beslutningstager ønskes! -eller om ikke andet så råd!!

Har fulgt debatten herinde i ca. 1 mdr nu og syntes at kunne læse mig frem til at det er samme følelser "vi" alle sidder med. - med "vi" mener jeg os der er blevet bedraget.
Om vores partner har været utro 1-2-eller 3 gange er vel for så vidt fuldstændigt underordnet hvis tingene ikke har ændret sig efter 1.-2.- eller 3. gang.
Min var mig utro i vores spæde start og jeg opdagede at der foregik "noget" men ikke hvor meget og jeg havde ikke modet til at undersøge sagen til bunds for jeg havde jo sagt jeg ville gå hvis han var utro - hvor mange af os har sagt det og ment det helt til benet?

Alligevel står vi her 3,5 år efter og han har været utro igen - fordi sandheden dengang ikke kom frem? - fordi vi ikke har "pillet" hinandens mure ned? fordi vi ikke kendte hinandens værdier og behov til bunds?
Der er så mange spørgsmål og ligeså mange svar som ligger lige for fødderne ....
så er der alle dem som man ikke kan svare på - hvorfor troede jeg på løgnen om at der ikke foregik noget med hende han fulgtes med den dag - hvorfor ringede alle klokker ikke over at han pludseligt skulle noget hver fredag aften på arb.? - hvorfor ringede mine klokker ikke over at når jeg gik i skole om onsdagen så var han sent hjemme? - alle mine klokker burde have bimlet og bamlet - jeg BURDE have opdaget før de havde sex - men jeg gjorde det ikke - eller gjorde jeg og var igen en kujon mht. at undersøge sagen til bunds?

Jeg har fulgt debatten herinde som sagt og jeg prøver at følge de gode råd mht. hvordan jeg ikke graver mere og mere og mere men...
jeg er så usigeligt såret - jeg er så foruretter over at hans "grund" var at hun havde tid til ham - de praktiske ting kom ikke i vejen - hun syntes han var klog - hun bejlede til ham
jamen for pokker når han overlader alt praktisk til mig - på ingen måde interesserer sig for os og vores hjem - ikke bejler til mig eller har gjort - har bebrejdet mig at jeg ikke stolede på ham- ikke har lagt mærke til hvis jeg har fortalt ham at jeg syntes han er klog - hvordan skulle det her så ikke kunne ske i fremtiden?
Læste et indlæg fra Jackie tidligere om at snakke om hvad der havde gjort at det var muligt og hvad hun vækkede osv...jeg bliver simpelthen så rasende for det er ting som jeg har sagt - det er ting som jeg har gjort - det er ting som ikke har betydet noget hvis jeg har gjort det...
vi sidder nu i hver vores værelse og har sagt farvel - nogle har muligvis læst nogle af mine tidligere indlæg under : bare tanker...til ham - og muligvis noget af det han har skrevet under samme indlæg - han har skrevet under alias:svinedrengen.
Ja vi har haft nogle gode snakke - men ikke nogle der har været revolutionerende for mig - han har jo åbenbart syntes at de her "skravl" med -IQ har været mere tilgængelige og troværdige end mig - han gav mig listen over mennesker der havde syntes han var klog....jeg befandt mig sjovt nok ikke på den - der var en knægt! og to vatnisser...
Jeg ved faktisk ikke hvad jeg vil og det er jo fuldstændigt urimeligt at holde ham hen med snak om at jeg vil hvis jeg ikke vil, men jeg har aldrig i mit liv været så meget i tvivl om noget som helst.
Jeg sagde ja til efterskole 1. gang jeg blev spurgt om det var noget - jeg bookede en billet til 1/2 år i Australien efter at have "tænkt" over det i mindre end 1 uge(mine tanker gik på hvordan jeg kunne skaffe penge) men her sidder jeg 1 mdr og 13 dage efter jeg har opdaget at mit livs kærlighed, den mand jeg stolede på ville være sammen med mig og ville mig og os - har smidt det af h... til fordi hun syntes han var klog og fordi hun gav sig tid til ham - wake up jeg er sikker på at hvis du boede sammen med hende ville verden se anderledes ud! for så var det jo hende der skulle vaske dine sure sokker osv fordi du ikke gad deltage..
Jeg er 33 - han er 25 - jeg er impulsiv - han skal tænke over tingene i 14 dage inden han kan tage en simpel beslutning - han siger alting har ændret sig - jeg giver ham ret men mener det nok ikke så positivt!
Jeg kan ikke forstå hvordan han kan have en affære i 6 uger uden at tænke over hvad han laver - ved godt han er ung meeeen - ved godt at der kan være andre grunde som jeg ikke lige vil komme ind på her men når jeg ved hvor længe han tænker over tingene så holder det sq ligesom ikke helt.
vi har ikke været sammen i 20 år - vi har ikke nogen børn - jeg er på ingen måde sikker på jeg kan elske ham igen og alligevel sidder jeg her -
Jeg formår ikke at lade være med at grave - i alt hvad han siger og hvordan - for pokker jeg er jo blevet løjet for i 3 år hvordan skal jeg kunne stole på ham?
Jeg antager at jeg elsker ham og gerne vil tro på hvad han siger - jeg vil bare nødigt skulle igennem det her igen og ønsker det ikke for min værste fjende(nej ok det er jo løgn - jeg nyder lidt at hendes forhold med hendes kæreste jo netop er af pommern til for hun er jo faldet for min kæreste og bliver alligevel sammen med sin...sikke noget :0)
og...hvor utroligt det end lyder så har jeg faktisk ondt af hende - hun sidder i et møg dårligt forhold og kan ikke vende det ryggen af den ene eller anden grund...

