Venners børn.

Er det kun mig der har det sådan her: Jeg har et par veninder der har mange børn. Hos dem bege er der er et af hendes børn der er noget så generende og provokerende. Jeg ved godt at man ikke siger noget og alt det der, men er det kun mig der har dt sådan med 2 af mine veninders børn eller har du/i det også sådan til tider.

Næ mine venners børn er almindelige børn, nogen gange englebørn og andre gange umulige, sådan som børn er flest.
Men ofte er det jo netop meget nemmere at opdrage andres børn end ens egne.
Derimod er det de voksne altså forældrene som er generende og provokerende når de ikke opdrager deres afkom så de kan være sammen med andre mennesker.
ALLE børn ER født blank mht. ballade m.m. men "vi" voksne kan ofte gøre skade på dem ved at glemme at de også skal afrettes i takt med deres udvikling og alder...

Jamen jeg er da så enig så enig. Jeg er så heller ikke helt grøn hvad angår børn. Har da selv og syntes( det skal en mor vel syntes) at det er gået meget godt. Ikke om jeg vil have en unge der er provokerende eller snakker grimt fx. Og ordet TAK er meget brugt hjemme hos os. Det er gratis og lyder bare så pænt.

Har du selv børn?
Hvad er mange børn for dig?
Jeg er ikke helt med.
Løvemor

Nå beklager. Min computer var ikke opdateret, derfor så jeg ikke dit svar før nu. Hvis de har så mange børn kunne noget tyde på, at de ikke kan magte at opdrage dem alle. Eller måske er der en der er overset og derfor genererer provokationer for at blive set?
Løvemor

Jeg kan sagtens forstå dig. Der er intet mere inerverende end børn, som ikke er opdragede, så de voksne også kan tale i fred, selv om børnene er der. Jeg mener ikke, at kæft, trit og retning er vejen frem, men almindelige gode manerer og en evne til at være sammen i et større selskab voksne som børn, uden at den ene part dominerer totalt, det mener jeg godt, at man kan bede om.
Det er synd for børnene, for man bliver jo træt af dem - og i bund og grund kan de jo ikke gøre for, at de ikke er blevet opdraget til at være stille eller blot lidt dæmpede, så de voksne også kan samtale.
Jeg ved heller ikke, hvornår det er, at det er blevet sådan, at børn skal være i centrum altid, for det er en misforstået godhed, hvis jeg nu bliver spurgt til råds.
Og ja, det er rigtig svært når det er veninders børn, for hvordan får man lige sagt, at man måske ikke er så vild med vedkommendes børn? Og burde man sige, som en god veninde, at man synes hendes børn er for larmende? Eller brude man netop lade være som en god veninde?...
Du har min medfølelse. Jeg håber, at du finder en løsning, så du stadig kan være sammen med dine veninder og deres børn.
VH Posilise

hej Ornanita.
Jeg tror løvemor har ramt helt rigtigt ved at sige at børnene mangler opmærksonhed. Det er jo desværre sådan at forældrene idag er lidt fortravlede indimellem så børnene finder ud af at dårlig opmærksonhed er bedre end ingen opmærksomhed og hvis din veninde har for mange børn mangler hun måske overskud til at tage sig ordentligt af dem alle - så egentlig burdfe du prøve at tale lidt med "den uvorne unge" og virkelig lytte efter hvad barnet har at sige så han/hun føler at mindst en er opmærksom.

Det er så nemt for de børn, der er lidt opdragede, for det giver en masse point fra omgivelserne.
De børn der bliver utålelige, når jeg er i stue med dem, gør jeg opmærksomme på at de ER utålelige og bliver nødt til at dæmpe sig. Kan forældrene ikke finde ud af, at reagere må de finde sig i vi andre gør.
Jeg planter mig jo heller ikke i midten, og afbryder hele tiden, hvis mine børn har kammerater på besøg, så skal de heller ikke gøre det, når jeg har en gæst, jeg vil kunne føre en samtale med.
Men prøv at iagttage dem, på en spiserestaurant. Jeg får kvælningsfornemmeler og kløe i fingrene. *GGGG*

gider jeg slet og ret ikke være gæst i det hus. Men jeg tror ikke på det. De er så vant til at være i centrum, at de insisterer på også at være det, når det er upassende.

i stedet for at tale, har altid irriteret mig. Det er en skrækkelig vane og det værste er at de faktisk ikke aner det selv.
Jeg kender tilfældet fra tidligere naboer, deres datter hun er ganske vist forkælet, men selvom hendes forældre ind imellem gjorde hende opmærksom på at hun skal dæmpe sig, så går der 2 sek. så skingrer hendes stemme gennem lokalet igen.
Nu har hun fået en lillesøster, så er hun sjovt nok blevet lidt mere afdæmpet.
Løvemor

LOL jeg har aldrig slået et barn men nej hvor det klør i mine finger som du også selv skriver. De børn de børn.

Jeg sagde i går, da jeg var sammen med den ene veninde. Jeg vidste ikke at sønnen var hjemm da jeg kom. Jeg sagde til drengen at jeg godt ville have at han ikke råbte så højt. Han blev ved. Jeg sagde så. Ved du hvad du, jeg har slet ikke lyst til at snakke med dig eller hører på det du gerne vil fortælle når du afbryder og råber så højt. Hvis du venter til din mor og jeg har snakket det her færdigt og du heller ikke råber, så vil jeg meget meget gerne hører på det du vil fortælle. IKKE en skid det hjalp. Så jeg overhørte ham og talte bare vidre som om han slet ikke prøvede på at sige noget. Han kom på ig..

er bare næsten ikke til at klarer. Msn kommer for at hygge og så er den ugen så larmende så man ville ønske man ikke var kommet. Jeg ved ike med jer men når jeg er sammen med andre mennesker så lytter man og afbryder ikke, jo til tider hvis det er fair og relevant. Børn mangler opdragelse og respekt for andre mennesker og specielt for voksne.