0tilføjet af

Dilemma om kærlighed

Livets karrusel har bragt mig i et voldsomt dilemma.. og jeg er vist bedst stillet med at få en second opinion på sagen.
Faktuelt er jeg gift og vi har tre børn (teenagere) sammen. Vi har været sammen i 24 år og det er faktisk tæt på at være den eneste erfaring jeg har – udover en hurtig ungdomskærlighed, men det er selv sagt meget, meget længe siden. Vi har levet et godt og praktisk liv sammen uden, at det faktisk har været baseret på den store vilde kærlighed. Vi var ret unge da vi mødte hinanden og pludselig havde vi hus, børn, bil osv. Det erkender jeg og accepterer jeg – da vi har det overvejende godt sammen. Vi har hver især mange interesser, men ikke noget vi fælles foretager os. Dette fungerer også. Vi har begge gode og vellønnede jobs og bidrager således ligeligt til fællesskabet – fælleskonto osv.
Inderst inde drømmer jeg om den fuldstændig vilde, euforiske kærlighed, men anerkender også, at jeg ikke kan gøre præcis som det passer mig med tre unger.
Men hvad handler dette om..
For ca. 7 år siden skiftede jeg job og blev i den forbindelse præsenteret for en kollega som jeg øjeblikkelig fattede voldsom sympati for. Efterhånden ændrede det sig fra min side til en voldsom forelskelse – dog uden, at vi nogensinde drøftede det. Det endte med, at jeg igen skiftede job – fordi jeg ikke kunne se andre udveje. Kollegaen og jeg har dog siden opretholdt kontakten og min interesse for ham er bestemt ikke blevet mindre. Han er efterhånden i mine tanker dag og nat.. uden, at jeg dog nogensinde har antydet det overfor ham. Jeg tror bestemt ikke, at han er ligeglad med mig, men han overskrider heller ingen grænser.
Han er i et (ikke længerevarende) forhold (tror jeg?) – for det skriver han, men det er ikke noget han taler om – han ved at jeg er gift osv., men ikke at det mest er af praktisk karakter.
Vi taler godt sammen – også om mænd / kvinder, men bliver aldrig lige når dette er emnet – meget personlige. Kan vi nu faktisk blive på alle andre punkter.
Jeg har den største lyst til at fortælle ham, at han tænder mig helt vildt, men ved også at det er uhyre upassende mit privatliv taget i betragtning! Skal jeg tie stille – og bevare det venskab vi trods alt her – eller sætte hele pakken på spil, med risiko for at blive taberen i alle henseender? Hvad ville du gøre?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.