1. maj og "udsat"?

1. maj giver anledning til eftertanke. Hvordan går det i Danmark? Hvad vil det sige at være "udsat"?
Jeg er faktisk i tvivl om jeg tilhører sidstnævnte gruppe. Men det gør jeg nok. Er alkoholiker og på vej i fængsel - jeg venter kun på en dato for der er ventetid. Paradoksalt nok betyder det en fremgang i min levestandard, hvor jeg er sikker på 3 måltider om dagen, ubegrænset adgang til vand og toiletforhold.
Det lyder nok som en selvfølge for mange, men for rigtig mange betyder livet altså at man må opsøge kunde-toiletter på tankstationer eller i de få supermarkeder som også har det.
Man sparer vand, toiletpapir, og har man en rygsæk - kunne en rulle jo "falde" derned i.
Byen er syg:
Sad 1 times tid med en fadbamse på gågaden i går. Kiggede på folk som gik forbi. Jeg opdagede at ingen af dem var en del af "det arbejdende danmark". Det var børn, syge, psykisk syge, pensionister, ældre, og 2 murere som endnu ikke havde indset deres alkohol-problem.
Arbejdsløsheden vil jeg anslå til 95%. En hel by hvor folk placeres når livet går skævt. Det kan måske forklare hvorfor odsherreds kommune har kæmpe udgifter til overførselsindkomster. Kun turismen om sommeren bringer lidt liv med sig.
Mange vælger derfor at arbejde i turismen, og få dagpenge i vinterhalvåret. Det er også fint, men ikke en langsigtet løsning.
Noget helt andet er infrastukturen som ikke fungerer.
I "gamle" dage var her et sygehus. Nu er de reduceret til et kombineret "lægehus" sundhedscenter" eller hvad man nu vil kalde det.
Et sted hvor overvægtige kan "låne" en kondicykel og trampe i, og hvor alkoholikere kan få antabus og den slags. Der er endda mulighed for gratis vand så tag flasker med hjemmefra ;)
40 min gang til toget. I regn. Lyder ikke fedt vel? Men det er virkeligheden. Har dog en 25 år gammel knallert, men ingen ved hvor længe den vil køre. Når jeg skal besøge min datter koster toget 50 kr, hvilket får mig til at overveje at anskaffe en lille gammel bil, da benzinen mog togbillieten... ja så er bilen faktisk billigere - også selvom jeg ikke har kørekort.
Hvorfor flyttede jeg så herop vil nogen sikkert spørge? Af den simple grund at det var det eneste sted jeg ville have en chanche for at betale huslejen. Jeg "slipper" med 2500 pr mdr, inkl el vand og varme. Det kan de færeste prale af.
Faktisk må jeg kun undvære få ting: Der er ingen græsplæne som skal slås, ingen børn som render skrigende rundt, jeg har mit eget bad og toilet. Dog har jeg ikke adgang til komfur eller fryser, men jeg klarer mig med dåsemad og tør-vare-produkter som hverken kræver frys eller tilberedning i ovn.
Man kan maks få sygedagpenge i 1 år i Danmark. Der tages ikke hensyn til om man så ikke er syg mere når grænsen nærmer sig. Kontanthjælp er så eneste mulighed.
Jeg skal lige kaste op!
Er man interesseret i at hjælpe folk nærmere arbejdsmarkedet, eller at kaste dem ud i endnu mere elendighed? Det giver ingen mening.
Jeg bliver som alkoholiker tilbudt at komme på et "værested" ca 20 km fra mig, hvilket ville involvere 3 km på knallert, en togbillet, en gåtur og en god del smøger og øl. En tur til næsten 100 kr pr dag.
Eller - jeg ville kunne komme 1 gang om ugen.
De offentligt ansatte gør helt sikkert hvad de kan under de forhold de nu har.
Men de er jo umenneskelige. Jeg ville faktisk være pinlig som offentligt ansat ved at tilbyde de forhold der er.
Jeg oplevede i går at tage en tur med toget fra nyk sj til fårevejle. En tur på 30-35 min. På hele turen var jeg den eneste i toget! Jeg var kommet til stationen 20 min før, og i al den tid stod toget klar i tomgang og brændte diesel af!
Alt sammen blot for at flytte mig de ca 20 km?!?
Så kommer "aktivering". Det kan enten bestå af "jobsøgningskurser" eller - ja noget andet.
Jeg har været på et hav af de hersens kurser, men fælles for dem alle er at man blot placeres foran en computer og skal søge job på jobnet. Fælles for dem er også at der ingen job er - medmindre man altså er uddannet psykolog eller sygeplejerske eller noget i den stil.
Biblioteket er som regel et sted med stor viden om alt muligt, men deres egen printer kan de ikke finde ud af at få til at fungere. De siger blot "jamen den virkede i går, så det gør den vel også idag???" - Og jeg kan intet teknisk, så ..... dit problem..."
Så jeg legede "IT-installatør" på kommunens printer-netværk, og rettede fejlen... Jesus, måske jeg skulle sende dem en regning for udført arbejde...
Jeg er seriøst ikke sikker på at jeg har lyst til at være i danmark mere. Det er jo et møgland, men jeg "hænger på" pga min datter, min fortid, og håbet om at mange ting bliver anderledes når vi forhåbenligt får en rød regering. Alt andet er selvmord, undtaget er kun dem med indkomster på 400000 eller mere. Jeg får intet. Fedt ikke sandt?
Hver eneste morgen må jeg beslutte hvad jeg mon får behov for i løbet af dagen, og hvorledes jeg billigst muligt kan skaffe det. Typisk omkring for 30-50 kr. Og det skal dække ALT fra benzin til knallerten , togbillet, mad, toiletpapir, shampoo, vaskepulver OSV.
Det er ikke sjovt...
Kom med input...