ja jeg hader ham nogle gange og jeg tror ikke på alt hvad han siger - ved jo han kan manipulere mig lige derhen hvor han vil have mig- hvordan skal jeg kunne stole på ham igen?
Hvordan kommer jeg ud over at hver anden dag hader jeg og hver anden er jeg ked af det?

hvordan tør jeg lægge mit hjerte i hænderne på ham igen og stole på han ikke smider det et tilfældigt sted?
han siger han i dag godt kan se at jeg har elsket ham og på sin vis mere end han har elsket mig - at han ikke har kunnet lukke mig ind men ved at jeg kastede murene tilside efter jeg opdagede dette så kunne han også. hvordan ved jeg alle murbrokker er væk?
jeg ville ønske man kunne bede nogen om at tage beslutningen for en - jeg ville ønske at jeg i julegave fik et hjerte der ikke smertede - at han på magisk vis formåede at få smerten og handlingerne til at forsvinde, men det er så dybt urealistisk og tilbage sidder man så og føler sig som et påskeæg der har ligget rigtigt meget for længe i solen......
hvordan klarer vi det her?

(jeg beklager der mangler kommaer - er en tosse til dem! - og beklager hvis det er noget mik mak at læse - tingene kører stadigt rundt)

lettest at klare andres problemer.
Det er altid lettere for andre at gennemskue de involverede parter.
Det er altid lettest for andre at finde en løsning - en definitiv afslutning først som sidst.
Hvorfor?
Fordi de andre ikke har følelserne i klemme.
Fordi de andre ikke har mistet selvværdet.
Fordi de andre ikke har prøvet det.

Hilsen èn der har prøvet det

orker ingen. Kan du ikkDen lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.
Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.
Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig' været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

--------------------------------------------------------------------------------
e se det??? Sov godt

fuldstændigt valgfrit at læse indlæg her på disse sider, men du har måske ikke prøvet at stå i situationen hvor tingene skal ud fra din hjerne eller dit hjerte.
Og hvis det mest indholdsrige fra dit hjerte er ole lukøje så er det jo heldigvis også valgfrit at kommentere på andres indlæg!
sov rigtigt godt og drøm sødt :0)

