I går måtte jeg sige farvel til en meget kær og dejlig ven

Min hund gennem 7 år fik konstateret en særdeles ondartet tumor i maveregionen som voksede med lynets hast. 14 dage i forvejen havde dyrlægen sendt os hjem med beskeden om at det var en mave-tarm betændelse og her er der pecillin til 10 dage og så er han rask igen. Tjo, nu er han død og jeg græder og græder hele tiden. Føler at jeg har mistet mit lille barn. Lige meget hvor jeg ser hen kan jeg se ham gå eller ligge i huset. Kan næsten høre ham..
Hvor gør det ondt at sige farvel selvom det var det eneste rigtige at gøre i hans tilfælde..
Sammy, jeg vil altid tænke på dig..pas godt på dig selv.

Hvor jeg dog føler med dig!!
Har selv en lille krudtugle på snart 5 måneder derhjemme, og hvor vil jeg aldrig ønske at skulle opleve den dag hvor han skal forlade os. Så hellere at han æder tapet og sko i et væk, han er sgu for dejlig at undvære!
Håber at du snart får det bedre med at du har mistet ham...

Jeg har lige været det samme igennem - det er bare så hårdt. Føler med dig:-)

Har selv "lige" for 4 mdr. siden mistet en på 8½ år med lungecancer, så jeg ved udemærket hvordan du føler.
Hvordan kan dagene gå, solen skinne, folk le og livet gå videre.
Græd al den tid du har brug for - for tiden vil i sidste ende blive den ven, selvom sorgen altid vil være hos dig, dog i en anderledes facon.
Mange varme tanker
fra et hundemennesker

skal I have for jeres medfølelse, dejligt at se at andre føler med en og ved hvad det drejer sig om. Selvfølgelig kommer livet til at gå videre, men det er hårdt lige nu og dagene skal overstås så solen kan skinne igen. Han vil altid være i mit og mine børns hjerte og det fik jeg heldigvis fortalt ham inden han fik sprøjterne.

Mon jeg må pippe med selvom jeg "kun" har en kat? Har dog haft hund, den sidste blev aflivet for flere år siden- åh hvor var det hårdt, men den var så angrebet af loppeeksem at den brugte hele dagen til bare at ligge og gnuppe sig (klø sig) og var et blodig kød visse steder. Hun var bare så dejlig. Nå, men nu har jeg en gammel hankat på 16 år og jeg gruer for den dag han skal væk. Han er bare så dejlig, venlig og rar. Han blev lidt døv da han for 3/4 år siden havde et slagtilfælde, eller hvad det nu var, og da troede vi han skulle væk herfra og nej for en forestilling. Min kat har fulgt med mig rundt i mit liv - flyttet rundt med mig og bare været trofast, hvor kan man andet end begræde, at han måske snart skal til de evige musejagtmarker. Og nu står jeg for at skulle flytte igen, og jeg kan næsten ikke nænne at flytte ham, da vi kommer til at bo i lejlighed igen. Nu bor vi i hus og her kan han gå ud og ind næsten som han vil. Og måske jeg slet ikke må have ham med mig. Det er næsten ikke til at bære, men lide, det skal han ikke, så må han hellere sove ind.
Så jeg forstår udmærket at du er ked af det, virkelig!! Det gør alle vi som har eller har haft dyr som vi har måttet af med.
Knus

får at du lærte den at kende og husk på de stunder i havde sammen. Og ja det var rigtig at få din kære ven aflivet, det gjorde du pga. kærlighed og vile ikke have at den skulle lide unødigt. Husk på dette, det hjælper meget.

Jeg vi lige indlede med at jeg har selv hund(foresten verdens dejligste brune labrador på 6 år)og han er en stor del af familien. Vi har altid haft hund i mit barndomshjem
og jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære en hund.
Du har min dybeste medfølelse.
Men når det så er sagt så er det vist på tide at se tingende lidt fra oven. En hund er og bliver en hund og kun en hund og selv om man ikke tror det kan den erstattes. Det ville da være meget værer hvis et af dine børn fik en kronisk lidelse.
Da i anskaffede jer en hund var i vel også klar over at den ville gå bort før jer.
Vores hund har en eller anden form for allergi vilket der giver nogen små skorpede pletter i huden og pelsen. Dyrelægen siger det koster ca 4000,- at få den priktestet og vacineret. Vacinen har selvfølgelig en del bivirkninger og han skal løbende vacineres resten af sine dage.
Vi har bestemt at når det bliver for slemt så får han sprøjten. vi vil ikke til at teste og vacinere den så hellere give den fred. Det er en beslutning vi kan tage for vores dyr
fordi de "kun" er dyr. men der for gør det stadig ondt at måtte aflive et dyr.mi9n erfaring er at få en ny, men dog uden panik beslutninger hvor man tager den første og den bedste. men istedet må man vente til den helt rigtige er der.

