Jesus vidste på forhånd hvornår han skulle dø.

Og mens han var i Beta′nia i Simon den Spedalskes hus og lå til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke med vellugtende olie, ægte og meget dyr nardussalve. Hun brød hul på alabastkrukken og gav sig til at gyde den ud over hans hoved.  Da var der nogle som indbyrdes gav udtryk for harme: „Hvorfor skal der ødsles sådan med den vellugtende olie?  Denne vellugtende olie kunne jo have været solgt for mere end tre hundrede denarer og givet til de fattige!“ Og de følte stor uvilje mod hende.  Men Jesus sagde: „Lad hende være. Hvorfor prøver I at volde hende besvær? Det er en smuk gerning hun har gjort mod mig.  De fattige har I jo altid hos jer, og når som helst I ønsker det, kan I altid gøre godt mod dem, men mig har I ikke altid.  Hun har gjort hvad hun kunne; hun har på forhånd kommet vellugtende olie på mit legeme med henblik på min begravelse.  Jeg skal sige jer en sandhed: Overalt hvor den gode nyhed forkyndes i hele verden, skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“ (Markus 14:3-9)
Med venlig hilsen, ftg.

at han på en så skånsom måde forbereder sine disciple på det der snart skal ske.
vh, ftg.

at han sætter sit liv til for sine venner. (Johannes 15:13)
Jesus har sat sit liv til, for at vi kan opnå livet igennem ham.
Med venlig hilsen, ftg.