døde Jesus eller døde han ikke?

Døde Jesus eller døde han ikke?

Mattæus Evangeliet kap. 27:
Jesu Korsfæstelse: Johannes 19,25 Men ved Jesu kors stod hans mor 1) (Maria), (moderen er man altid sikker på), hans mors søster, 2) Maria, Klopas' hustru, og 3) Maria Magdalene.
---------------
46 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" 50 Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
------------------
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, 52 og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
-----------------------
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
55 Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56 Iblandt dem vare ”Maria Magdalene” og ”Maria, Jakobs og Josefs Moder”, og Zebedæus's Sønners Moder.
-------------------------
dag 1.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres. 59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde 60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Men Maria Magdalene og ”den anden Maria” vare der, og de sade lige over for Graven.
----------------------
dag 2.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
65 Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
-----------------------
dag 3.
kap. 28:
Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og ”den anden Maria” for at se til Graven.
2 Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den.
3 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne. (Ofir manden)
4 Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde.
5 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede.
------------------
> 6 Han er ikke her; thi han er opstanden <, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå!
han er allerede opstået:
7 Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det."
8 Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det.
9 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: "Hil være eder!" Men de trådte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
10 Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! går hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gå bort til Galilæa, og der skulle de se mig."

16 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne.
> 17 Og da de så ham tilbade de ham<; men nogle tvivlede.
18 Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al Magt i Himmelen og på Jorden.
19 Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn,
Citat slut.
------------------------
Lukas Evangeliet kap. 23:
dag 1.
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
43 Og han sagde til ham:
>"Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."<
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time, 45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
dag 3.
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven. 3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem:
>"Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?<
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
10 Men det var ”Maria Magdalene” og Johanna og Maria, Jakobs Moder (”den anden Maria”), og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
-------------------------------
11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven, 12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham."
14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre! dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg tage ham."
16 Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til ham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
------------------
17 Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud."
18 >Maria Magdalene< kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt hende dette.
19 Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred være med eder!"
------------------------------------
Kosmos

jesus gjord?

´
... ifald han har levet, hvilket ca.2,5-3 mia mennesker er overbeviste om.
- Ifølge Bibelen Johannes 1:1
og Ordet var Gud.
- Ifølge Bibelen Johannes 1:14:
Og Ordet blev kød [Jesus] og tog bolig iblandt os,
- Ifølge Bibelen Johannes 17:5:
Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Så følger vi Bibelens bogstav, er Guds Ord [Jesus] jo levende, som Han selv siger det:
"Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste jeg lever i evighedernes evigheder" (Åb.22:13 + 1:17,18)
Mange hilsner
jalmar

Johannes Evangeliet kap. 17:
” ……….. jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig, at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os ……………. for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet, ”jeg i dem” og ”du i mig”, for at de må være fuldkommede til eet …………verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig………………. jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."
Citat slut.
------------------------
Som jeg læser det handler det om Gud og Guds inkarnation. Jeg ved godt, at nogen ikke bryder sig om at formulere det på denne måde fordi Jesus bliver kaldt ”Guds søn”.
Enten er der tale om 2 forskellige personer eller også er der tale om én, der er 2 forskellige personer i én. Jeg har før ført bevis for, at ”Ånd kan inkarnere sig” og Ånd kan ”tage bolig i et menneske” og både være ”det pågældende åndelige væsen” og så ”menneske” samtidig; altså 2 i én.
Så efter min mening (for at det der med Jesus = Gud overhovedet skal give mening) er (jeg citere fra jalmar indlæg) –
Ifølge Bibelen Johannes 1:1 og Ordet var Gud. - Ifølge Bibelen Johannes 1:14: Og Ordet blev kød [Jesus] og tog bolig iblandt os,
---------------------------------------
så, jeg forstår det sådan, at i det øjeblik Helligånden ”bebuder” jomfru Maria at hendes barn ; Lukas Evangeliet kap. 1
Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, 27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. 31 Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus. 32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35 Og Engelen svarede og sagde til hende:
Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud." 38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende. 39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Citat slut.
-----------------------
Eet er i hvert fald sikkert: Barnet, ”skal ”kaldes” den Højestes Søn.
og videre:
Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, ”kaldes” Guds Søn.
-----------------------
altså, Jesus skal ”kaldes” Den Højestes Søn, eller ”kaldes” Guds Søn.
Kosmos

Altså, flere af kvinderne var tilstede og Jesus udåndede og hans legeme blev lagt i graven og forsvandt.
Allerede 3.dagen var hans jordiske legeme væk. Havde Præsterne og Statholderen ret; at disciplene havde fjernet det? Eller, hvor blev det af?
Kosmos

