Dig og kærlighed

Hjertet splinteres i tusind stykker
      spredes af orkanens vind.
      Brik for brik fløj de bort
      ud i det uvisse og det ukendte.
      Følte ik` håb om at finde dem igen
      var tom og kold i mit inderste.
      Tiden gik, dagene blev til evighed
      det gik sin egen sin egen tid.
      Alt var ens - det evige tomrum.
      Alt var koldt og mørkt
      Fyldt med pinelsens smerte.
      En dag uden jeg vidste det
      men følte dybt en varme
      En lettelse - en befrielse
      Mit hjerte var samlet.
      Samlet af dig og kærlighed.