PKN. og Sundhedsstyrelsens: Ligegyldige påtaler
Ligegyldige påtaler
Citat: Lone Scocozza i avisen ”Information”
PS. Lone Scocozza er professor i Folkesundhed.
Nu har sagen om lægen Jørn Ege, der udfører plasticoperationer på samlebånd, aktualiseret disse brist i henholdsvis Patientklagenævnets og Sundhedsstyrelsens handlingskompetence.
For kort tid siden opfordrede Retslægerådet nemlig Sundhedsstyrelsen til at fratage Jørn Ege sin autorisation som læge på et enkelt område, den såkaldte fedtsugning. For fedtsugning gælder nogle grænseværdier, der tilsiger, hvor mange gram, det er forsvarligt at suge, og Ege har gang på gang overtrådt denne bestemmelse. Patientklagenævnet har i flere tilfælde udtrykt sin bekymring over Eges praksis og tildelt ham en række påtaler.
Problemet med sådanne påtaler er imidlertid, at de sjældent fører til nogen form for sanktion over for den pågældende læge. Hvis han, som i Jørn Eges tilfælde, er selvstændig, er der ingen chef til at tildele en røffel. Lægen selv modtager blot et brev med Patientklagenævntes afgørelse. Og så er den sag ikke længere - medmindre Sundhedsstyrelsen griber ind.
Spørg borgerne
Hvis Jørn Ege nu fratages sin autorisation til at suge fedt, hvad så med de andre plastickirurgiske indgreb han udfører? Eksempelvis penisforlængelser og brystoperationer, indgreb som den ungdomsfikserede og pornofikerede kultur, vi lever i, får tusindvis af både mænd og kvinder, for store summer, til at kaste sig under kniven.
Er det ikke udtryk for en etisk dobbeltmoral at fratage en læge autorisationen på et enkelt område, men ikke på andre?
Hvis man som læge gentagne gange handler uetisk ved behandlinger inden for sit speciale, er det så ikke indlysende muligt, at de uetiske handlinger er generelle eller symptomatiske for den pågældende læge? Eller er det muligt at handle uetisk med hensyn til fedtsugninger men helt efter bogen, når det; gælder andre plastickirurgiske indgreb?
Lad os dog få nogle borgerhøringer af den art som Teknologirådet gennemfører og hermed få befolkningen i tale både med hensyn til planlægning og prioritering af sundhedsvæsenet generelt. Og med hensyn til spørgsmålet om det frie lægevalg fortsat skal være et postulat, hvor borgerne reelt ingen muligheder har for på et tilstrækkeligt informeret grundlag at fravælge læger, der fagligt og etisk har handlet uforsvarligt og sikre sig, at deres autorisation ikke blot er inddraget på særlige områder, men totalt - i det mindste for en periode, hvor de er under 'resocialisering' inden for deres fag.
🙁
Citat: Lone Scocozza i avisen ”Information”
PS. Lone Scocozza er professor i Folkesundhed.
Nu har sagen om lægen Jørn Ege, der udfører plasticoperationer på samlebånd, aktualiseret disse brist i henholdsvis Patientklagenævnets og Sundhedsstyrelsens handlingskompetence.
For kort tid siden opfordrede Retslægerådet nemlig Sundhedsstyrelsen til at fratage Jørn Ege sin autorisation som læge på et enkelt område, den såkaldte fedtsugning. For fedtsugning gælder nogle grænseværdier, der tilsiger, hvor mange gram, det er forsvarligt at suge, og Ege har gang på gang overtrådt denne bestemmelse. Patientklagenævnet har i flere tilfælde udtrykt sin bekymring over Eges praksis og tildelt ham en række påtaler.
Problemet med sådanne påtaler er imidlertid, at de sjældent fører til nogen form for sanktion over for den pågældende læge. Hvis han, som i Jørn Eges tilfælde, er selvstændig, er der ingen chef til at tildele en røffel. Lægen selv modtager blot et brev med Patientklagenævntes afgørelse. Og så er den sag ikke længere - medmindre Sundhedsstyrelsen griber ind.
Spørg borgerne
Hvis Jørn Ege nu fratages sin autorisation til at suge fedt, hvad så med de andre plastickirurgiske indgreb han udfører? Eksempelvis penisforlængelser og brystoperationer, indgreb som den ungdomsfikserede og pornofikerede kultur, vi lever i, får tusindvis af både mænd og kvinder, for store summer, til at kaste sig under kniven.
Er det ikke udtryk for en etisk dobbeltmoral at fratage en læge autorisationen på et enkelt område, men ikke på andre?
Hvis man som læge gentagne gange handler uetisk ved behandlinger inden for sit speciale, er det så ikke indlysende muligt, at de uetiske handlinger er generelle eller symptomatiske for den pågældende læge? Eller er det muligt at handle uetisk med hensyn til fedtsugninger men helt efter bogen, når det; gælder andre plastickirurgiske indgreb?
Lad os dog få nogle borgerhøringer af den art som Teknologirådet gennemfører og hermed få befolkningen i tale både med hensyn til planlægning og prioritering af sundhedsvæsenet generelt. Og med hensyn til spørgsmålet om det frie lægevalg fortsat skal være et postulat, hvor borgerne reelt ingen muligheder har for på et tilstrækkeligt informeret grundlag at fravælge læger, der fagligt og etisk har handlet uforsvarligt og sikre sig, at deres autorisation ikke blot er inddraget på særlige områder, men totalt - i det mindste for en periode, hvor de er under 'resocialisering' inden for deres fag.
🙁