De unge, naturvidenskaben og fremtiden?

Kun 35% af unge som vil på gymnasiet vælger en naturvidenskabelig retning (ref:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/08/112413.htm).
Det hænger meget dårligt sammen med det eklatante behov for ingeniører med spidskompetencer (læs evt artikel: http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006104070061&NL=1&Category=JOB ). I Danmark uddannes stadig færre ingeniører og med færre kompetencer end tidligere. Mangel på teknologisk topkompetence svækker over en bred kam, lige fra grove sjuskeregnefejl i byggebranchen, dårligere fødevarekontrol pga. manglende viden, maskinindustrien i landet taber ordrer til udlandet, da det ikke er herhjemme state-of-the-art udviklingen foregår (pånær i få, store virksomheder).
En ung, nyuddannet dygtig ingeniør taler idag meget om "karriereplanlægning" og vælger derfor hurtigt små og mellemstore virksomheder fra - hvilket hænger dårligt sammen med at der i Danmark er en meget stor anddel og stor tradition for små og mellemstore virksomheder.
Samtidig bliver manglen på kvalificeret ingeniørmæssig arbejdskraft mere og mere tydelig. Der er ikke længere samme sammenhængskraft mellem hvad industrien efterspørger og hvad universiteterne uddanner af ingeniører.
Endvidere er det en kendsgerning (omend stadig et tabu) at nyuddannede ingeniører simpelthen ikke får nok basal viden på universitetet. Jeg kan selv genkende det - selv har jeg været på arbejdsmarkedet som ingeniør i nu snart 9 år. Før jeg kom på universitetet var jeg første årgangs "prøveklude" på en "ny gymnasiereform" der trådte i kraft i 1988, hvor den gamle klassiske opdeling i matematisk- og sproglig linie før 1988 var endnu mere tydelig end den blev efterfølgende. Det kunne jeg straks mærke som en af de få der gik direkte fra 9. klasse over 3 år i gymnasiet og direkte på civilingeniørstudiet - jeg havde simpelthen ikke lært nær så meget som mine medstuderende på uni.
Niveauet for førsteårsstuderende på naturvidenskabelige længerevarende uddannelser er endvidere blot faldet og faldet gennem årene, hvilket har fået den konsekvens at forelæserne har været nødsaget til at lægge niveauet derefter.
Da pensum på 5 års civilingeniørstudium i forvejen er tæt pakket bliver det færdige "produkt", den nyudklækkede ingeniør i sagens natur ikke rustet nær så godt til arbejdsmarkedet - et arbejdsmarked hvor kravene til at kunne sætte sig ind i kompliceret højteknologi vokser nærmest dag for dag.
Jeg har selv været med til at ansætte nyuddannede ingeniører med endda meget fine eksamensbeviser. Jeg er derfor blevet desto mere forbløffet over deres manglende basalviden, en viden som er helt evident for at kunne være med til at udvikle nye state-of-the-art produkter med højeste faglige kvalitet bag.
Den nye "a la carte"-gymnasiereform anno 2006 trækker derfor uundgåeligt niveauet endnu længere ned for ingeniøruddannelserne.
Det er stærkt bekymrende, set gennem en ingeniørs øjne! Hvem skal i overskuelig fremtid kunne give mig faglig sparring? Hvem tør jeg overlade ansvaret til for mine opgaver? Hvem tør jeg lade afløse mig når jeg om 25-30 år går på pension?
I min virksomhed har man allerede taget konsekvensen for længe siden - der har været ansat en del udenlandske, dygtige ingeniører fra Holland, Tyskland, Irland, Tjekkiet, Rusland, undsoweiter, ja der overvejes i øjeblikket at lave en teknologiafdeling i Letland. Simpelthen fordi der ikke er de rigtige kvalifikationer blandt danske ingeniører.
Hvad gør man så oveni al den suppedas når hele fødekæden til uddannelse af dygtige danske ingeniører ser ud til at falde af? Kun 35% af en folkeskoleårgang interesserer sig for naturvidenskab.
Hvad skyldes det mon? Min egen mistanke er, at der simpelthen mangler en del bindeled:
1) i første række:
-mellem arbejdsmarkedet og universiteterne
-mellem universiteterne og gymnasierne
-mellem gymnasierne og folkeskolen
2) men i anden række også
-mellem arbejdsmarkedet(ingeniørerne) og gymnasierne
-mellem universiteterne og folkeskolen
og ikke mindst:
-mellem arbejdsmarkedet og folkeskolen
Jeg tror det, der virkelig ville 'batte", var hvis der kom flere ingeniører ud på folkeskolerne og fortalte om livet som ingeniør. På den måde får de unge måske øjnene op for HVOR spændende tilværelsen kan være som ingeniør og får en naturlig interesse for det naturvidenskabelige.
Hvis jeg selv havde lidt mere tid, ville jeg da hellere end gerne ud på folke-/privatskolerne og fortælle om hvor spændende en arbejdsdag som ingeniør kan være.
Noget må ihvertfald snart gøres, hvis Danmark skal undgå at sakke helt bag dansen om bare 10-15 år mht. vækstgivende (og dermed også arbejdspladsgivende) ingeniørkompetencer!