puha, det kunne have været mig der har skrevet det du skriver.
det er nu 2 måneder siden jeg opdagede min samlevers utroskab.
han kan heller ikke give mig en forklaring andet end hverdagen gik op i praktiske ting også var han på sjælland ca 3 uger af gangen og vi bor i jylland.
men jeg stod herhjemme med hjemmet, børnene og skulle ordne alt selv. når han kom hjem skændtes vi altid.
han siger han fandt en at snakke med, som vi havde snakket før i tiden. jeg graver endnu og vi har det bestemt ikke godt.
jeg har altid gjort klar overfor min samlever at det eneste jeg ikke kunne tilgive var utroskab og det må jeg nok holde ved. jeg sover nu på sofaen.
jeg prøvede virkelig at kæmpe og give vores forhold en chance men han har såret mig for dybt. jeg hader ham ikke, men hans handling.
den eneste grund til at vi stadig er under samme tag, er vores 2 børn og julen. jeg kæmpede tankerne væk for en kort tid, men de er fuldt ud tilbage. hvis vi skulle fortsætte sammen, skulle han lave den handling om og det kan han ikke!
jeg ser mig selv visne af smerte, tårer og tanker, det er mine børn ikke tjent med. jeg vil ikke være en dørmåtte.
jeg prøvede at bilde mig selv ind, at jeg var medskyldig i hans utroskab, ved at det ikke havde gået godt herhjemme længe. men det var ikke mig der valgte at skyde min kærlighed på en anden. jeg var tro i mit forhold.
jeg hverken kan eller vil mere.
jeg kan ikke rådgive dig om hvad du skal gøre, bare jeg kunne! find dine værdier frem, tillad dig selv at være dig. han skal kæmpe for dig, og ikke omvendt.
nu må han frem i skoene, hvis han vil jeres forhold. herhjemme ved jeg min samlever har det af lort og virkelig vil gå helt ned, når det slutter helt, men han har bare ladet stå til i de 2 måneder. hvis der er blevet snakket om noget ang. utroskaben, er det mig der har bragt det frem. ja han har været kærlig, men det er ikke nok for mig. jeg føler ikke han har fortrudt, at han ved hvad hans handling har gjort i mig og derfor kan jeg ikke fortsætte med ham.
det ligger så fjernt fra mig, med utroskab. kunne aldrig selv drømme om at byde et andet menneske det, og slet ikke en, man påstår man elsker!
håber du finder styrke her i julen til at få noget kvalitetstid med dig selv, og giv dig tid til at sørge over det du føler du har mistet. vær god ved dig selv.
mange varme tanker herfra
pia

