det Overfladiske samfund det Overfladiske menneske

Det er jo noget af en påstand med den overskrift. Jeg tænker bare på at nu er vi i en tid hvor alt er tilladt, mange muligheder, ingen sulter og ingen katastrofer i Danmark og heldigvis for det. Alt er lige gyldigt - ligegyldigt. Meget kommer an på hvor mange penge man har, eller ydre ritualer og ydre ting. Det perfekte menneske ud ad til. Nu er det helt accepteret at man kan gå til en plastickirurg og blive forskønnet - ommøbleret. Jo vildere ting man oplever jo mere spændende er man som person. Den mest spændende person man kan være sammen med er en kendis, eller en som lever på grænsen, altså en rigtig eventyrer. os almindelige mennesker som ikke råber højt eller som lever det almindelige kedelige liv er ikke spændende/interessante.
Jeg mener vi lever et meget fattigt liv på den måde. Vi har aldrig tid til at høre fru Jensens livshistorie hendes sorger hendes glæder, det er uinteressant. Vi har ikke tid og hold da op hvor vi keder os, for det neste der er spændende er os selv.
Nej det er meget interessant med andre, det er så spændende og berigende at høre Fru Jensens historie og Hr. Hansens historie. Det er jo en stor stor gave at de for det første viser os tillid og viser os hvem de er på godt og ondt. For det andet en gave af rang for de fortæller noget om at være menneske om at være dem som menneske og om hvordan de har klaret sig og al den visdom der ligger i det. Mennesker er spændende, mennesker er fuld af sjove, skæve, interessant, barske historier erfaringer og oplevelser.
Måske det er med til vi har et forkvaklet indstilling til hvor stærke vi er som mennesker, at vi har terapeuter som har systemer for at hjælpe os, ja nu kan vi betale os til empati (medfølelse) på den måde kan vi helt undgå at være interesseret i hinandens ve og vel. Vi ser ikke det hele menneske vi ser en angst ikke en der har angst, det er en person der er angst altså personen er lig med angst. Man ser ikke et menneske som har mange mange sider is ig hvoraf angsten er en af dem, men så langt fra det hele.
Jeg vil bare med det her ønske at vi er mere medmenneskelige, omsorgsfulde og opmærksomme på dem der er omkring os. Det kan være familien, det kan være arbejdskollegaer, det kan være kassedamen og det kan være buschaufføren. Det kan være at lige netop den person der irritere dig/mig mest er den der har brug for at smil, for lidt omsorg. Husk på at ting aldrig er som det ser ud overfladisk set. Et menneske er som et isbjerg man ser max. 20 %. Jeg kan bare bruge mig selv som eksempel. Jeg har levet med angst og depressioner og udadtil har jeg virker meget hård og kompromisløs, men nedenunder var jeg et menneske som led.
Med disse måske provokerende ord vil jeg ønske dig en forrygende god dag.

Det er sgu et indlæg man kan bruge til noget.
Godt skrevet, jeg er helt enig med dig.
Bestræber mig selv på, at være et bedre menneske. At huske at tage sig tid til venner, familie. Lytte til og rose folk.
Man får så meget igen på den konto.

Det er sandeligt et smukt indlæg med rigtigt mange gode ideer og tanker.

Sandheden herinde er bare den, at der er alt for mange små mennesker,
der ikke er i stand til at unde andre en smule lykke, fordi de selv er ulykkelige!
Misundelsens grimme ansigt lyser alt for meget frem.
Jeg er en lykkelig ny startet folkepensionist,
der lige her forladt førtidspensionen.
Jeg har ofte beskrevet, hvorledes fruen og jeg opholder os i Spanien i vinterhalvåret,
og hvilke glæder vi har ved det.
Jeg har beskrevet,
hvorledes man for billige penge kan rejse på vinterophold i fjernøsten,
og kommer væk fra det sure danske vinter miljø.
Men tro mig, det bliver mødt med en mur af misundelse og mistro.
Det er ligesom om, at kan man ikke selv opnå det,
andre kan, så skal det nedgøres.
Man er ikke i stand til at glædes over andre lykke,
men man kan savle over andres ulykke.
Det minder mig om den mentalitet, man kunne se i Frankrig,
ved henrettelserne på skafottet og alle de gamle koner sad og strikkede og jublede,
hver gang der rullede et hoved!
Hvis man er politisk uenig,
tror mange at det er en invitation til en person krig!
Hvorfor kan disse mennesker ikke debattere med et glad og åbent sind,
og efter en debat, være den samme som før debatten startede?
Jeg håber du hermed har startet en tråd, der kan åbne øjnene for mange nye gode menneskers indlæg!
M.v.h.
Charlee

