Nogen gange vil jeg væk fra det hele...

Jeg er sikkert ikke den eneste der har det sådan her... Her for tiden ønkser jeg mig en kæreste og andre gange tænker jeg bare "godt jeg ikke har, så skal jeg da ikke tænke på det!" Tit er det det rene kaos herhjemme! Med 4 søskende og en enlig tit arbejdene mor, føler jeg at ansvaret hænger på mig da jeg er den næstældste (skal ikke regne med hjælp fra min storebror!) Og jeg tænker på at hvis jeg skulle have kæreste, skulle jeg lade ham komme hjem til det store kaos og det har jeg bestemt ikke lyst til!🙁Jeg føler at jeg intet privatliv har, og jeg har konfronteret det med mine mindre søskende - uden held! Jeg nyder når jeg er hjemme hos mine veninder, men samtidig piner det mig at vi ikke kan være hjemme hos os! Der kan være gjort hovedrengøring når jeg tager afsted til skole, og når jeg kommer hjem er mine søskende kommet hjem og jeg kan starte forfra! Gider snart ikke mere! Føler mig som deres hushjælp selvom jeg har prøvet at sætte regler, og få dem til at ordne efter dem selv!
Evt. nogle gode råd?? Venter spændt!
Mange kærlige hilsner
Pigen 17 år

jeg kan godt forstå at du kunne tænke dig at flytte væk og få dit eget værelse. Du skal være så
meget som muligt sammen med dine veninder og være
så lidt som muligt derhjemme for at beskytte dig
selv imod stress. Det hjælper at tale med dine veninder ofte om din situation
hilsen
www.carl-mar.dk

Jeg har forståelse for hun ikke overkommer både at arbejde meget ude og være primusmotor derhjemme, men det er ikke fair, at smøre ansvaret af på dig. Så det skal hun hjælpe dig med at ændre på.
Din storebror skal tage sin del og den skal ikke være mindre end din. Husk det er kvinder der opdrager monsteret!! Hans ansvarfølelse skal din mor hjælpe dig med at ændre på.
Så har du nogle mindre søskende som tilsyneladende bidrager i væsentlig grad med at rode alting til. Sådan er mindre søskende lavet, men det skal ikke vare evigt og deres tid som roderøve er overstået NU. Det skal din mor hjælpe dig med.
Så jeg vil forslå dig at du indkalder til familieråd. Så må i alle i fællesskab få overblik over, hvad der skal til af oprydning, rengøring, indkøb, vask o.s.v for at jeres familie "kører" på en måde så alle undgår livslede.
Man fordeler så opgaverne, i så vid udstrækning som muligt af frivillighedens vej - resten tages ved lodtrækning og er turnusopgaver og så fejre i alles nye frihed og tilfredshed i familien, med en god liter is - eller andre livretter. Og den betaler din mor, som straf for hun ikke har taget initiativ til at løse det her problem, inden du er blevet så presset du har været nødt til at hente hjælp i en brevkasse. Så ka´ hun lære det ka´ hun!!
Håber hun husker, at fortælle dig hvor uvurderlig en person du er i hendes liv. Dig er der grund til at være stolt af.
Stort knus
Liqa

Jeg synes at det ville være fint hvis du overtog brevkassen her. Dit råd er da 10 gange mere begavet end brevkasseredaktørens, som den unge pige da ikke kan bruge til en skid
m.v.h.
Bulderfnis

hans svar er generelt ikke meget bevændt - han er bare en carl-smart, efter min mening!