Pyyyha - ja det gør vel ondt på os begge at høre andre har det som os og på en måde giver det jo også lindring. At andre kæmper og lider som "os" - at de følelser man har ikke er fordi man har mistet en skrue eller 10.
Jeg opdagede jo alt dette for 1,5 mdr siden og har haft ca. 4 uger hvor jeg var delvis rationel - og hvordan definerer jeg det - tja - jeg var ked og såret og skældte men kunne jo også godt se at han var såret og havde smerter over hans handling -
De sidste 2 uger har jeg gravet - fuldstændigt vildt - jeg har hadet så det har skræmt mig og selvfølgeligt også ham - og er nu kommet frem til at jeg må simpelthen have noget hjælp!
Jeg vil os gerne - Jeg ved at de gange hvor vi har været gode,det kan vi blive igen - bare bedre.
I dag ved jeg jo så også at de gange hvor vi har været gode har der stadigt været kæmpemure i mellem os...
Hvis du læst nogle af mine(vores) andre indlæg så har du også kunne se hvordan mine følelser har bølget for og imod.
Jeg er da ikke sikker på at jeg kan magte dette - jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at leve med påmindelser i min dagligdag om hans bedrag men hvis jeg vil ham er jeg også nødt til at tænke at det bliver så godt at mine påmindelser bliver bekræftigelser på at jeg gjorde det rigtige, men der skal ganske rigtigt andre boller på suppen.
Din kæreste skal i den grad bekræfte dig - og stort set finde sig i alt fra dig - han skal gøre alle de ting for dig som han fik andetsteds - bare 1000000000gange bedre.
Jeg ved ikke hvordan i har det mht. ærlighed - vi har ærlighed nu - i en sådan grad at smerten ikke kun handler om dette bedrag men om et tidligere bedrag samt en stor bunke løgne i mellem tiden - Og så skal jeg i øvrigt også forholde mig til at den følelse af forelskelse som min kæreste sidder med i dag den har jeg ikke - men han skal jo også forholde sig til at jeg ikke har den!
Grunden til at jeg vil have prof hjælp er simpelthen at der har været alt for mange løgne igennem hele vores forhold og så ufatteligt mange flere end jeg kan overskue - hvor mærkeligt det end lyder så stoler jeg måske mere på ham nu end jeg har gjort de sidste 3 år men det ændre så også min opfattelse af ham 100% - hvem er han så?
Jeg kan ikke fortælle dig at det er rigtigst at blive eller gå - jeg er gået og jeg er blevet...jeg er her lige nu. Men jeg kan fortælle at du skal bruge de værktøjer som du kan se folk råde dig om - sæt proppen i når der kommer tankemylder - kast et tæppe over ilden og tramp på det - forestil dig at du kaster det her tæppe over tankerne eller synerne og hop op og ned mentalt så ilden går ud. Det vil den ikke altid gøre men nogengange vil den nok.
Jeg har som skrevet haft 14 skrækkelige dag - jeg har gravet og trampet og gjort alle de ting folk har frarådet herinde og jeg har ikke kunne styre det.
Jeg har lavet 3.grads forhør - hvor rørte du hende så - hvad gjorde du så osv...og til hvad nytte? - jeg havde forestillet mig scenen- rigtigt meget mere romantisk end den nok har været og i øvrigt kunne jeg så se scenen igen når han fortalte mig om hvad der skete - for som han siger - han kan jo ikke nægte mig noget - det har jeg udnyttet - på det groveste - til at grave mig dybere ned og smide ham længere væk.
Vi lavede en aftale i forgårs - han må og skal nægte at svare mine spørgsmål når han kan mærke at jeg er på vej ind i mit selvsving - han skal tåle min vrede og galde når han ikke svarer - han skal tåle beskyldninger om alverdens ting når han fortæller at han ikke vil deltage i dette selvpineri - ja jeg er simpelthen en heks og bitch - men når der er gået et par timer hvor han har holdt sig væk fra mig så er jeg faldet ned - er i stand til at takke ham for at han ikke gav efter og jeg er i stand til elske ham en smule - men mere end jeg havde gjort hvis han havde deltaget i mit selvpineri - for så havde jeg jo hadet ham.
vi har så også lavet en hel anden aftale og det gælder selvfølgelig med hensyn til at være intime - det er der bare ikke noget af den næste måned - ingen hentydninger - ingen hints eller andet - ja vi kan putte og ligge i ske - nogle dage,men der er en grænse - det er der nødt til at være for jeg kan ikke rumme det og det er uværligt situationer hvor ens parader ryger noget ned når man har været helt tæt - derfor er det off - der er rigeligt med følelser og andet "rod" i tankerne - det ville være en "unødig" belastning...
Jeg er ikke hamrende forelsket eller render rundt med rosa briller - men jeg ved han er manden i mit liv - og pga. de ting der er sket - så er der reelt en chance for at han netop er manden og ikke drengen - for det er jo det han har været indtil nu....
Han er begyndt at opføre sig som manden ....
Og dét kan han kun fordi jeg er ærlig om mine tanker og følelser - jeg kan ikke nødvendigvis fortælle om det samme dag, men reflektere over det til dagen efter og så give et bud på hvordan vi undgår en lignende situation.
Han har ikke en chance for at ændre noget eller gøre noget som jeg vil have det hvis jeg ikke fortæller ham hvad jeg vil have.
Den med at han bare skal regne det ud hvis han elsker mig ....hmm hvis det var så nemt for ham at regne det ud hvorfor stod vi så i denne situation - så havde jeg jo kunne regne ud hvordan jeg skulle have behandlet ham for at denne handling ikke havde fandt sted.

du har min email - du må gerne bruge den!
Jeg har det bedre lige nu fordi jeg ikke graver og ikke har gravet i 2 dage.
Jeg ved selvfølgeligt ikke hvor i stå men som allerede skrevet så kan han ikke vise dig de ting du gerne vil have hvis du ikke fortæller hvad det er.
Jeres situation ER anderledes end før - ja han burde have fortalt dig hvad han ville istedet for at fortælle det til en anden - men han havde måske prøvet? - og det havde du sikkert også!
Jeg er heller ikke færdig med mine nedture, men han hjælper mig altså ved ikke at deltage i dem og det kunne han ikke gøre hvis jeg ikke havde fortalt ham hvad han skulle gøre.
Du er nødt til at fortælle ham hvad dine krav og ønsker er - og helt ærligt så syntes jeg da det første må være at han rykker på sofaen....:0)
Hvis du kan finde en glæde der har været ved jer så skal du også finde ærligheden og spørg om hjælp alle de steder du har lyst til!
Jeg forstår fuldt ud din trang til at det er ham der skal kæmpe og "gøre alt godt" - det kan han ikke - han render formodentligt på æggeskaller og ved simpelthen ikke om han skal klø sit ur eller trække røven op.
Prøv evt at lade ham være med herinde - det bad jeg min om og der er en masse af mine følelser han forstår bedre eller som han kan gennemskue selvom jeg ikke nødvendigvis melder ud hvad jeg har behov for.
Jeg håber også det bedste for dig - og et eller andet sted for os alle!
knus