Det er en helt fin alder

Hvis i vælger at vente. Der er man unge forældre, men der er flere og flere der først får børn når de når de 30. Engang synes jeg at man var for gammel men det er man ikke og i skal ikke tænke på hvad andre synes om det. Hvis i vil have en uddannelse først synes jeg da klart at det er det i skal gøre og især hvis i begge er enige om det. Det er det mest fornuftige når i begge synes i ikke er klar endnu. Kender mange der ikke har fået børn endnu der nærmere sig de 30 år så tag den bare med jo og held og lykke med det hele.

Hejsa
Jeg er en fyr på 28 år, der har en kæreste på 24. Vi har været sammen i en del år og er begyndt at lege med tanken om at stifte en familie. Problemet er bare det, at min kæreste først er færdig med at læse om 2 år og jeg om 4,5 år. Vores økonomi er ikke særlig god og vi føler os ikke helt parate til at få børn. Vi har derfor snakket om at vente, til jeg er 33 og hun 29. Men er dette en alt for sen alder at få børn i? Bliver vi "gamle" forældre? Vi VIL begge have børn! Det står ikke til diskussion. Men vi føler os pludseligt pressede af vores aldre. Hvad syntes I?

Tænk jer godt om, når en kvinde nærmer sig de 30 er hun i sit livs efterår hvad moderskab angår, ved godt at mange er uenige med mig, men langt de fleste fødsler med komplikationer og med misdannede/hjerneskadede børn fødes af kvinder i den alder og op til de 40 år.
En anden ting er, at i bliver, som du selv skriver, gamle forældre, i oplever ikke at have børn og være frie af dem som forholdsvis unge, hvilket vil betyde, at de oplevelser i skal have som midaldrende ikke bliver dem i måske ønsker, fordi i stadig er afhængige af børn.
Jeg synes faktisk det er synd og skam, at pengebegær og status i form af uddannelser skal styre mennesker på den måde, unge mennesker får ikke muligheden for at vælge selv, de er tvunget af politikernes uddannelsesvanvid, til at vente med at stifte familie, så længe at det faktisk er for sent.
Min ex var 20 da hun blev mor første gang, da hun fyldte 40 var hun faktisk fri af børnene, hvilket gav hende mulighed for at leve som et aktivt menneske længe før hun blev "gammel"
Tænk over det, og find så det der passer jer bedst, men mit råd er, at man skal blive forældre i en ung alder, så har man også de bedste kræfter til at være noget for sine børn, lad ikke økonomien styre jeres samliv, for så er det dødsdømt på forhånd.

Om i er unge eller gamle, når i får jeres børn er kun op til jer at afgøre. Mange bliver i dag forældre når de er over de 30 og det kan jeg ikke se noget forkert i, jeg mener først grænsen er nået ved de 40, og der er der også nogle der får børn.
Som i har tænkt jer at gøre det, har i lagt nogle gode grundsten til en sund familie og nogle gode opvækstmuligheder for jeres kommende børn, da i er færdige med uddannelse og har dermed forhåbentligt gode muligheder for at tjene gode penge som i kan forsørge jeres børn med.
Så nej, jeg syntes ikke i skal lade jer stresse af hvad andre siger, i skal følge jeres hjerte, på den måde tror jeg i får det bedste resultat, ved både at være færdiguddannet og få nogle ønskebørn til rette tid.
Kan kun sige held og lykke med fremtiden, og husk på det er jeres beslutninger der tæller i jeres familie, ikke alle vi/de andres meninger..
Kh.
Fynboen

Jeg ventede selv for længe.Da jeg gerne ville have børn så kunne jeg ikke og måtte igennem fertilitetsbehandling. Det tog 6 år inden jeg blev gravid.Blev grivid i en alder af 38 år.
Jeg ville ikke vente, men på den anden siden kan jeg også godt forstå at I gerne vil være færdig med jeres uddannelse, og have en god økonomi. Det var også en af årsagerne til at det trak ud for mig.
Måske har I slet ikke problemer med at få børn, når den tid kommer, men det er jo desværre ikke til at vide på forhånd.
Men jeg synes ikke at, I bliver for gamle hvis I venter.
Held og lykke.

ingen problemer hvad alder angår.Det er en perfekt alder at få børn i,når I begger er færdige med jeres uddannelse.Det er utrolig svært at læse,samtidig med at blive forældre for første gang.Slå koldt vand i blodet og vent til ihvertefald til den "kvindelige del af jer er færdig uddannet.
Man taler først om gen mæssige problemer når en kvinde er over 40 år og førstegang fødende.
Held og lykke til jer.
Drude

Jeg bliver nød til at rette dig...det er ikke 30 men 40 år der er skillelinien for en kvinde.At få børn som 20 år,anser jeg for at være langt ude i hampen.En pige på 20 er jo ikke engang selv voksen,og slet ikke moden til et moderskab.Når børn får børn,går det ofte galt i parforholdet,man har ganske enkelt ikke det overblik,som det kræver at være forældre.
Drude

