0tilføjet af

Cykelstelsregister

Hej
Jeg har gået og tænkt på, at man kunne oprette et centralt cykelstelsnummerregister, hvor alle landets cykelstel er medtaget, inklusiv cyklens mærkat, farve, udstyr, m.m.
1.   Når en cykelforhandler sælger en cykel til en kunde, skal han/hun indsende en blanket med disse oplysninger til cykelregisteret, eller eventuelt til den lokale politistation.
2.   Hvis den nye ejer på et senere tidspunkt overdrager cyklen i en ny persons varetægt, skal dette ligeledes sendes ind til registrering.
3.   Når politiet observerer en forladt cykel, der flyder umotiveret ude i naturen, eller får den indbragt på hittegodskontoret, så ved man straks hvem, man skal henvende sig til om at få den afhentet.
Dette indebærer mange fordele:
1.   Ejerne af de stjålne/bortkomne cykler, får dem med større sandsynlighed igen.
2.   Cyklerne optager ikke så meget plads på hittegodskontorerne.
3.   Der skal betales langt mindre i forsikring, og tilsvarende mindre i erstatning.
Registret skal naturligvis også gælde for knallerter, og eventuelt andre lettere køretøjer.
Hvis muligt, kunne man oprette en hjemmeside, hvor enhver kan indtaste registreringerne. Men selvfølgelig på en sådan måde, at tyven ikke kan afkriminalisere sig selv ved at gøre sig selv til ejer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.