Der er ikke sammenhæng mellem indsatsen og udbyttet.
Hvorfor spilde 5 år på en uddannelse der ikke giver væsentlig højere indtægt end et sælgerjob eksempelvis.
Og SÅ meget mere spændende er det ikke at sidde klistret 8 timer ved computeren dagligt end andre jobs kan tilbyde.

Mange ingeniører henslæber også deres karrierer som anonyme arbejdsdyr i projektgrupper.
Den enkelte kan ikke forvente en retfærdig belønning for noget fremragende.
Tværtimod vil det ofte føre til et spændt forhold til den leder, der har hugget frugterne af indsatsen.

Gymnasiets adgangskrav er sænket betydeligt i forhold til halvfjerdserne, ligeså afgangskravene. Man ser i dag, at gymnasiet er præget af middelmådighed, hvilket klart også afspejles på de videregående uddannelser. Omstruktureringerne sker på bekostning af det rent faglige indhold.
Ingeniøruddannelserne er omstruktureret, således, at de er blevet mere attraktive for kvinderne, hvilket har medført, at de hårde fag er blevet tilsat blødgørere, så de også er blevet spiseligt for kvinderne. Jeg har set og mærket konsekvenserne heraf på nærmeste hold, kompetencerne er dalet.
Men en 5 årskandidat har kun den naturvidenskabelige grunduddannelse, hvorpå der skal ske en erhvervsmæssig overbygning i de rådgivende ingeniørkontorer på mindst 5 år, før de er klædt fagligt på til, at stå på egne ben.
Der er en dominoeffekt ved, at de nye kandidater der nu skal have de 5 års overbygning, med tutorer, der selv har en mangelfuld kompetence. Man ser her den onde cirkel. Mange civilingeniører i dag med statik som speciale, er de rene inkompetente novicer. Jeg blev rystet over, at se hvor lavt et niveau de statiske kompetencer er på, det er helt galt med de statisk ubestemte kompetencer.
Jeg har set utallige broer og bygninger, der næppe ville have stået indtil 5.årsfristens udløb, hvis de var blevet opført uden kontrolberegninger af seniorer. De rådgivende ingeniører gør det rigtige i, at sige nej til nye opgaver, da det er deres renomme der står på spil på sigt ved, at forsøge, at tage mere ind end der er fagligt kompetente ingeniører til at løse.
Med den nye gymnasiereform er de mørke skyer taget til, og vil fortsætte hermed i flere årtier frem...

lavere og lavere. Ikke kun på de specifikke uddannelser, men i særdeleshed også på folkeskoleniveau.
Jeg er 27 år og i gang med en videregående uddannelse, så det er vel efterhånden 11 år siden jeg gik ud af 10. klasse. Når jeg ser på hvad mine mindre søskende lære i folkeskolen og gymnasiet er det tydeligt at niveauet er faldet en del, bare på de få år! Tror til dels det skyldes de to-sprogede elever, som ofte er meget dårlige i skolen. For at de ikke falder helt igennem, slækkes istedet på de generalle krav!
På gymnasier, handelsskoler osv. er det ikke så almindeligt at dumpe eleverne, hvis de er dårlige mere. Holdningen er blevet, at det er synd for eleven og spild af tid, hvis eleven dumper, så flere og flere trækkes over dumpegrænsen.
Jeg så gerne der blev strammet op. Trods det at der ville være flere som ikke kunne gennemføre.
Kvalitet frem for kvantitet!

civilingeniör og kan ikke få arbejde som ingeniör, jeg har splidt mange år på at få en uddannelse og arbejder alligevel som ufaglärt til mindstelönnen ... jeg kan efterhånden ikke se formålet

..giver det ikke samme status at være ingeniør som før i tiden.
Hvem bliver fremhævet i medierne ?
Sportsidioter og medieludere.
Forrige generation af ingeniører kunne være sikker på fast ansættelse i hele deres karriere (30 år).
I dag bliver der outsourcet til højre og venstre og alt det der kan barberes væk bliver barberet væk. Bundlinien tæller frem for alt (og altså dermed aktionærerne udbytte).
Mit råd til unge er :
Lær et håndværk, for det kan ikke outsources på samme måde da det kræver at man fysisk er til stede.
Eller start et firma sideløbende med dit arbejde så du bliver uafhængig.
Flere argumenter ?