Hej
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i dag er ml 29 og 30 år, så det er slet slet ikke for sent.
Jeg syntes det er noget pjat at sige at man ikke når at være ung sammen med sine børn... Hvad er det præcis man mener at være for gammel til når man er 40 eller 50 år?
Min mor var 29 da hun fik mig og jeg har aldrig betragtet hende som gammel og det har hun bestemt heller ikke. Den dag i dag er hun i starten af 50'erne og hun er i bedre fysisk form end jeg er.
Jeg vil selv vente til jeg er sidst i 20'erne med at få børn, da jeg har alt for meget jeg skal opleve i mit liv, på trods af at jeg har været i et stabilt og kærligt forhold i mange år.
Tænk på forældrepar i kender eller ser i bylivet. Syntes I de ser for gamle ud eller har I nogensinde hørt nogen der følte sig for gamle til deres børn? Hvad er det præcis I gerne vil kunne lave med dem som alderen kunne forhindre?
Mvh den undrende

Jeg fik min datter da jeg var 22. Faderen ville have en abort men jeg fik plaget ham til at hun skulle fødes. Hans argumenter var også alder og økonomi.
Da hun var to år var det bag på cyklen, cykle 4 km i alt slags vejr til dagpleje, mens mor tog uddannelse. Hjem igen samme vej, med indkøbsposer på styret.
At være en ung mor var hårdt, spændende og fantastisk. Med et tilbageblik ville jeg ikke bytte det for guld. Min datter og jeg har haft mange oplevelser, både af de gode og dårlige, fordi jeg var en ung mor der også skulle finde min hylde i livet.
Men det har knyttet os meget sammen, hvilket vi stadig er.
Så fik vi lillebror da jeg var 35. Jeg synes det var hårdt at være gravid i så sen en alder. Kroppen vil vist helst være gravid før man runder de 30.
Lillebror blev et lykkebarn, fordi alt var på plads og i overskud.
Jeg tror at der er fordele og ulemper ved både at være ung eller gammel mor/far.
Er man glad for sine børn, og kommer de i forreste række i en god hverdag, er det ligegyldigt med alder. (Altså nogenlunde inden for de anbefalede grænse.)
I vil få en lettere hverdag ved at afslutte uddannelser o.s.v.
Men ligemeget hvornår i får børn, vil de med garanti være velkomne!
Held og lykke med jeres lille familie. *S*

da jeg fik tvillinger, og det var i mine øjne ca. 5 år for sent.....

skulle det gud forbyde det vise sig i har problemer med at få børn, så står i altså lige pludselig med et problem. Der kan godt gå nogle år, og for kvinder er alderen hvor man stopper hjælpen ikke så høj som for mænd....

Altså i de tyve eller deromkring, som du selv beskriver det? Siden du kan være så sikker i din sag? I mine øjene kan det at være "gamle" forældre være ligeså "uansvarligt" som det kan være at være unge forældre! Alder har igen ting at sige mht at være forældre, det har ansvar og modenheden derimod!

Der er fordele og ulemper i alle aldre. Rent fysisk skal man selvfølgelig tænke på, at man ikke er for gammel, men 29 og 33 kan sagtens gå an.
Når man har små børn, skal man være klar over, at der kan være en del sygedage, hvor en af forældrene er nødt til at blive hjemme. Det kan være betydeligt nemmere at tage de nødvendige fridage, mens man læser, end når man skal have karrieren skudt i gang. Jeg har selv haft børn, mens jeg læste, og det krævede nogle benhårde prioriteringer engang imellem. Der blev mindre tid til vennerne, mindre tid til fritidsfornøjelser, og jeg har mange gange måttet købe tøj til børnene i stedet for det stykke tekstil, som jeg selv godt kunne tænke mig. ;-)
Vær klar over, at man egentlig ikke nogensinde er klar til eller har råd til at få børn (nu generaliserer jeg - for der er jo tilfælde). Klar er noget man bliver, når barnet er på vej, og råd er noget man tager sig, når tiden kommer.
Uanset hvad vil børn altid tage al ens tid og lidt mere til, og uanset hvornår, man vælger at få børn, så kræver det, at man prioriterer både tid og penge. Jeg vil holde på, at man skal være ualmindeligt godt stillet økonomisk, hvis man vil vælge både at have små børn (under 5-6 år gl.) og sætte fuld skrue på karrieren på én gang.
mvh hønemor1001

økonomi er ikk et problem for et lille spædbarn kræver ikke særlig meget pluds man for børnepenge så det er ikke fordi i døre af sult.. og vis i bliver ved med at vente kan det gå galt for en kvinde over 35 fraråds faktis med at få børn.. jeg har selv en på 9 måneder og skal have en mere snart jeg er 24 og har det fint med det.. min mening er heller føde fortidliget ind forsent. så har man ogsådet på plads.. og man kan altid få en udd. men ikke altid børn.. altså når man er over de 21 så kan man sagtens.. held og lykke frem over

Men synes nu nok det er helt ok med en aldre på 33/29 år også *s*
Jeg selv fik først mit første barn da jeg lige var fyldt 39 år, ville gerne havde haft før men men .... ja der spiller mange ting ind. hvorfor ikke!!!
Så afgør hvad der passer bedst for jer og held og lykke med hvad I beslutter jer for...

