mit forhold mangler styrke

Normalt ville jeg ikke spørge om dette, men tror faktisk at jeg er kørt lidt sur i ideer til mit forhold. Jeg ved godt at i et forhold skal tingene gå sin naturlig gang, men jeg kunne godt mangle lige et LILLE skub til at gøre det godt.
Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen i et halvt år. Vi kendte overhovedet ikke hinanden da vi begyndte. Havde set ham sammenlagt en uge på det sted hvor jeg vikarierede i sommer. Vi kommer fra hver vores ende af landet og har ingen fællesbekendte. Han er i øvrigt i noget praktik en time fra hvor jeg bor og har meget travlt så vi ses ikke tit. Allerede nu lyder vores forhold lidt dødsdømt men det er det faktisk tværtimod. Når vi er sammen har vi det vildt godt. Vores eneste problem når vi ikke er sammen er bare det klassiske med at jeg kontakter ham mere end han gør og ellers intet. Men når vi ikke ses så tit (en gang hver 3. uge ca) så er det som om vi skal starte på ny med at lære hinanden og kende. Vi er sådan lidt generte overfor hinanden....meget sødt i starten men nu vil jeg gerne videre. Har I nogle ideer? Hvad kan man gøre for at rykke forholdet lige en tand op? Jeg tænkte på noget i retningen af, at han skal snart møde mine venner og vi skal ud og lave nogle ting sammen, men kan I komme på andre ting som I har erfaret har virket på jeres forhold hvis I har stået i en lignende situation. VI er rigtig glade for hinanden og vil jo nødig have at vores forhold af dumme årsager skulle gå hen og blive tamt
Håber I kan komme med nogle gode råd til mig, det vil jeg virkelig sætte stor pris på :-)
PS jeg er 26 og han er 25

Hmmm, - min mand og jeg boede i hvért sit land, da vi lærte hinanden at kende. Af forskellige grunde kunne vi ikke flytte sammen hurtigere, og vi var tvunget til langdistanceforhold i halvandet år. Men vi holdte ud, for vi vidste vi havde fundet den rigtige i hinanden. Vi prøvede ofte at kombinere besøg hos hinanden med, at tage på miniferier, eller arrangere noget ekstra hvor vi boede hver især. Vi fik masser af tid sammen, samtidig som vi oplevede nye ting. MEN vi sørgede også for at besøge hinandens familier, så alle blev bekendte med 'giraffen'. :)
Måske er din kæreste af den generte type, som gerne VIl ringe eller sende SMS'ere til sin søde veninde, - men ikke rigtig tør? Skub lidt på, og start evt. en sød/fræk ordveksling på SMS'en, - kan jo være det bløder ham lidt op? ;)
Er I de rigtige for hinanden, løser alting sig også. Uanset afstand, og opfattelse af hvem der gør hvad og ikke mindst tør hvad...
Held og lykke. :)

Hej
Jeg er selv i et langdistanceforhold og kender godt følelsen af, at man lige 'skal lære hinanden at kende igen' efetr et stykke tid hvor man ikke har set hinanden.
Det undrer mig, at han efter et halvt år endnu ikke har mødt dine venner?? Det lyder som om I ikke deltager særlig meget i hinandens liv??
Min kæreste og jeg gør meget ud af at snakke sammen (helst hver dag) og fortælle hinanden de små ting, der er sket i løbet af dagen. På den måde kan vi følge med i hinandens liv, tanker, følelser, handlinger og oplevelser selvom vi bor 200 km fra hinanden - og vi har en masse at snakke om når vi er sammen. Når vi ses, er det selvfølgelig nærliggende at bruge hele weekenden i sengen fordi man bare har savnet hinanden såden, men vi sørger for det meste for at møde hinandens familie og venner, så vi har et kendskab til hinanden.
Så SNAK med hianden og inviter ham ind i dit liv og verden og håb på, at han vil invitere dig ind i hans.
God fornøjelse med kærligheden:-)

jeg er glad for dit svar. Vi har pt ikke så mange penge, da vi begge er på SU så en ferie må vente en måneds tid. Men vi vil nok gå i teateret måske. Men han skal helt sikekrt snart møde min familie. Jeg har mødt hans. De er heldigvis rigtig søde :-) Jeg vil se på hvor vi mon kan tage hen i januar f.eks. Håber hans praktikplads vil give ham fri

vi har aldrig haft så meget tid sammen og lige når vi har kunne mødes så har mine venner ikke lige været der eller har ikke kunnet. Han har dog mødt nogle stykker af dem og de kan godt lide ham. Han er elendig til at tage kontakt, så det er nok mig der kommer til at stå for den del hovedsageligt. Tilgengæld er han den gode til at være fysisk og give mig et ordentlig kram og kys eller løfte mig op eller hvad han nu finder på...helt på eget initiativ :-D