når mine forældres hund dør. Sidder og får helt tårer i øjnene. Hunden er bare et af familiemedlemmerne og det er jo aldrig nemt at miste.....føler med dig

det ved hun sikkert godt og det var også et meget fint indlæg. Men man har bare lige brug for at udtrykke sin sorg. Hos nogen er hunden tættere på end hos andre. Mine forældre har altid hunden med. Eller dvs, den går altid med dem rundt i haven og på ture osv. Den er temmelig integreret i familien, især efter min bror og jeg er flyttet hjemmefra.

du da fuldstændig ret i- en hund/kat er og bliver et dyr og ikke et menneske, selvom vi til tider har en tendens til at give vores dyr menneskelige egenskaber. Men trods det, kan man jo blive utrolig knyttet til et dyr, måske fordi man ellers er et ensomt menneske eller som jeg, har følt en trofasthed uden lige - til trods for, at jeg godt ved inderst inde, at katten lige så meget gør det af egoistiske grunde og fordi den har lige så meget brug for mig som jeg for den, mener min kat har jeg haft siden den blev født, så den er dybt afhængig af mennesker og elsker dem. Men du har ret - et dyr er ikke et menneske.
Og selvfølgelig skal der sættes en grænse for, hvad der skal gøres og hvor længe man skal blive ved, for man kan jo heller ikke forklare et dyr, hvorfor man lader det gå gennem alt muligt, det er jo mest for ens egen skyld. Også derfor vi dengang valgte at lade vores skønne hund aflive trods det hun kun var 6 år.

klar over at min hund var et dyr og ikke et menneske, men den blev indlemmet i familien som den var familie og den har altid været der for os og børnene. Tro mig, jeg kender til det at miste familie og det gjorde også rigtigt ondt, her valgte jeg for dyret, det gjorde jeg ikke for min familie. Sorgen er jo forskellig fra person til person og det er noget der skal overstås. Vi gav vores hund alle chancer og ofrede mange penge på ham indtil vi fik at vide at der ikke var mere at gøre. Vi havde fået ham for hans egen skyld og ikke for vores, og derfor skulle han aflives så han fik en human død som ikke var så smertefuld som den godt kunne gå hen og blive.

lade det komme så vidt for mit dyr at det skulle lide for at jeg skulle have ham. Dertil holder jeg for meget af ham. Tit ser man dyr næsten kravle afsted af smerter og knap nok kan trække vejret og alligevel skal de leve for ejernes skyld. Det ville jeg aldrig byde mit dyr. Derfor også denne beslutning, det der gør det så ufatteligt er at de 14 dage inden sagde at det kun var en mave/tarm betændelse og vi blev sendt hjem og alt var fryd og gammen og alligevel var hunden ikke den samme trods han var meget glad og ligende for det meste sig selv. Det eneste der slog mig var at han næsten ikke spiste og drak og så slog jeg i bordet og sagde at han skulle undersøges yderligere - koste havd det koste ville. På de her 14 dage har jeg ofret knap 13.000 kr. og sidste sommer fik han nye øre gange for knap 14.000, så jeg vil gå langt for mit dyr uden at det skal lide. Men når man tror at hunden "bare" skal have en ny omgang pencillin og så får at vide at han er alvorligt syg, den gør ondt. Sammy har det godt nu og vi har nydt de 7 år vi har haft sammen med ham. Som det dyr han var.

for din medfølelse. Den dag kommer jo desværre for os alle, dyr som menneske..

Det er så tragisk at blive ene,det er ens bedste ven der er blevet væk,væk for evigt..... :(

Jeg midstede min elskede hund for 2 1/2 år siden og det var hårdt. Tænker stadig på ham og savner ham. Nu har jeg fået en ny hund og han er lige så elskede men jeg fik et chok den anden dag for jeg kom til at kalde ham min gammel hunds navn. Jeg blev så overraskede over at det stadig lå i mig at kalde på den gamle hund. Lang tid efter min gamle hunds død lod jeg stadig min dør stå åben så han kunne rende ud. Der var mange vaner man skulle vænde sig fra. Min måde at komme mig over ham var at hver aften jeg skulle sove lå jeg og tænkte på en mark hvor der var et stort egetræ. Det var vores mødested. Jeg drømte om hvordan vi legede sammen og jeg fortalte ham hver gang hvormeget jeg elskede ham.
Stort knus fra mig.

for din medfølelse. Ja det er et kæmpe savn og det vil det blive ved med at være. Det vil mindskes med tiden, men han vil altid være i mit hjerte.

Kære anonym.
Har læst dit indlæg, er der en , som forstår dig, så er det mig.
Jeg har selv haft hunde, og hver gang de var så gamle, eller syge, har jeg været hos dem i deres sidste stund, det er hårdt, føler at man dør en smule hver gang. Håber du får en dejlig ny hund