Lige en kommentar til dukkedrengen.
Kan man ikke være et aktivt mennesker når man har små børn. Hvad er ideen med at få børn, hvis man ikke kan vente til at de bliver store nok og flytter for reden, så man kan få sit viksneliv tilbage??
Jeg synes ikke er er en bestemt alder der er bedre eller mindre god at få børn i, det må være op til den enkelte. Og uddannelse og en ok økonomi er alt andet mere ønskværdig og giver nogle muligheder og frihed. Det koster jo også at få børn.
Mine forældre var selv gamle da de fik mig henholdsvis 40 og 35 år og jeg var efternøleren der i 70érne, men det er jo ikke gammelt længere eller er det??????????????????????????????????????????

at vi godt kunne finde på at få børn under uddannelsen. Problemet er bare at min uddannelse bærer præg af meget rejseaktivitet og praktikophold udenbys. Det vil jo ikke stemme overens med en børnefamilie, at far er væk det meste af tiden. Det er også svært med bolig, da det helst skal være en billig lejebolig som hurtigt kan opsiges/fremlejes. Vi vil meget gerne have fast ejendom, når vi skal stifte familie, da det giver en vis økonomisk tryghed. Men, men , men ... der er en ydereligere dimension af problemer ude i horisonten. Vi har begge en drøm om at flytte til udlandet efter studiet. Puha ... livet er ikke spor nemt!!!

Til Drude
Hvorfra du har dine oplysninger ved jeg ikke, men du er fejlinformeret, jeg ser på sagen ud fra naturen og ikke ud fra civilisationen, civilisationen er en forbandelse, den styrer alt og alle, uden hensyntagen til hvordan naturen er indrettet.
Prøv at se på hvorfor unge mennesker bliver kønsmodne i den alder de gør, og se bort fra religøse og civiliserede "normer" Moder natur lader et individ blive kønsmodent når individet er fysisk modent til at blive mor, ikke at jeg går ind for at helt unge piger skal sigte imod at blive mor, f.eks. som 14-15 årige, men i naturen er det altså ok, og dermed er kroppen klar til det.
I vores moderne verden skal alt planlægges og styres af ussel mammon, pengebegær og karriereræs skal styre om folk er modne nok til at stifte familie, det er og bliver en af grundene til at så mange parforhold brister, menneskelig kærlighed, kærlighed til egne børn kommer i anden række i forhold til såkaldte "normer" i det moderne samfund.
En kvinde kan selvfølgelig blive mor som 30 årig, ingen tvivl om den ting, men, for der er et men, bliver en kvinde mor mens hun er først i tyverne eller måske et par år før, har hun mange flere kræfter til at klare opgaven, selv med uddannelse eller job, når en kvinde vælger at blive mor som 30 årig når hun er færdiguddannet, skal hendes karriere jo til at begynde, og vælger hun at blive mor i stedet, er hendes uddannelse spildt for så skal hun jo efteruddannes for at få en karriere.
Økonomi er ikke noget man bør tage med i beregning når man vælger at få børn, jævnfør en anden debattørs indlæg, der bliver råd til det hele, selvom man skal priotere, det er også sundt, boligforhold er heller ikke noget problem, der bliver også råd til en egnet bolig, men ok størsteparten af ens venner glider nok ud i glemsel, med mindre de selv er forældre.
Til H og J:
Jeg forstår jeres dillemma, men i må priotere, vil i være en kernefamilie eller vil i dyrke karriere på højt plan, begge dele kan i ikke, hvis i da ikke er af den slags iskolde mennesker der sætter børn i verden og derefter lader andre om børnenes opvækst.
Nej rejseaktivitet i større stil er ikke forenligt med familieliv, hverken med et spædbarn eller med et teenagerbarn, børn har brug for deres forældre til de er klar til at stå på egne ben, så den aktivitet skal skæres ned til et minimum og kan det ikke lade sig gøre, så må børn vælges fra, for ellers kommer børnene til at betale prisen for forældrenes karriere, hvad man ser alt for ofte i dagens Danmark.
Så kære H og J, gør et valg, bliv forældre når i har lyst eller vent, men jo længere i venter jo vanskeligere bliver det at have børn på grund af karriere, og jo vanskeligere kan en graviditet blive, ikke at jeg kan forudse at det sker, men risikoen er der endda meget.
Med venlig hilsen
Ham med dukkerne som selv blev far som 25-årig og aldrig har fortrudt