jeg har brug for lige præsis dig!!

hej alle rare og søde sol mennsker.
okey hør her jeg har lidt af et problem min mor spiser ikke.
jeg er en femten årig pige og jeg går på efterskole og min mor æder ike,
det er en temmelig fuckt fortid og familie jeg har, men lige nu er min søster hos min idiotiske far, og for noget tid siden slog min mors ex hende for sjette gang, hun smed ham ud og vi trode han var en okey mand, men jeg sagde at jeg ikke ville være hjemme hvis hun tog ham tilbage så ville jeg slet ik komme hjem i weedne, men hun tog ham tilbage og var påe efterskole 3-4 uger steg men han slog hende igen og hun smed ham ud og exen havde sagt at jeg var mere lækker og jeg havde en god røv til hende og jeg var tyndere end hende, og så var han væk, og min mor begyndte at drikke; og jeg tog hjem og forklarede hende efter 3 gang jeg kom hjem, at hvis hun blev ved at drikke døde hun inden for 10-13 år for vær gang hun drikker ender hun med lunge betændelse og det ender med hendes organer svigter og hun blev indlagt på afdelingen med mad, min mor har altid været meget tynd, men nu er hun anearksi tynd, hun er cika 158 cm høj vil jeg gætte på vi er lige høje og hun vejede 37 da hun blev indlagt, men så tog jeg mig af min mor mens hun var indlagt hun havde ikke været så klar i det sidste halve år hun var normal, og jeg tog bagte kage til hende og købte slik og vi holdt hendes fødselstag på hospitalet, men så blev hun udskrevet og få timer efter hun var kommet hjem begyndte hun at drikke igen :(, og hun sagde hun var stoppet med at drikke, det var rart hun var normal på hospitalet ædru, men jeg sku tilbage på efterskolen og hun drak vider, og min kontakt person som er i kontakt med kommunen ved det godt.
og så var jeg hjemme tors til fredag i sidste uge, fordi jeg sku på møde med kommunen, min mor sku ha været med men hun ville ik og brugte at david havde tæsket hende som undskyldning, og hun kom ik med men hun var så tynd da jeg var hjemme ku ik se på hende tror hun vejer 35 nu, og da jeg var hjemme fik jeg hende til at drikke en drik yoghurt og hun dør når hun kommer ned på 28 kg.
i morgen ska hun til vejning på hospitalet de henter hende, men der så god chance for hun dør og forhåbentlig indlægger hende, men ska ha fortalt min lillesøster det i morgen, men jeg vil ik sige jeg er jeg bange for hun dør, en ting er hun drikker sig ihjel en anden ting er ik at spise, jeg har altid at ejg aldrig ha kendt er person der gav op men min mor har vist gjort [:*(], der er bare så god chance for hun dør og hun gider ike købe ind, og hun drikker kun øl, jeg havde på en måde accepteret hun drak sig ihjel, hun kendte jo risikoen og hun vidste det ville ende galt og havde forklaret hende det og det havde mange andre, min lillesøster er 13 år, men jeg ka ike acceptere at hun sulter sig ihjel, så vælger man hvert minut af dø, hun sagde til mig sidst jeg var hjemme at hun havde ondt i livet.
og hun sagde oz hun måske havde anearksi, så mennesker ka i ik gi mig et råd, hvad gør jeg emd min mor, nogen ideer til hvordan jeg ka gøre så hun overlever, kom med en die et råd hva som helst.

Hej Yasser
Jeg blev meget ked af at læse din historie. Den ligner virkeligt meget min egen..
Jeg synes det er meget stærkt gået af dig, at du sagde til din mor, at du ikke ville komme hjem, hvis hun tog sin ekskæreste tilbage. Det er helt rigtigt at sige fra overfor hende og vise, at du ikke accepterer den måde hun behandler dig og sig selv på. Jeg synes du virker som en rigtigt omsorgsfuld og betænksom datter. Du passer på din mor og du holdte fødselsdag for hende på hospitalet. Problemet er at det er din mor, der skal passe på dig. Ikke omvendt. Du er kun 15 år og du har et alt, alt for stort ansvar, som det slet ikke er meningen du skal magte. Du har jo også dine egne problemer og dit eget liv, hvis du forstår hvad jeg mener.
Da jeg sad i samme situation som dig, fik jeg at vide af min psykolog, at jeg ikke har noget ansvar for mig mor. At det er hende der har ansvaret for hendes eget liv, og at jeg dybest set ikke kan vælge for hende. Det samme vil jeg sige til dig.
Noget der kan hjælpe dig lige nu, er faktisk at du kan gøre hvad du kan for at hjælpe hende. Jeg skrev f.eks. et brev til min mors læge, der fortalte alt hvad der skete derhjemme og hvor bange jeg var for at hun ville dø. Og jeg ringede til den psykiatriske afdeling hun var på og hørte hvordan hun havde det. Hvis du får skrevet et brev til hendes læge, eller ringet, så har du det lidt bedre fordi du får lagt det tunge ansvar over på lægen. Sig til lægen at du føler du har det her ansvar, og at du gerne vil have at der er nogle andre der tager over. Du kan måske få din kontaktperson til at hjælpe dig.
Så snart du har gjort alt hvad der nu er i din magt (du har sagt det til din mor, du har sagt det til lægen osv.) så må du acceptere at du ikke kan gøre mere nu. Din mor er godt klar over hvad hun har gang i. Og jeg tror hun er mega stolt af dig at du tænker så meget på hende og hjælper hende så meget, tager så meget ansvar i en alder af 15!. Det er bare svært for hende at udtrykke det når hun er fuld sikkert.
Jeg håber virkeligt at du kan se i øjnene at det er DIN MOR der styrer om hun spiser eller ej, om hun drikker eller ej. Det er dine mors valg. ALDRIG DINE. Og jeg håber du kan se at når man har gjort hvad man kan, så kan man ikke gøre mere, når det i bund og grund er din mors motivation der mangler. Men jeg ved det kan være svært at affinde sig med.
Jeg håber virkeligt meget at din mor snart bliver rask. Og at du kan lade være med at være mor for din mor, når du har fået kontakt lægen eller kommunen. Det er også en god idé at snakke med din egen læge, om du måske kunne få henvisning til en psykolog (du skriver ikke noget om at du går til psykolog), men der er sikkert rigtigt mange ting som ville være gode at få sagt. Og desuden kan hun hjælpe dig med hvad du skal gøre mht. din mor.
Jeg håber jeg kunne hjælpe dig.
De venligste hilsner Marlene
Jeg ønsker dig virkeligt al mulig held og lykke.