Ifølge akæologer og andre videnskabsmænd døde Jesus ikke på korset.
Det menes at hans sår i siden ville tage flere dage for ham at dø af.
Hvad folk heller ikke vidste var at Jesus's bror var en politikker.
Striden startede med at han ville til magten og dem der havde magten ville have ramt på ham.
Så de har vel taget det næstbedste.
Man mener at Jesuses krop er blevet fundet længere mod nord, kan ikke huske hvor præcis.
Men prøv selv at se noget discovery, for de var i et program derfra jeg har mine oplysninger. Du skal nok en små 5 år tilbage i deres sendeplan.
Spørgsmålet er så hvordan opstod historien om martyren profeten Jesus så????
Spekuler selv over det.
personligt ser jeg religion som noget både godt og ondt, der er mange gode sider i religioner, men folk burde nok stikke en finger i jorden af og til og se sig omkring, og lade være med at tro på alt hvad de læser eller får af vide.

Ja, jeg har også hørt noget om det.
Kosmos

Hvorledes Gud HERREN, JHVH åbenbare sig i hvad!
1.Mosebog kap. 3:
8. Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
9. Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?" Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst……………. (ofte ment, at Gud var tilstede når en sagte ”vind” rørte sig. ordet ”vind” er oversat ruach). Communion with God in the Garden Gen. 3:8: The translation of the Hebrew word, ruach {ruach, mi), can be "spirit" or "wind." The Spirit of God is Ruach (Gen ...
-----------------------------------------------------
2.Mosebog kap. 3:
Der viste Herrens engel sig for ham som en ildslue i en busk. Da Moses bemærkede, at busken stod i flammer uden at brænde op, 3 4gik han nærmere for at undersøge sagen.
Da råbte Gud til ham fra busken:
»Moses! Moses!«
»Ja,« svarede Moses, »det er mig! Hvem kalder?«
»Kom ikke for tæt på!« advarede Gud. »Men tag dine sandaler af, for du står på hellig grund! Jeg er dine fædres Gud - Abrahams, Isaks og Jakobs Gud!«
Da dækkede Moses sit ansigt med hænderne, for han var bange for at se Gud.
-------------------------------------
2.Mosebog 33
HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! 2. Jeg sender en Engel foran dig, til et Land, der flyder med Mælk og Honning.
Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"

7. Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i
nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet".
Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet
uden for Lejren.
9. Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
10. Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
11. Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg
ikke fra Teltet.
14. Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således
føre dig til Målet?"
15. Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad
os ikke drage herfra!

18. Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"19. Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig
og udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg
vil!"

20. Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve."
21. Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der! 22. Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi.
23. Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"
--------------------------
Kosmos

