optakt til jv-filmen

Er der nogen, der mon kan forestille sig, hvordan det er, pludselig at stå uden kontakt til noget familie???
Er der nogen, der kender følelsen af, ikke at kunne omgive sig med sin familie???
Er der nogen af jer, der så X-Faktor i aften???
Det er den udsendelse, der satte rigtig mange følelser og tårer igang hos mig i aften.
Da udsendelsen var slut, sagde jeg til min mand, tænk om vi var omgivet af sådan en familie. Tænk om vi havde en moster, onkel eller tante, der fældede tårer, fordi vi VOKSEDE ELLER BLOMSTREDE som mennesker, fordi vi turde stå op for, hvad der er ret. Tænk om man havde det.
Nu er jeg selvfølgelig fuldt ud klar over, at der i mange familier kører det gamle ordsprog, at familien har det bedst, på et billede, i den nederste skuffe med billedet nedad.
Men det er minsandten også noget andet, end hvis man er valgt fra, fordi man ikke længere har samme tro og samme meninger end de har. Og det er her jeg mener at budskabet må ligge i filmen: To verdener. Udstødelsen. Ja måske er der skønhedsfejl, såsom lidt for langt hår, ingen slips, eller to ældste til stede ved et "forhør". Men budskabet, selve budskabet i filmen, det er det der er det VIGTIGESTE. Det er det jeg vil sige med mit indlæg.
Der er dele af vores familie, vi ikke længere kan se ved højtidsdage, bryllupsdage egentlig. Fordi vi ikke længere deler deres syn på religion. Når man så ser, familier i X-Faktor stå og modtage deres elskede, på godt og ondt, taber eller vinder men lige elsket, så går det altså ind og rører ved noget dybt i en. Noget der bare gør ondt. Noget jeg ihvertfald bliver gal over. Fordi, hvorfor i alverden skal det forholdes dem jeg elsker? Hvorfor ville de aldrig kunne deltage i shows som disse (som jv'ere) og opleve at deres talent er pragtfuldt, at de som mennesker kan blomstre, vokse, gro og beriges??
Svaret kender jeg, men jeg skriver det, fordi det er så dybt dybt uretfærdigt. Der er JV'ere der har strålende talenter, der kunne vokse som mennesker, men som aldrig får chancen, fordi man i værste fald risikerer udstødelse.
Og for at runde ind om filmen: To verdener, der er mennesker, der vitterlig elsker, der vitterlig gerne ville have chancen for at finde den kærlighed hos hinanden som de føler, men som ikke kan eller tør, fordi det i deres hjerner er ensbetydende med en forbudt kærlighed og dermed også en stor chance for at dø i harmagedon.
Det er de barske kendskerninger i nogen mennesker liv, som jv'ere. Derfor er filmen: To verdener en gave til os alle, fordi vi dermed kan få chancen til at erkende, om andre mennesker skal styre vores liv og lykke????
Men i det store og hele, hvordan kan man tillade, en sekt, uanset hvilken sekt, at skille en fra sine kære, sine elskede, at skille en, fra de pragtfulde oplevelser og det skønne samvær, der trods alt er eller kan være i en familie.
Så til alle jer, der har en familie i kan være sammen med, påskøn det og sæt jer selv ud over de mindre oplevelser, der kan være med til at ødelægge en ellers god familie-relation. Nyd jeres kære og jeres nærmeste og vis dem at i elsker dem. De kunne lige så godt have været udstødte Jehovas vidner, som i derfor ikke måtte komme sammen med.
Med ønsket om at i alle, må finde kærligheden i jeres familie
Manjana
tavse-vidner.dk

´
Hejsa
Virkelig godt brølt - man føler det kommer fra det
inderste hos en der HAR fundet SANDHEDEN i SIT HJERTE!
Hold da hel fest unge Dame - Det er en helt anden lyd - en meget smukkere og meget, meget klarere og meget renere lyd der kommer i dag fra "MIS LØVE" end den stille hvisken, som den lille forknytte killing, prøvede at formidle for næsten nøjagtig et år siden minus nogle dage ---- ;-D
Igen GODT BRØLT - SAMTLIGE JV'ere BURDE TVANGSINDLÆGGES TIL AT SE DEN FILM -
Men jeg tvivler på, at andre end de få hardcore Holbæk JV'ere får lov -
for tænk, der kunne måske komme til at mangle indkomst ved næste optælling!
Så - "NÆ næ næ det må de ikke!" ----- :-D
Vi kommer garanteret til at høre, at Ingen forbyder dem at
se filmen, men at man som JV'er ikke har lyst til at se en sådan film ;-)

Mange hilsner til dig
jalmar

Hejsa jalmar :)

