Blind AF kærlighed

Kæreste du.
Jeg har været blind af kærlighed til dig - du er og var mit livs kærlighed.
Aldrig har jeg følt for nogen hvad jeg har følt for dig!
Jeg er så vred på dig, fordi du fik mig revet ind i kærligheden og lovede at passe godt på mig, og da jeg så var der, slap du mig igen - fortalte mig, at du alligevel ikke var forelsket, og undskyldte!
Hvad skal jeg bruge en undskyldning til? Hvorfor kunne du ikke som mand, som voksen, overveje DINE handlinger og ord først? Du har nærmest kørt mig over ...kan man bruge en undskyldning, fra en der har kørt frontalt ind i een og skadet en dybt?
Når jeg ser ind i dine øjne, ved jeg, at du elsker mig - når jeg hører dig hviske "lille skat" og nusse mig, ved jeg at du er forelsket - men du tør ikke indrømme det - istedet fortæller du mig, at der skal gå nogle år, før du skal have en ny kvinde i dit liv, og at det måske bliver mig. Hvem er du, der tror, at en kvinde som mig, venter på dig i år - og stadig ikke ved hvor hun står i forhold til dig - er du da ikke en indbildsk nar, når du kan tænke og sige noget sådant? AT en kvinde engang har styret dig, lader du nu gå ud over mig - hvorfor kan du ikke se, at jeg ikke er hende, men mig, og derfor anderledes ?
Du mister mig, for du sårer mig for dybt! Jeg elsker dig, på trods af (og selv MED) dine fejl, som jeg ser klarere og klarere!
Jeg er ikke ude på at fange dig og sætte dig i hustru-fælden - har aldrig været det, og bliver det aldrig! Det burde du kunne se, mærke og fornemme! Jeg ved reelt ikke om jeg ville kunne holde dig ud, hvis vi var sammen konstant! Men jeg elsker dig .....
Med al min kærlighed fra mig til dig!

Sikke et tankevækkende digt/ord..

Tak :o) Jeg tvivler på at "han" ser mine ord ...og hvis han gjorde, ville han ikke forstå hvorfor jeg har skrevet dem...Mænd er Mars og kvinder fra Venus - mandens evige undskyldning for ikke at fatte hvad en kvinde siger til ham ;)
Knus
Den "blinde"

Kan kun give dig ret.. :-)
Det er ikke altid lige nemt det med de hankøn der.. Men alligevel kan man jo ikke leve uden dem..

Det er så rart at læse at jeg ikke sidder alene med frustrationen og følesen af at være blevet lidt snydt. I weekenden fik jeg også at vide af min vel x-kæreste at en pause ville bedst, for han var bange for at det skulle blive for alvorligt og han var bange for forelskelsen og at binde sig, ØV! Det er så tomt at sidde tilbage og tænke han gik fordi han var bange..

Hvad er det du vrøvler om? Selvfølgelig har man da et ansvar for hinanden og det man trækker hinanden ind i!
På samme måde som man har ansvar for alle andre handlinger i livet!
Hvis man løber ind i et menneske, som man "erklærer" sin kærlighed, og dette menneske fortæller een, at "han nok skal passe på een, og at man ikke skal være bange", så har man påtaget sig et ansvar, som ikke ændres fordi hun så bliver forelsket, og pludseligt er hans følelser pist borte ...........
Hvem snakker om børn?? Jeg har de børn jeg skal have - og ville nok aldrig påtage mig at få børn med manden her - for dermed ville jeg dømme barnet til et liv uden en far.
Som jeg skriver tidligere - jeg ser hans fejl ganske tydeligt - jeg elsker ham på trods af, og med dem - men når man behandler andre mennesker som domino-brikker, skal man ikke forvente at de bliver stående, til man er klar til at gøre sit næste træk ....