Den Gud Moses omtaler som værende Israels Gud ”kommer” til Hebræerne fra meget gammel tid. Moses er jo ikke lige gammel som de tidlige Bibelske beretninger.
Vi skal 3.000 år længere tilbage i tiden før vi møder ja, Adam og Eva som ”prototyper” på den kendte menneskehed.
Beretningen tager udgangspunkt i en endnu ældre begivenhed, nemlig Big Bang (eller kald det hvad du vil) skabelsen af Universet; 15 milliarder år.
Det kendte forløb, dannelsen af planeten Jorden for ca. 4 milliarder år siden og det første liv 3.8 milliarder år er åbenbart en naturlig rækkefølge af ”udviklingen” af materien i atomerne og dannelsen af kombinationerne af molekyler og, kodernes afsløring af de latente muligheder.
Først efter at have ført det menneskelige væsen frem til Neandertalerne ser vi Gudsbegrebet fremstå; af frygt og afmagt og underkastelse. Det var ikke kærlighed der fik disse menneskelignende væsener til at relatere naturens ubarmhjertige rasen til ”noget der var større end dem selv og som de ingen magt havde over”.
Først med Gilgamesh eposet http://www.ancienttexts.org/library/mesopotamian/gilgamesh/tab1.htm
-------------------------------------
Her møder vi Gud (guderne) og beretninger som Moses ligeledes fabulere over (om end på en mere for os konkret måde). http://www.glocalbeer.dk/artikler/Gilgamesh_epos.htm
Guderne beslutter at bønhøre de fortvivlede undersåtter og skaber kongen en noget nær uovervindelig modstander i ”den vilde mand”, Enkidu, der levede et primitivt, men lykkeligt liv udenfor civilisationen.
Men Enkidus møde med civilisationen i form af den prostituerede Shamkhat, sendt ud af Gilgamesh for at stække ham, ændrer hans sind. Shamkhats rolle var ikke bare at forføre ham, hun skulle også »civilisere« ham for derigennem at forårsage hans syndefald. Udover en uges elskov bliver Enkidu også introduceret til civilisationens mad og drikke.
They placed food in front of him, they placed beer in front of him; Enkidu knew nothing about eating bread for food, and of drinking beer he had not been taught. The harlot spoke to Enkidu, saying: "Eat the food, Enkidu, it is the way one lives. Drink the beer, as is the custom of the land."
Enkidu ate the food until he was sated; he drank the beer-seven jugs1! - and became expansive and sang with joy!´ He was elated and his face glowed. He splashed his shaggy body with water, and rubbed himself with oil, and turned into a human. He put on some clothing and became like a warrior (!). He took up his weapon and chased lions so that the shepherds could eat He routed the wolves, and chased the lions.
With Enkidu as their guard, the herders could lie down. A wakeful man, a singular youth, he was twice as tall (?) (as normal men)
Citat slut.
-----------------------------------------------------
Som du kan se, er *”omgangen” med Guderne (Gud) normal og ganske almindelig. Også beretningen i Moses` skrifter har disse personlige ”sammenstød” med Gud (guderne). Her er det Jakob:
I 1. Mos 33:20 ser vi, at han rejste et alter og kaldte det »Gud, Israels Gud« - altså Jakobs Gud!
Det viser en ny stil fra Jakobs side – eller nok mere korrekt: det afslører, at Jakob havde fået en Guds åbenbaring, for sådan havde Jakob ikke hverken omtalt eller tiltalt Gud tidligere.
I kapitel 31 og 32 hører vi, at Jakob talte om Gud som ”min faders Gud, Abrahams Gud og Isaks rædsel” dvs. temmeligt upersonligt!
Efter oplevelsen ved Penuel, (som betyder ”Guds ansigt”) kaldte Jakob Gud for ”Israels Gud”, Det vil sige hans egen, personlige Gud. Han tager imod det navn Gud giver ham, og han bruger det med det samme i en bekendelse til Gud! Israel betyder ”Gudskæmper”. Den jødekristne professor H.E. Ellison har skrevet, at Israel betyder: ”Gud kæmper og sejrer over modstanden hos en der har kæmpet med ham” I den forstand er det både Jakob og Gud der vinder.
Hoseas bog kapitel 12 vers 4-5 om de tre vigtigste begivenheder i Jakobs liv:
” I moders liv bedrog han sin bror,
i sin manddom kæmpede han med Gud.
Han kæmpede med englen og sejrede;
han græd og bad ham om nåde”.
at Jakob for sine synders skyld måtte kæmpe med Gud til han så Guds tilgivende ansigt. Det var vendepunktet for Jakob og hans sjæl blev reddet! Derfor kaldte Jakob stedet Penuel dvs. "Guds ansigt!" og derfor rejste Jakob et alter for "Israels Gud" - Gud var blevet hans personlige Herre efter denne kamp - og det skulle til, for at Guds svar til Rebecca kunne gennemføres.
Citat slut.
---------------------------------
Kommentar:
Det jeg gerne vil fortælle er, at Gud er både personlig og utilnærmelig; Gud er både nærværende, men samtidig noget ingen rigtig forstår og Guds tilstedeværelse i livet er ofte en kamp.
Kampen mod livets problemstillinger og derfor genvordigheder (nøjagtig lige som vi oplever), men oftest ender mødet med Gud med noget positivt der kan løfte os mennesker op over livets uforståelige omstændighed.
Kosmos.

