Smukke tanker, tunge minder

Sorte flæser, hvid hud, hastige åndedrag i natten.
Håret, som kornaks, bølger i vinden.
Sorte øjne, hårdt stål, vanvittige måneskin.
Ryggen så stærk, fingerspidser, føler og dufter til træet.
Gnsitrende ild, hingst i galop, og bloddryppende roser.
Tordenen buldrer -
- men kun trygheden genlyder i natten!
Dugvåd morgen, stille nynnen, rindende kildevand på panden.
Suk, latter, øjne der ser dybt ind i hinanden.
Smilets underfulde magi løfter selv de tungeste byrder.
Smerte, mit barn er virkelighedens krig. Det kan end ikke du tage fra mig.
Umuligheder hvirvler op, infiltrerer undergraver, udsletter sandheden om os.
Som enlig forsørger til illusionen om dig, betragter, jeg dig i nuet svøbe den ind løgnens sorte beg. Du siger noget til nogle andres smil, jeg slet ikke troede om dig.
Stilhed i mig, længsel, og dybe spor efter noget fra dig.
Flere spørgsmål end svar, bølger, som kornaks i vinden.
Så svært at ønske at give alt, til en, der ikke vil tage imod.
Ensomhed -
Tiden standser. Evigheden begynder.
Efterlader alt - undtagen min gave til dig.
*******************************************'
............well...bliver sommetider nødt til at sige det.............

Som et kornaks i vinden går jeg videre,
Svajer let og kommer ingen vegne,
Altid i bevægelse og kun sjældent alene,
Altid med denne ensomhed som selskab...
Altid prøvende, altid søgende,
Bliver det aldrig nok?
Disse stunder, disse timer du ser i mig.
Alltid har livet denne afskedshilsen på læben.
Noget er fundet, andet går tabt. Igen dette høflige nik.
Hvorfor så høflig, hvorfor ikke ærlig, hvor ligger denne sandhed begravet.
Dit ansigt forvitret som et relief i sten, så igen som nyt.
Altid søgende, aldrig fundet...
Så jeg sender mig selv disse tanker,
Ved det ikke nytter i en andens perspektiv.
Nye vinkler. Andre siger. Fortæller mig mere end jeg vil vide.
Så alene går jeg videre... Som et kornaks i vinden går jeg videre...
Altid søgende. Stilheden i mig afløst af hvid støj.
Giv mig dine svar, så skal jeg stille mine spørgsmål.
Elsker, hader, græder, ler, tigger, skriger, beder, tier.... Stilhed igen.
Stille nu...

Ved det absolut ikke yder dit retfærdighed. Men det var nu engang dit, der fik mig til at skrive mit, så jeg synes ikke det skulle stå et andet sted. Lad mig vide hvis du mener det er malplaceret...
Imponeret over dig igen miss; det er mere end et godt digt du har præsteret, det taler højt...
Bedste tanker til dig.
A.

At kunne inspirere et talent som dig til at skrive som du gør, er skam en ære...ikke det mindste malplaceret at du reflekterer her på den måde. Jeg nyder den særlige form for kommunikation der fører os udi poesi og lyrik... Jeg bukker og giver dig stor anerkendelse for at håndtere rytmen suverænt, og langt bedre end jeg!
Beklager min deltagelse ikke er så heftig lige for tiden. Det er nu ikke manglende interesse. Har netop fået et nyt job, som jeg skal bestride de næste 4 måneder....det tager lidt indledende knæbøjninger og lidt energi...vender tilbage senere ;o) Indtil da...sov med pennen i hånden og skriv alt det ned, der er inde i dit poetiske hoved...det er ren fryd at læse NeoG!