Soldater - hjælpe mig

Jeg har en kæreste der snart skal til afgantian.
Udfra hvad jeg kan forstå på andre bl.a herinde gennemgår han nogle faser med sig selv og sit liv.
Jeg føler jeg er ved at miste ham fordi han hvert 2 øjeblik siger jeg skal gå og finde mig en anden men straks efter vil han ikke have jeg gør detosv.
Jeg har sagt jeg elsker ham og gerne vil være der for ham og gerne vil snakke om de ting han har brug for men han lukker sig inde.
Pluselig vil han heller ike have flere børn og vi skal ikke være sammen osv
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tolke alt det her og om hvordan jeg bedst muligt støtter ham og hvodan jeg skal tage alt det han siger.
Jeg sagde hvis han alligevel ikke ønsker børn med mig er jeg nød til at gå selvom jeg elsker ham højt mener derefter kommet til at tænke på om det mon er fordi han frygter ikke at komme tilbage?
Han taler meget om at han måske ikke kommer tilbage.
Jeg ved godt det er en stor riskiko for han ikke gør men stadigvæk både ønsker og har jeg behov for at tro han gør og derfor siger jeg så til ham at han skal gøre sit bedste dernede men samtid gøre sit bedste for at komme hjem fordi vi er mange der elsker ham.
Jeg ved jeg måske får nogle hug for det her men jeg ønsker nogle råd til hvordan jeg bedst støtter ham og hvordan jeg skal tolke alt det her og det tror jeg bedst andre soldater der har prøvet det her bedst kan.
Husk jeg ØNSKER ikke at gå fra ham men....

Til forsvarskomandoen.
Så vidt jeg ved er der oprette en hjælpegruppe, for familie og pårørende til de soldater, som har været ude eller skal ud, de kan bedre råde og vejlede dig.

Og hvor går jeg hen og finder det nummer?

Men du kunne evt. spørge din kæreste? Mon ikke de oplyser soldaterne om forskellige vejledningstilbud?
Du kunne måske også bruge google?

du skal ringe 39 15 19 00 og her kan du bede om hjælp, det er til hærens operative kommando familierådgivning, før under og efter en soldat har været udsendt.
Ring i morgen og tænk så ikke mere over det, før du har talt med dem, de kan med garanti hjælpe dig, du skal bare være ærlig og fortælle, hvad du oplever og at det gør dig ked af det.
Held og lykke

Kontakt kammeratstøtteordningen på telefonnummer 80 60 80 30. De kan helt sikkert hjælpe både dig og din kæreste. Håber det bedste for jeg begge!
Flyveren

han vil ikke snakke men lukker sig inde.. kommer med diverse stikpiller så jeg bagefter går rundt og tænker alt muligt.
Han har en gang kort nævnt at sidte kæreste han havde da han sidst var udsendt ikke var der for ham osv men det er jo ikke MIG men ved godt det er svært at komme over noget man har oplevet før ved det fra mig selv... derfor jeg tænkte jeg kunne forsøge en anden vej... for vil sgu gerne ham men er svært når han skubber mig væk fordi han tænker på han kan dø osv....

tror den side vil være en hjælpe for mig har allrede set at flere har oplevet som jeg har måske kan jeg redde vores forhold

puha lyder dumt men tuder fordi jeg er skide bange men ser et lys for enden af tunellen håber virkelig jeg kan beholde ham

Bare ring til det nummer jeg har givet dig.
Min niece har en mand, der er sergent i forsvaret og han har været udsendt i serbien 6 gange, da der var krig dernede og flere gange efter, de er kommet gennem det, men du skal vise ham at du er stærk og bakker ham op, uden at lyde som om at du er ivrig efter at få ham afsted.
Det skal nok gå og rolig, han kommer hjem til dig og din mad igen.[s][s][s]

jeg vil ikke have ham afsted men samtid fotstår jeg ham godt og synes det er skønt der findes folk der kan og vil hjælpe folk ude i verden - altså er jeg selv splittet i følelserne.
Da jeg er meget ærlig og altid har sagt mange ting ligeud ved han hvordan jeg har det men han er ikke selv vant til at have så åbent forhold...
Jeg er selv kommet til det at han må være bange fordi når han først har været gal og sagt jeg skal gå osv så bryder han sammen og græder og siger jeg må ikke gå osv
Her sidst vi var sammen og efter endnu en diskution hvor jeg forsøgte at få ham i tale sagde han at jeg ikke forstod og i næste nu at jeg er den bedste der har hændt ham og så pludselig igen at han ikke ved om vi skal være sammen ... sådan køre det hele for tiden efter han har fået at vide han skal ud...
Og jeg vil jo ikke lyde som en der ikke støttter ham men samtid må jeg jo også være ærlig og sige at jeg jo ønsker ham hjemme også bla fordi han har jo 3 unger herhjemme der skal have en far... ( ikke mine desværre) men ønsker alt godt for hans unger...
Hvis i kan følge mig...?

Jeg havde llers tænkt på at fotælle ham at jeg ville som gave til ham prøve at tabe mig så jeg kom ned på min normalvægt til han kom hjem igen- men måske er det dumt for han skulle jo nødig få den ide at det er fordi jeg er ude efter andre?