Så Gud er altså mange ting.
Fra første færd; ”naturens kraft” i magt og afmagt overfor elementernes rasen og ønske om en bedre tilværelse. Senere formuleres denne ”naturens kraft” med en betegnelse som ”stille vind”, altså ruach som faktisk er det eneste ord i Bibelen der beskriver noget der ikke er af atomer og molekyler.
Denne ”stille vind” er nok begyndelsen til at forstå Gud som værende mere end ”naturens kraft”, altså den ”altødelæggende kraft”. Den ”stille vind” er begyndelsen til at se Gud som noget der kan indgå i menneskets mere sårbare følelser og relationer.
På den anden side raser der en indbyrdes kamp mennesker imellem, relationer imellem (Adam og Eva) og endelig den personlige kamp ethvert menneske kæmper og ofte i relation til en Gud eller blot igen, magtesløshed. Her vil jeg igen nævne Jakob.
I alle disse sammenhæng gives Gud en personlighed eller karakteristika som beskriver hvorledes menneskene har det med Gud og hvorledes de opfatter Gud lige i den situation Gud tilkendegives.
Enten er Gud god eller også er Gud ikke god, ved menneskene eller også tillader Gud (ja, det kan man så ikke forstå hvorfor Gud gør / tillader) de ”onde” ting at ske eller hvorfor hjælper Gud ikke mig i lige netop denne situation. Det gør Gud måske også, men først efter en lang og sej kamp. (igen, Jakob)
Så vi har mange spørgsmål og vi har mange problemer og når vi ikke kan forstå dem, ikke klare dem eller synes det er uretfærdigt så er det Guds skyld indtil de bliver af en sådan karakter og omfattende, at det ikke kan være Gud, men må være Satan; Guds modstander.
Når vi så oplever forløsningen, forklaringen og forståelsen eller vi lige pludselig kan se en sammenhæng mellem vore egne handlinger (eller andres handlinger) og se en symbiose mellem disse og så resultatet, så klamre vi os til næsten hvad som helst for at give Gud skylden og denne gang den gode skyld eller vi tager imod straffen fordi vi selv er årsagen; forstår vi lige pludselig.
Den der således overbringer denne nye forståelse eller virkelighed vi så kan se en årsag til, et formål med og en fremtid i, må enten være fra Gud eller Gud selv.
Årsag og virkning? Vi begynder at forstå livet og livets kompleksitet. Den vilje vi ikke selv er herre over eller behersker, det kan enten være inde i os selv eller det der sker uden for os selv, må være ”af en anden verden”.
Kosmos

´
... Mennesket havde svært nok ved at Tro på ham som Guds Søn, hvordan tror du så Han ville blive modtaget hvis han havde forsøgt at sælge sig som Guds Stemme/Ord der var blevet til kød? -
Hvis Bibelen holder vand, Jamen så ved Gud jo hvilken titulatur/figur Han har størst chance for trænge igennem med blandt menneskene. Derfor skal Jesus/Ordet også ende sit liv i en ren skueproces, for det er det der gør størst indtryk, trænger dybest ind - Fakta i dag viser jo at det var den rigtige måde at trænge igennem til mennesket på.
Mit udgangspunkt ligger ikke så meget i, hvad han blev kaldt af mennesker, men hvad han var iflg. Bibelens Bogstav,
og det fremgår eksakt af Joh.1:1 - 1:14 - 17:5 samt og ikke mindst, af Åbenb. 1:8 + 17,18 - 2:8 - [22:6 + 16*] 22:13.
*] I Åben.22:6 siger Englen at Han kommer fra Gud - I 22:16 siger Jesus at det er Hans engel - Enkelt og lige til. -
Netop i Jesu udtalelser i ovenstående vers af Åbenbaringen, siger Jesus direkte og uden omsvøb, JA jeg er GUD! - (Mit gæt er, at det også er en af grundene til, at "jehova" er så vigtig for "Kristus Traellen" i NWT's NT.) - Hvor det Drejer sig om: "Har I set mig, har I set Faderen", slås mere hen i, at selvfølgelig ligner sønnen faderen.
Men personligt tror jeg, at en af de værste ting der er sket i forståelsen af Bibelen og Den Hellige Treenighed, er da Irenaeus betegnede dem som 3 Personer i Én, i stedet for 3 væsener = Én substans - Personer er mennesker, mennesker kan man/har man kunnet røre og se, når man opsøger dem, eller mindes dem som døde. Men Kristendommen sælges i høj grad på at det er den LEVENDE GUD, derfor er der også en del mennesker der ikke lige kan sluge teksten: "I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn", og alligevel forstå, at det drejer sig om ÉN, "nemlig Gud Hans Ord og Hans Ånd", der hver for sig er lige så stor en del af Faderen som Han selv, hvorfor de i høj grad tager afstand fra Treenigheden. (Men det er vist en del af samme debat, men alligevel en anden 😉)
Mange hilsner
jalmar

Hej jalmar,
Tak for et godt svar. Jeg lagde mærke til denne:
” Guds Stemme/Ord der var blevet til kød? –”
----------------------
Kommentar:
”Guds stemme”? ”Ordet”? Ordet er ”det skabende Ord”.
----------------------------
Jeg lagde mærke til denne:
”Netop i Jesu udtalelser i ovenstående vers af Åbenbaringen, siger Jesus direkte og uden omsvøb, JA jeg er GUD! –”
--------------------
Kommentar:
Ordet = Gud, JHVH = Ruach = Helligånden. Ja, det er ”den samme”.
Kosmos