en mandsperson

Jeg er 26 år og har ikke haft meget med kvinder at gøre.
Jeg har haft kærester og forhold, men det er småt.
Jeg ser rigtig godt ud og er atletisk trænet.
Rar, hjælpsom, gåpåmod, arbejdsom, målbevidst og kunne ikke gøre en flue fortræd.
Folk kan godt lide mig, har faste kammerater der går langt tilbage og nye kammerater får jeg også nemt.
Kan alt med værktøj. Er ikke håndværker.
Jeg er også skarp, har en gennemsnitlig høj IQ.
Jeg er meget dårlig til kvinder.
Jeg sætter utroligt høje krav til kvinder, partnermæssigt. Krav som egne interesser, udseende og at kunne klare sig selv.
Jeg har absolut ingen interesse i at være sammen med en kvinde jeg ikke kunne se mig sammen med længe. Hvis ikke jeg har "the feeling" syntes jeg det er spild at have kæresten.
Jeg bliver nervøs omkring kvinder jeg syntes om. Jeg kan derfor ikke være mig selv og smider det væk. Tænker hele tiden så meget over tingene, hvad jeg siger osv.
Det er hårdt, når alle omkring en har en kæreste. Jeg ville også gerne men klarer det ok uden, men derfor kan man jo godt savne en.
Med tiden bliver det hårdere, da selvtilliden falder. Vennerne nævner også oftere det faktum at man ikke har en kæreste og sjældent har det.
Jeg har altid været glad og et legebarn. Da jeg var yngre og kvinder var underordnet del af ens liv, så gik det som smurt med en masse gang i tusind ting.
Jeg er jo stadig ung, men sku også en del uerfaren. Hvorfor er jeg så dum til det med damer?
Jeg er nervøs for at kvinden ikke er underholdt og jeg er sikker på at det ødelægger 100% mere end hvis jeg var mere ligeglad med hende. Den ene efter den anden kvinde jeg kunne have været interesseret i forsvinder.
Jeg har mange spørgsmål og et forvirret sind. Jeg tror selv på at jeg kan udrette alt, jeg tror på mig selv helt absolut, men min selvtillid og udstråling er kun noget værd i sjældne tider.
Jeg ved nogle tænker. "Grib bollerne og vær en mand". Men definitionen af en "mand" er ofte selvhøjtidelighed, status, penge og ubevidst negligering. Noget i hjernen må jo fortælle dem at de er guld værd og det går lige i trussen på damerne.
Det værste er, at interesser, hobbier og det glade sind svinder mere og mere. Dette er ellers mine stærke sider.

har du læst - the game - den kan jeg anbefale...google det online, men køb og læs bogen. den vil forandre dit liv..
god vind......... det er forår og pigerne smiller..🙂

Tror jeg ikke du deler med mange kvinder. Det er i hvert fald ikke dem der efterspørges. Du mener selv, du stiller "troligt høje krav" - jaså Mon ikke du bare vil have en der er som dig selv? Det fører ingen vegne, derfor lykkes det ikke. Der er intet supplement og derfor ingen tiltrækning.

Tænk hvis alt var så simpelt, så du bare kunne tage det roligt, få lidt styr på eget liv, dine ALT for høje tanker og krav til dig selv, og potentielle kærester.
Jeg er RET sikker på at du tror der findes en model til hvordan man skal man skal være for at få et succesfuld liv med alt hvad der hører med. Det gør der i princippet også, men den er bestemt ikke så hård og urealistisk som den du har gang i, for den nedbryder dig bare, og fjerner din "gode udstråling"
1. Du må først til at få lidt realitetssans i forhold til hvordan du skal være og leve dit liv, før det er et succesfuldt og tilfredsstillende liv! Du skal glemme alt om forventninger, og være bedre til at GØRE ting for at gøre DIG glad og tilfreds.
2. Hvor mange mennesker tror du som får en kæreste, som passer PRÆCIS på den beskrivelse de har gjort sig ?? Ikke særlig mange! og man kan heller ikke gøre det op i en perfektions model, som siger, hvis hun har penge, hobby, stor vennekreds så er hun LIGE noget for dig... Man bestemmer ikke selv hvem man bliver forelsket i, og det er REGEL NR 1
3. Mennesker som hviler i dem selv, og som er "gode" til at være dem selv, det er som regel dem som har den bedste udstråling. Med det prøver jeg bare at sige du måske skal skrue lidt ned for dine forventninger til dig selv, og egentlig bare være dig selv, og stå VED dig selv.. Giver det mening❓en god personlighed, kan jo gøre underværker for udseendet 😉
4. Hvis du er tilfreds med dig selv, og dit liv, så vil det uden tvivl smitte af POSITIVT på udstråling, men hvis du er "lidt for selvglad" og har for store krav til dig selv om din omgangskreds, så vil det smitte dårligt af på din udstråling, så det handler om at finde en gylden mellemvej, for selvfølgelig skal du have selvtillid, og det er også fint med nogle kvalitetskrav, men prøv at skrue lidt ned for de store krav, både til dig selv, men også dine medmennesker..
[s]

Hmm, få mere selvtillid og lad være med at prøve at gøre pigen glad hele tiden. Det er vigtigt at man kan være sig selv i hendes selvskab. Man må endelig ikke sætte hende op på en piedestal.

tak for rigtig gode svar og seriøse svar.
Jeg mener selv jeg engang har været mere åben, nem og ligetil. Har dog altid været pigeforskrækket mere eller mindre, men først når jeg selv er tiltrukket.
Jeg mener ikke jeg stiller ekstremt høje modelkrav, men at jeg stiller krav til pigens personlighed. Gåpåmod, livsglæde og interesser ligger højt, men tror heller ikke selv dette er noget jeg for tiden kan bidrage med.
Twistedconscience, ja jeg sætter muligvis piger på en piedestal, det skal ejg lade være med... tak :)