bekræftiget i din egen mistanke ?
Prøv engang at se dig selv efter i sømmene, få evt lidt hjælp til det fra en uvildig person, jeg tror du vil lærer meget af det og det vil kunne give dig ro i sindet, så du ikke spænder ben for dig selv fremover -
Held og lykke fremover
;D
guller

Uha, nu roder jeg mig igen ud i noget, jeg ikke har forstand til.
Du skriver, I netop er flyttet sammen. Det betyder sikkert, at I først nu begynder at mærke hinanden "i hverdagen", ikke bare fordi I skal være sammen, men fordi I ER sammen. Og nu begynder de forskellige personlige krøller, som vi alle har, at dukke op.
For nu ikke at skrive en bog, lad mig springe lige ud i det.
Han er ret uerfaren med at udlevere sig selv, han har altid været genert, og er nu i gang med en helt utrolig omstilling af sin tilværelse.
Du er meget mere umiddelbar og kan snakke om alt og alle uden at føle, at du udleverer dig selv.
Prøv at sætte tempoet en smule ned og giv ham chancen for at nå op i fart :-)
Forestil dig, at du plejer at age med stude, og så pludselig får chancen for at være med i et formel-1-løb, tror du ikke, at du ville have noget, der skulle bearbejdes i tankerne, før du kan slappe helt af og bare deltage på lige fod ?
På de få indtryk, du har givet at arbejde med, tror jeg, I begge går en dejlig tid i møde - men husk tålmodighed, overbærenhed, og respekt for, at der mennesker, der er mere "private" end andre.
Og nej, lad være at behandle ham som et barn eller et råddent æg, bare tag din tid til at forklare ham alt det, som du synes er helt naturligt og indlysende - det er det ikke nødvendigvis for ham :-)

- rolig nu... - og meget rolig nu ;o)
Det er så nyt endnu og mange kanter må og skal slibes af. Det er ligesom en sten der ligger derude i vandet, for en dag at blive skyllet op på strandbredde og der er den, måske med held efter tilpas mange år nok, lige med ét så dejlig at tage i sine hænder og føle på, røre ved, måske tage med hjem, for at ligge den i vindueskarmen, og der bare nye det smukke syn af den der også... - dag ind og dag ud flere år frem, for lige med ét en dag, måske ifbm. en flytning eller renovering, at kasserer den...
Det var bare lige sådan en tanke jeg fik...- måske en lidt rodet en, men mit lille bud på, at nyde så længe der er grund til det, for vi kan aldrig spå om fremtiden og hvad den måtte gøre ved os...
Men det kort af det lange og essensen i et så nyt forhold, som dit her, er at give tid, luft og nyde...
Mange har det med at sige : Lad tvivlen komme dig til gode... -men ofte skal man også lade den tvivl, komme sig til gode på den måde, AT man springer og ikke tvivler så meget...
Men under sig selv bare at leve i nuét... ;o)
/Mummi

- jeg fandt et ensomt "d" her på skrivebordet...
Det kan du selv lige pusle ind i her: "..og der bare ny--"her"--e det smukke syn af den der også... -"
- fortsat dejlig dag til dig ;o)
/Mummi

Som jeg ser det, så er du ikke nået ret langt i dit liv.
Det skyldes primært, at du har været sammen mænd af nød og
ikke af lyst. Så du har aldrig haft et rigtig kæreste
forhold før ham. Desuden kan det gå både halve og hele
år, før man er nået til kærnefamilie stadiet. Men du har
allerede planlagt børn med ham.
Hvad har du gang i?
Hvis du fortsætter med dit navlepilleri, så vil du med
garanti miste ham. For fortiden kan du ikke lave om på, og
fortiden skal ikke afgøre en persons fremtid.
Som jeg ser det lige nu, så har han et forspring pga. et
rigtig forhold på 2½ år.
Du har stadigvæk ret meget at lære på det område!
Held og lykke

Det var et klogt og meget fornuftigt svar, som jeg selv kan bruge i min situation :0)

Smil i massevis
;D
guller

Flot skrevet og set -
Sikke empatisk menneske du er, dejligt at læse dit svar og særdeles brugbart også for mig -
Smil i æggebakkevis
;D
guller

Efter de andre svar var jeg bange for at have skudt helt forbi.
Og det er jo ikke meningen at gøre ondt værre, tværtimod.
Sommetider er det svært at formidle meningen kort, fordi forhold mennesker imellem har så mange facetter, og når det bliver kogt ned til et læsbaart indlæg, sker det, at den egentlige mening går tabt og "noget andet" kommer i forgrunden.
Men din kommentar gør, at jeg tror, det var blevet forståeligt :-)

jeg mig igen ud i noget, jeg ikke har forstand til."
Det var nok noget af det mest forståelige jeg længe har set, så hvil du blot helt i ro over den kommentar... - Håber den unge dame ville lytte til en, der her har udvist interesse og kommenteret hende så flot som du Matte-Gok, for det kan så sandeligt være svært at fatte sig i korthed, og netop "læsbart" som du skriver... - Men du skrev det jo ;o)
/Mummi

Det er en meget flot beskrivelse, bedre råd kunne ikke tænkes.