Og mange tak for rosen.🙂Ja du har helt ret, der er ikke meget killing tilbage fra før 2007. :)Men det der er tilbage, bliver nu brugt på en anden måde. :)
Og det kunne jeg godt ønske for alle, at de fik lov til at mærke dem selv, mærke deres følelser og give udtryk for deres meninger. Ofte ved man nemlig ikke, som jv'er eller som medlem af en hvilken som helst andet undertrykkende institution, hvordan man egentlig føler, da man ubevidst lægger låg på følelserne.
Men det er jo det jeg oplever, ikke sker mere. Og det er vidunderligt, for nu ved jeg, hvem jeg er. :)
Og jeg er bare enig med dig i din forudsigelse af, hvad jv's undskyldning er, for ikke at se filmen. Det vil for dem være det samme som, at være i stue med en udstødt/"frafalden", Satan der forsøger at lokke dem væk fra "sandheden" osv i den dur, som vi jo i forvejen kender rumlen. :)
Meget forudsigeligt. :)
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

Jeg er selv Jehovas vidne, og er blevet det som voksen. Jeg oplevede så det modsatte af Manjana... nemlig, at et eks-vidne opfordrede min familie, som er medlem af folkekirken, til at udstøde MIG.
Jeg var dybt ulykkelig over, at et menneske, som mine kære (og det er de da selvfølgelig, selvom de ikke deler min tro med mig!!) kontaktede for at få lidt information og oplysning fra, og som ikke kendte mig eller min situation eller motivation for at vælge folkekirken fra, kunne finde på at så så meget fortvivlelse og uro hos dem.
Hun bildte dem ind, at de ville miste mig, hvis de ikke gjorde det, og det resulterede i, at jeg skulle høre min elskede far fortælle mig, at jeg ikke længere var hans datter, at min mor grædende fortalte mig, at sådan havde hun det ikke, og at hun aldrig ville kunne vende mig ryggen, men at hun ville kæmpe for at få mig tilbage. Mine søskende råbte og skreg ad mig hver gang jeg kom til dem eller mine forældre, og det gjorde jeg flere gange om ugen i 2 år, fordi jeg ville vise dem, at det ikke var mig det stødte dem fra mig.
Min far ændrede sig så fra ikke at have en datter til at være én af dem som råbte, og det var da en fremgang. Efterhånden lagde de mærke til, at de var blevet ført bag lyset. De indså, at jeg ikke var én de havde mistet, at jeg stadig var der for dem, og vi har nu haft mange gode år sammen, hvor jeg accepterer dem for hvem de er, og de accepterer mig for hvem jeg er.
De har utallige gange undskyldt deres opførsel i de første år, for de var hårde... Jeg takker Jehova for at have givet mig styrken til at blive ved at tage derud, selvom jeg vidste at jeg ville blive "kastet for løverne", uden de store muligheder for at kunne forsvare mig eller forklare hvorfor. Jeg mener det virkelig. Uden hans hjælp ville jeg aldrig have kunnet gøre det. Det var grusomt at se sin elskede familie opføre sig så grusomme, så ubehøvlede og så fjendtlige i så lang en periode. Men det var det værd. I dag siger et par stykker af dem, at de aldrig ville kunnet have været så tålmodige, hvis det var dem, der skulle have gået igennem det jeg gjorde. Men det havde jeg nok heller ikke troet jeg kunne af mig selv, uden styrken fra at vide, at jeg gjorde det rigtige ved at blive ved at komme igen, for det vidste jeg at jeg gjorde.
Det eneste de siger nu, er at de savner mig til jul og fødselsdage, men de forstår selvfølgelig, at jeg ikke ser ned på dem eller tænker dårligt om dem, fordi de stadig fejrer disse ting. Det er da deres valg og deres liv. De forstår, at de ikke har mistet mig, selvom jeg ikke fiser omkring træet med dem eller fejrer dem som jeg gjorde en gang. Jeg er stadig den samme - på mange områder!!! Mit liv er ikke mere værd end deres, eller nogen andens! Vi er alle lige i Guds øjne.