Det er jo noget af en påstand med den overskrift. Jeg tænker bare på at nu er vi i en tid hvor alt er tilladt, mange muligheder, ingen sulter og ingen katastrofer i Danmark og heldigvis for det. Alt er lige gyldigt - ligegyldigt. Meget kommer an på hvor mange penge man har, eller ydre ritualer og ydre ting. Det perfekte menneske ud ad til. Nu er det helt accepteret at man kan gå til en plastickirurg og blive forskønnet - ommøbleret. Jo vildere ting man oplever jo mere spændende er man som person. Den mest spændende person man kan være sammen med er en kendis, eller en som lever på grænsen, altså en rigtig eventyrer. os almindelige mennesker som ikke råber højt eller som lever det almindelige kedelige liv er ikke spændende/interessante.
Jeg mener vi lever et meget fattigt liv på den måde. Vi har aldrig tid til at høre fru Jensens livshistorie hendes sorger hendes glæder, det er uinteressant. Vi har ikke tid og hold da op hvor vi keder os, for det neste der er spændende er os selv.
Nej det er meget interessant med andre, det er så spændende og berigende at høre Fru Jensens historie og Hr. Hansens historie. Det er jo en stor stor gave at de for det første viser os tillid og viser os hvem de er på godt og ondt. For det andet en gave af rang for de fortæller noget om at være menneske om at være dem som menneske og om hvordan de har klaret sig og al den visdom der ligger i det. Mennesker er spændende, mennesker er fuld af sjove, skæve, interessant, barske historier erfaringer og oplevelser.
Måske det er med til vi har et forkvaklet indstilling til hvor stærke vi er som mennesker, at vi har terapeuter som har systemer for at hjælpe os, ja nu kan vi betale os til empati (medfølelse) på den måde kan vi helt undgå at være interesseret i hinandens ve og vel. Vi ser ikke det hele menneske vi ser en angst ikke en der har angst, det er en person der er angst altså personen er lig med angst. Man ser ikke et menneske som har mange mange sider is ig hvoraf angsten er en af dem, men så langt fra det hele.
Jeg vil bare med det her ønske at vi er mere medmenneskelige, omsorgsfulde og opmærksomme på dem der er omkring os. Det kan være familien, det kan være arbejdskollegaer, det kan være kassedamen og det kan være buschaufføren. Det kan være at lige netop den person der irritere dig/mig mest er den der har brug for at smil, for lidt omsorg. Husk på at ting aldrig er som det ser ud overfladisk set. Et menneske er som et isbjerg man ser max. 20 %. Jeg kan bare bruge mig selv som eksempel. Jeg har levet med angst og depressioner og udadtil har jeg virker meget hård og kompromisløs, men nedenunder var jeg et menneske som led.
Med disse måske provokerende ord vil jeg ønske dig en forrygende god dag.

Jo, men familier kan jo også udstøde en, og det har da været en lidt bizar oplevelse, sådan at være udstødt, fordi udstødelsen videresender sociale signaler og medfører ad åre en lavineeffekt, hvis man forsat er udstødt, og så påvirker det jo også ens selvopfattelse med hensyn til en eventuel egen humansociologisk værdi i forhold til landet som man er landsmand i og samfundet som fænomen.
At være udstødt er måske lidt som at være i åben varetægtsfængsling på ubestemt tid, og det kan da være meget godt med et smil eller et par hilsner af og til . . .
Den sociohumanitære sammenhæng er vigtig, og vil fremover være vigtig at konsolidere, især fordi der er mange som er en del af en sociologisk splittet familiestruktur, og hvis ikke det skal ende med fx masseselvmord? og selvdestruktiv adfærd så skal det forhindres med social sammenhæng og sociohumanitær trivselspolitik og kultur . . [f] [l] [f]