behandlingsgaranti - et dilemma

De lange ventelister på de offentlige hospitaler er blevet en væsentlig indtægtskilde for privathospitalerne, som snart selv får ventelister på grund af den store søgning det har givet, at patienten kan blive opereret på privathospital, hvis/når behandlings-garantien ikke kan overholdes på de offentlige hospitaler.
Proceduren ved overførsel af behandlingen til privathospitalet rummer dog mindst et meget kritisk punkt, for de penge,som følger patienten, er den sum, man på det henvisende sygehus har budgetteret med til den pågældende behandling. Med andre ord, patienten kommer ikke med en åben konto, men med en allerede fastsat sum penge. Yderligere kommer patienter med en beskrivelse af den behandling det offentlige sygehus havde ville have udført, hvis de havde haft tid og ressourcer.
Privathospitalet er således bundet til at udføre behandlingen til samme pris som det offentlige sygehus, og de er bundet til at udføre den samme eller en lignende behandling.
Hvad tror I de opererende læger på privathospitalet gør, hvis finder mere end det beskrevne, når de har åbnet patienten? Tror du, at de opererer som deres samvittighed og lægeløftet byder dem at gøre, men for privathospitalets penge, da det jo ikke er beskrevet fra det offentlige sygehus, eller tror du, de opererer efter planen, og derefter lige så stille lukker igen og lader som om, de ikke har set noget ?
Følger de deres samvittighed, koster det deres arbejdsgiver penge, som det offentlige ikke refunderer dem.
Følger de der imod planen, som det offenrtlige sygehus har udarbejdet, svigter de patienten, - men det koster ikke privathospitaletpenge.
Hvad ville du gøre, hvis du var læge på et privathospital og måske endda var medejer af foretagendet ?

du fremstiller det.
Hvis du tager ortopædkirurgi - altså udskiftning af knæ og hofter, så er der ikke noget, man kan "finde" ud over det.
Der kan måske være tale om at aftale leverandøren af protesen, hvis det offentlige og privathospitalet bruger materiale fra forskellige firmaer, men det er også alt.
En beskrivelse af det offentlige sygehusvæsens behandling? Hvor har du den information fra?
Hvis vi fortsat holder os til ortopædkirurgi, er der begrænset antal muligheder for at udføre en og samme operation. Tidsmæssigt er de lige krævende, personalemæssigt ligeså - så hvad mener du egentlig?
Hvis du taler om cancer kirurgi, som yderst sjældent forekommer på privathospitaler fordi der følger en behandling med, som privathospitaler ikke har adgang til og/eller muligheder for, er det en hel anden sag.
Der kan du aldrig (hverken i det offentlige regi eller i privat regi) på forhånd redegøre for andet end intentioner.
Det er den form for operationer hvor der ofte er mulighed for at ende med noget helt andet end det, man har planlagt.
Her, som i mange andre situationer er det patienten der har det sidste ord - via underskrevet, informeret samtykke.
Altså igen, ingen uoverensstemmelse mellem operationer udført i privatregi contra operationer udført i det offentlige.
Det, som ingen taler om, er de patienter der for egne midler har fået udført operationer i udlandet og som må indlægges efter hjemkomsten.
Disse patienter bliver ikke indlagt på privathospitaler - men i det offentlige regi, som pludselig står med patienter efter store, store operationer som vi ikke udfører herhjemme og hvor vores udgangspunkt for at komme videre med patienten er højst 2 A4 sider på f.eks. Tysk.
For det der sker er, at patienten bliver opereret, men det beløb der på forhånd er aftalt med det udenlandske hospital indeholder aldrig en efterbehandling. Resultatet er, at disse patienter kommer akut på vores hospitaler og så kan vi fortsætte hvor de andre slap.
Ovenstående eksempel kan sammenlignes med at du skal have fjernet din blindtarm - og såsnart du er vågnet op af narkosen, bliver du bedt om at tage dit tøj på og gå hjem. Hvorvidt du kan tage tøj på og hvordan du kommer hjem, er der ingen der spørger dig om.
Men siden de fleste operationer henvist til privathospitaler er indenfor ortopædkirurgi, er der ingen grund til at have de antagelser du kommer med - det er der ikke belæg for.
Så hvis det drejer sig om dig og din henvisning til et privathospital, kan du roligt tage afsted.

end at få ordentlig besked, og det synes jeg, du har givet her, tak for det !
Mine oplysninger stammer fra forskellige kilder bl.a. ministeriet, men det ser faktisk ud til, at de må være urigtige elle upræcise, for din argumentation viser jo tydeligt, at det må forholde sig, som du siger. Det undrer mig derfor meget, at den gode embedsdame i ministeriet ikke havde svar på rede hånd, og at en sundhedsordfører fra et af de største partier i Folketinget heller ikke havde, for han undersøger stadig sagen.
Den information du her giver, burde enhver patient, der henvises til privathospital, have, for mere klart kan det næppe siges.
PS
Jeg skrev ikke kun på egne vegne, men også som en slags talsmand for flere patienter med den samme tvivl.

- jeg vil dog gerne forklare hvorfor du ikke kan få et svar fra ministeriet og/eller andre steder.
Det er nu sådan, at vi der arbejder med sagerne til daglig kender rutinerne og ved hvordan tingene foregår.
Man kan være uddannet skomager (ikke negativt ment) og være sundhedspolitisk ordfører; det vil sådan nogenlunde svare til at jeg blev talskvinde for bilmekanikere. Jeg ved da godt hvad en bil er, jeg ved også hvordan man kører en sådan tingest, men jeg vil da aldrig kunne fortælle dig hvor den høje lyd ved højre forhjul kommer fra og hvordan man fjerner den.
Jeg vil foreslå dig og de patienter der måtte have tvivl at henvende Jer til patientvejlederen på det hospital de sædvanligvis hører ind under. Patientvejlederens funktion er bl.a. at oplyse om rettigheder, pligter, procedurer, m.v. Der får I ordentlig besked, som I kan bruge til noget.
At embedsfolk ikke aner hvad der foregår "bag murene" er ikke noget nyt - men jeg mener helt klart at I burde have været henvist til patientvejlederen.