Jeg håber blot, at de mennesker, der af den ene eller anden grund vælger at vælge vores tro fra, kan holde sig i skindet og ikke ødelægge andre på samme måde som nogen engang forsøgte at ødelægge min familie. Selvfølgelig gjorde det ondt på mig, at jeg skulle opleve dem sådan, men det værste var da for min familie, som bestemt ikke er Jehovas vidner, men som ikke anede hvad de skulle tro, når de fik de råd de gjorde. De handlede ud fra, hvad de troede var det bedste. Tror jeg havde gjort det samme havde jeg stået i deres sko og det var en af mine søskende, der åbenbart var ved at vove sig ud, hvor jeg troede han eller hun ikke ville kunne bunde. Men nu ved jeg hvad jeg ved, og det har gjort mig lykkelig og fyldt et tomrum jeg havde tidligere. Vi har alle brug for tro....
Vi lever i et frit land. Vi har religionsfrihed og Jehovas vidner er udmærket klar over, at mange mennesker gerne vil dyrke deres egen religion i frihed og uforstyrret, og tilslutter os det jo selv. Men vi taler med folk fordi det er et bud fra Gud.
Hvorfor taler eks-vidner med folk?
Jeg tror tit, at den familie de har forladt, som stadig er JV, vælger at holde sig væk fra deres familiemedlem, der er gået, fordi vedkommende, af uvisse årsager, har valgt at bagtale og fortælle usandheder osv osv. Nu kender jeg selvfølgelig ikke Manjanas situation, og det er ikke den jeg udtaler mig om!! Men snarere vedkommende, der af min egen familie bliver betegnet som en bitter og kold person, som åbenbart ikke havde fået nok opmærksomhed ved at skrive til diverse aviser, men som absolut måtte gribe situationen, da de intetanede vendte sig til hende for hjælp.
I bund og grund må man bare acceptere, at vi alle lever og har vores daglige gang på den samme jord. Har vi virkelig lyst til at ødelægge humør og sind på at være bitre og vrede?
Med venlig hilsen én, som lykkeligvis har en fantastisk familie OG gamle venner endnu!!

Filmen er ret fantastisk. Jeg har set den og det bliver meget meget vanskeligt for jv at tilbagevise den som værende ude af trit med virkeligheden, som man ellers ville forvente at de vil gøre. Tværtimod er den meget skarp i sin fremstilling af jv som samfund og de dogmatiske virkelighedsbegreber.
Jeg er lykkelig for at en mand som Oplev har fattet interesse for dette tema og ønsket at sætte fokus på det.
Hvis nogen har lyst til at se den sammen, så kunne vi jo lave en aften ud af det. Giv lyd :o)

Nu har jeg læst dit indlæg et par gange og kan sagtens følge hvad du skriver.
Jeg har ikke noget problem med at folk har en tro de befinder sig godt i. Og mener ud fra dit indlæg at dette familiemedlem ikke er spor bedre, end Jehovas vidner, der har den regel at man ikke skal komme sammen med udstødte, at man skal isolere dem fra sit midte.
At du så havde styrken til at genvinde din familie er flot gået og godt gået.
Men din situation er alligevel anderledes. For din familie havde ingen restriktioner om at de ikke MÅTTE have noget med dig at gøre. Det var helt deres eget valg, sådan som jeg forstår dit indlæg.
Hos Jehovas vidner, er valget omgås udstødte og du bliver selv udstødt. Der i ligger forskellen. Dette har splittet i tusindvis af familier. Og det var der kernen i mit indlæg lagde, at man pga denne regel fratager familier glæden og lykken ved at være sammen og nyde hinandens selskab. Børnebørn, børn, bedsteforældre, forældre lider under dette hver eneste dag.
At man ikke har et frit valg. Var det sandheden, jamen hvad er man så bange for? Hvorfor skal tilhængerne have så urimelige strikse restriktioner, hvis det er sandheden har man vel ingen grund til at gå eller blive udstødt? Så ville ånden virke i hver enkelt og beskytte hver enkelt. Kærligheden ville blomstre i en sådan grad, at intet absolut intet kunne få en til at forlade så skønt et sted at være, sådan et paradis et åndeligt paradis som i kalder det.Og så ville ingen have grund til at bekymre sig for deres trosfæller.
Men sådan hænger det bare ikke sammen. Sådan er virkeligheden ikke, hvilket jeg efterhånden har læst utallige beretninger om, fra hele verden samt oplevet selv. Man er begrænset og bliver det.
Hvad mener du med, hvorfor taler eks-vidner med folk?

Venlig hilsen en der elsker og nyder sin frihed til at tænke selv og træffe egne beslutninger. Elser at leve et liv, sammen med utrolige kærlige mennesker i den verden Jehovas vidner ellers påstår er ond og gennemsyret af Satans ånd. Men som indtil nu, i 99,9 % at tiden ude, kun har oplevet en utrolig medmenneskelig næstekærlighed og varme, noget jeg ikke fandt hos Jehovas vidner.
Manjana
Tavse-vidner.dk

Hejsa
Det lyder rigtig godt. Jeg fik dette tilsendt af en veninde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/02/12/145334.htm
Og ser meget frem til at se filmen nu mere end før jeg læste det.
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk