Dødt forhold.... eller?

Hej.
min kæreste på 21 år, og jeg på 20 år, har været sammen i 3,5 år nu, vi har vores egen lejlighed osv.
Dog har min kæreste asperger, og har meget svært ved at håndtere vrede, opgaver i lejligheden, diskutioner, problemer, arbejde og meget andet...
Hun er meget følsom psykisk, ment på den måde, at hvis der bare går én lille ting galt i hendes dag, som f. eks at tabe et glas på gulvet, er hun fuldkommen ødelagt og vred og umulig at snakke med resten af dagen.
Hun har også en tendens til at blive meget sur over ting hun misforstår ved mig. så sent som i går, blev hun tosset over at jeg spurgte hvorfor hun havde ladet en tom mælke karton så i køleskabet.
Mange af gangene bider jeg det i mig, og undskylder over ting som jeg ikke har gjort forkert, (I know. Tøffelhelt), men den eneste grund til dette, er at hun ikke forstår hvorfor det gør ondt på mig, og som hun selv siger, "ikke kan" styre sine følelser. hun vil med andre ord, ikke tænke på mine følelser, og om hvordan jeg har det.
Det gør ondt hver gang.
Hun bliver ved med at sige at hun elsker mig, og at hun næsten ikke tænker på andet end mig, dog er jeg ved at løbe tør for psykisk overskud... Jeg er stresset, og bange for hvad jeg må sige til hende, og tænker hele tiden over om hvad jeg siger kan misforstås. Jeg har mistet lysten til at have sex med hende, da jeg ved at glæden og passionen hun viser kun er midlertidig... Jeg prøver dog at få mig selv til at præstere mindst 4 gange om ugen, da hun også kan gøre det til et problem hvis tallet ryger derunder.
Jeg elsker hende over alt på jorden, og kan ikke klarer mig uden hende, for når hun ikke ter sig, er hun en dejlig pige. Desværre ter hun sig snart hver dag....
Hun har været sådan siden et halvt år inde i vores forhold.
Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op... Tanken om at slå op med hende er umulig i mine øjne da jeg stadig elsker hende...

mvh.
Den nedgjorte.

Hvad forlanger du af svar, når du efter din lange historie slutter af med, at du ikke kan slå op med hende. Det er nemlig det eneste rigtige svar til dig, hvis du vil have en rolig, kærlig og fornuftig fremtid. Jeg har set rigeligt af syge historier som den du beskriver, hvor de lever som katten efter musen, og du er musen. Smut du, medens der er tid, og der ikke er børn imellem jer.
M.v.h.
52

Hej.
min kæreste på 21 år, og jeg på 20 år, har været sammen i 3,5 år nu, vi har vores egen lejlighed osv.
Dog har min kæreste asperger, og har meget svært ved at håndtere vrede, opgaver i lejligheden, diskutioner, problemer, arbejde og meget andet...
Hun er meget følsom psykisk, ment på den måde, at hvis der bare går én lille ting galt i hendes dag, som f. eks at tabe et glas på gulvet, er hun fuldkommen ødelagt og vred og umulig at snakke med resten af dagen.
Hun har også en tendens til at blive meget sur over ting hun misforstår ved mig. så sent som i går, blev hun tosset over at jeg spurgte hvorfor hun havde ladet en tom mælke karton så i køleskabet.
Mange af gangene bider jeg det i mig, og undskylder over ting som jeg ikke har gjort forkert, (I know. Tøffelhelt), men den eneste grund til dette, er at hun ikke forstår hvorfor det gør ondt på mig, og som hun selv siger, "ikke kan" styre sine følelser. hun vil med andre ord, ikke tænke på mine følelser, og om hvordan jeg har det.
Det gør ondt hver gang.
Hun bliver ved med at sige at hun elsker mig, og at hun næsten ikke tænker på andet end mig, dog er jeg ved at løbe tør for psykisk overskud... Jeg er stresset, og bange for hvad jeg må sige til hende, og tænker hele tiden over om hvad jeg siger kan misforstås. Jeg har mistet lysten til at have sex med hende, da jeg ved at glæden og passionen hun viser kun er midlertidig... Jeg prøver dog at få mig selv til at præstere mindst 4 gange om ugen, da hun også kan gøre det til et problem hvis tallet ryger derunder.
Jeg elsker hende over alt på jorden, og kan ikke klarer mig uden hende, for når hun ikke ter sig, er hun en dejlig pige. Desværre ter hun sig snart hver dag....
Hun har været sådan siden et halvt år inde i vores forhold.
Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op... Tanken om at slå op med hende er umulig i mine øjne da jeg stadig elsker hende...

mvh.
Den nedgjorte.

Måske er der mere hjælp at hente her.
http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=5&aid=3

Hej
Tak for din mail.
Jeg kan se at det er meget frustrerende for dig.
At være sammen med et menneske der har aspergers er både spændende men ikke mindst udfordrende.
Det kræver en meget stor følelsesmæssig intelligens at være sammen med din kæreste, som til tiden kan være hårdt.
Folk med aspergers sygdom har generelt svært ved at kommunikere med andre folk, og folk med aspergers kan tit lukke sig inde med nogle overfladiske bekymringer og det fremgår jo også i din beskrivelse af jeres forhold.
Mit råd til dig er at det er vigtigt at du har andre end din kæreste.
Du skal have mange venner hvor du kan blive "opladt", du skal have hobbier som interesserer dig.
IKke mindst så skal din kæreste også have veninder. Så hun ikke bruger kun dig til at komme af med sin afmagt problemer, vredes udbrud osv.
MAn kan sagtens være i et forhold med en der har aspergers, men du skal blot huske at fordele din tid fornuftigt så du ikke føler dig "suget" af hende og måske brugt.
Parterapeut vonbale.dk