Hvor du gentaqer heler klagesangen - igen og igen og igen og igen og igen og...

socialisme er noget med humane og kulturelt sociale værdier og hensigter❓noget med det man også kalder de humanistiske bløde værdier❓
når man underernæres på bløde sociale værdier så er det på grund af årsager og virkninger og konsekvenserne er at man bliver udsat? og andre bliver indsat❓🙂

med indlæg om hele denne smøre ! men jeg undrer mig såre ! hvorfor tager du knallerten hen til toget når du skal 20 km❓ altså hvis du blev på knallerten, så kunne du klare turen på ca. en ½ time (med pause) .
Og sådan er der mange, mange ting, i din lange selvynk ! men det er vel samfundets skyld❓😖

Og hvor havde du så tænkt dig at rejse hen, hvis du ikke "hang" på din datter?
Jeg tror, at det bare er en rigtig dårlig undskyldning.
Der er nemlig INGEN andre lande, hvor du vil få den hjælp som du gør her.
Derved ikke sagt, at du ikke oplever din situation som svær. Det ER svært at komme ud af et alkoholmisbrug og det der følger med misbruget.
Skal du forbedre din situation, så er alkoholmisbruget det første du skal til livs. Derefter er det væsentlig lettere med de andre ting.
"Tabere" i provinsen er ikke noget nyt. I årevis har det været sådan, at de med uddannelse flyyer til de større byer hvor jobbene er.
Samtidig flytter "taberne" til provinsen, da de der rent faktisk kan betale huslejen.
Og det gør jo - som du siger - at mange små provinssamfund består af en ikke arbejdende befolkning dvs. efterlønnere, pensionister og overførselsmodtagere.

I tilfælde af en motorfejl eller lign, ville jeg være op til 10 km fra den nærmeste hjælp, så det kan jeg ikke risikere, særligt ikke, når man tager i betragtning at knallerten er 25 år gammel.
de 3 km der er til toget kan jeg til nøds gå med den, men ikke op mod 10 km.
Om det er ynk ved jeg ikke. Jeg synes det ikke. Samfundets eller din skyld er det heller ikke.
Jeg kalder det bare for "virkeligheden". Jeg ved ikke om du har oplevet den?

Man skal nok være taknemmelig for den smule hjælp man trods alt kan få. Også selvom den virker mest som om at det eneste formål er at sikre endnu en offentligt ansat sin næste løncheck.
For på baggrund af den ene måned hvor jeg VIRKELIGT har "udforsket" de offentlige tilbud som læge, bibliotek, offentlig transport osv, så forstår jeg godt at 9 ud af ti føler behov for bil, har egen bolig langt fra bygrænsen, ikke deltager aktivt.
Så jeg bor i en "taber-by". Så burde vi næsten alle være vindere ik?
Bevares der ER da adgang til købmænd, basale sundheds-tilbud, læger, frisører, bank, og den slags, men ofte kræver det en dagsrejse fx at sende et brev eller købe en liter mælk som ikke bliver for gammel inden man kommer hjem.
Jeg har længe levet på overførselsindkomst. Men ikke fordi jeg er "taber" men af nød. Der er 1000 ting jeg gerne ville - hvis jeg fik muligheden. End ikke på den lokale tank har de behov for "frisk ung mand på 29 år som ikke er bange for at få sorte negle".
Min datter er ABSOLUT ikke en "undskyldning", og bliver det heller aldrig! Jeg ønsker hende alt godt, og synes faktisk at det er pinligt at jeg ikke kan være det for hende som jeg gerne ville være!
Jeg hader at når hun af veninder eller pædagoger/lærerer bliver spurgt "hvad laver din far" så svarer hun (med stolthed i stemmen") "min far drikker øl!" - som om det var lige så "fint" som hvis jeg var skraldemand eller VVS´er.
Pinligt. Og jeg er tæt på at lægge mig ned og opgive, men jeg har få gener tilbage som siger jeg skal blive og kæmpe, uanset hvor mange forsøg det kræver. Også selvom det ser udtil blot at skabe flere problemer fremfor at løse dem.