Jeg glemmer dig aldrig

Vi sad ved havet, og så solen gå ned.
Vi talte stjernene sammen.
Vinden legede med dit hår..
Du så på mig og lo kærligt.
En skygge gled foran månen,
tiden stod med et stille.
Dit ansigt fortrak sig
og din latter forstummede.
Jeg vidste at nu var tiden inde
og så bedrøvet bort
Vi rejste os stille op
og vandrede stumme bort.
Jeg kigger mod nattehimlen
og tæller stjernerne..alene
Den tid vi havde sammen
inden du gik bort.
Nu går jeg alene tilbage,
og vinden fejer skyerne bort.
Og der i det fjerne
der står den klareste stjerne
Vi vidste at tiden var kort
at livet kunne være så hårdt.
Din nærhed og styrke
skulle blive så kort
Jeg håber du nu har fred
og leger og ler et sted.
Din styrke og kraft
den har du nu i mig fået lagt.
Jeg savner dig.....

Hej med dig!
Jeg må indrømme jeg fik en klump i halsen. Digtet minder mig om min egen historie, meget smukt skrevet.
Mange smukke tanket herfra og tak for digtet!
Knus fra mig :´)

forstår din smerte...... kender ikke dig, men smukt skrevet og det giver tid til eftertanke.... knuz