Dansk Folkeparti er de bedste
Grænsekontrollen skal ud af arkiverne
”Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”. Det højtidelige citat af Valdemar Rørdam faldt mig ind, da jeg i lørdags – i strålende sol og blå himmel – besøgte Sæd Grænsestation ved Tønder. Anledningen til turen til Sønderjylland var egentlig en helt anden, men i det skønne vejr skulle vi da lige aflægge den historiske grænsestation og Grænselandsmuseet et besøg. Gensynet med grænsestationen var både opløftende og nedtrykkende. Opløftende, fordi den fine gamle grænsestation vidner om et stolt stykke danmarkshistorie i en smuk og betydningsfuld del af Danmark. Nedtrykkende, fordi Sæd Grænsestation netop er et stykke historie – ingen bevogter Danmarks grænser mere.
Netop derfor købte Dansk Folkeparti i 2001 den gamle grænsestation. Den 25. marts 2001 tiltrådte Danmark – uden folkeafstemning – Schengen-aftalen, der afskaffede grænsekontrollen mellem EU-landene. Det betød, at grænsestationerne ikke mere skulle bemandes, og man begyndte at rive dem ned. For at undgå, at den skæbne skulle overgå Sæd Grænsestation, købte Dansk Folkeparti den og overtog den med stor festivitas den 25. marts. Den historiske grænsestation i Sæd blev opført i årene efter Genforeningen med Sønderjylland i begyndelsen af 1920’erne og er nu indrettet som et lille museum med interessante effekter fra grænselandets historie.
Men paradoksalt er det, at vi kan gå rundt på Grænselandsmuseet og begrave os i fortiden, mens personbiler, lastbiler, busser og tog drøner over grænsen i samme minut – ganske uhindret og uden kontrol. Det har de kunnet siden 2001, og konsekvenserne ser vi i dag. Narkotika, våben og sågar mennesker smugles ind over grænsen, og organiserede tyvebander fra Østeuropa kan frit drage ind i landet og forsvinde i storbyerne. Herfra begår de tricktyverier eller endnu værre – de forfærdelige, voldelige hjemmerøverier, som efterhånden er en del af hverdagen. Bliver de arresteret af politiet og smidt ud af landet, smutter de bare tilbage over grænsen igen. Det er jo nemt nok.
Den verserende bandekrig er endnu et eksempel på, at vi har brug for grænsekontrollen. Selvom en effektiv kontrol nok ikke kan stoppe kriminaliteten, så ville den immervæk være en håndsrækning til de betjente, der kæmper hårdt med at få bugt med den linde strøm af stoffer og våben, som banderne importerer til deres ulovlige forretninger.
Bevares, der kører da stadig grænsepatruljer rundt i grænseområderne og stopper mistænkelige køretøjer. Engang imellem kan de fremvise narko eller illegale flygtninge, som de har stoppet. Men kontrollen er langt fra god nok. Der er afsat 10 – ja, 10! – personer til at holde øje med den dansk-tyske grænse og tilhørende havne. Derfor er der, så vidt jeg ved, ikke beslaglagt et eneste smuglet våben på denne strækning i årevis. Men det betyder ikke, at der ikke kommer våben ind over grænsen. Formanden for Toldudvalget i Dansk Told- og Skatteforbund, Orla Olesen, har så sent som i februar i år påpeget, at den danske grænsekontrol simpelt hen ikke har nogen effekt, og at våbnene flyder frit ind over grænsen. Han har længe prøvet at råbe politikerne op – men ingen, ud over Dansk Folkeparti, vil høre på ham.
Det er mit håb, at borgerne vil høre på Orla Olesen – og at de vil benytte deres stemmeret til at tvinge politikerne til at lytte til ham og hans kolleger. Søndag den 7. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og her har danskerne mulighed for at stemme danske politikere ind i parlamentet. Enten politikere, der synes de åbne grænser er vidunderlige og dejligt fleksible, når de skal køre på sommerferie sydpå – eller politikere, der ønsker at slå bommen ned over for grænseoverskridende kriminalitet. Dansk Folkeparti har lige siden 2001 arbejdet hårdt for at få Danmark ud af Schengen-samarbejdet og få genindført grænsekontrollen. Og derfor er det utroligt vigtigt, at vi får så mange EU-skeptiske politikere til Bruxelles som muligt.
Vi tror på, at vælgerne kan se behovet for en effektiv grænsekontrol. Vi tror på, at vælgerne ønsker et stærkt bolværk over for den grænseoverskridende kriminalitet.
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
😉
”Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”. Det højtidelige citat af Valdemar Rørdam faldt mig ind, da jeg i lørdags – i strålende sol og blå himmel – besøgte Sæd Grænsestation ved Tønder. Anledningen til turen til Sønderjylland var egentlig en helt anden, men i det skønne vejr skulle vi da lige aflægge den historiske grænsestation og Grænselandsmuseet et besøg. Gensynet med grænsestationen var både opløftende og nedtrykkende. Opløftende, fordi den fine gamle grænsestation vidner om et stolt stykke danmarkshistorie i en smuk og betydningsfuld del af Danmark. Nedtrykkende, fordi Sæd Grænsestation netop er et stykke historie – ingen bevogter Danmarks grænser mere.
Netop derfor købte Dansk Folkeparti i 2001 den gamle grænsestation. Den 25. marts 2001 tiltrådte Danmark – uden folkeafstemning – Schengen-aftalen, der afskaffede grænsekontrollen mellem EU-landene. Det betød, at grænsestationerne ikke mere skulle bemandes, og man begyndte at rive dem ned. For at undgå, at den skæbne skulle overgå Sæd Grænsestation, købte Dansk Folkeparti den og overtog den med stor festivitas den 25. marts. Den historiske grænsestation i Sæd blev opført i årene efter Genforeningen med Sønderjylland i begyndelsen af 1920’erne og er nu indrettet som et lille museum med interessante effekter fra grænselandets historie.
Men paradoksalt er det, at vi kan gå rundt på Grænselandsmuseet og begrave os i fortiden, mens personbiler, lastbiler, busser og tog drøner over grænsen i samme minut – ganske uhindret og uden kontrol. Det har de kunnet siden 2001, og konsekvenserne ser vi i dag. Narkotika, våben og sågar mennesker smugles ind over grænsen, og organiserede tyvebander fra Østeuropa kan frit drage ind i landet og forsvinde i storbyerne. Herfra begår de tricktyverier eller endnu værre – de forfærdelige, voldelige hjemmerøverier, som efterhånden er en del af hverdagen. Bliver de arresteret af politiet og smidt ud af landet, smutter de bare tilbage over grænsen igen. Det er jo nemt nok.
Den verserende bandekrig er endnu et eksempel på, at vi har brug for grænsekontrollen. Selvom en effektiv kontrol nok ikke kan stoppe kriminaliteten, så ville den immervæk være en håndsrækning til de betjente, der kæmper hårdt med at få bugt med den linde strøm af stoffer og våben, som banderne importerer til deres ulovlige forretninger.
Bevares, der kører da stadig grænsepatruljer rundt i grænseområderne og stopper mistænkelige køretøjer. Engang imellem kan de fremvise narko eller illegale flygtninge, som de har stoppet. Men kontrollen er langt fra god nok. Der er afsat 10 – ja, 10! – personer til at holde øje med den dansk-tyske grænse og tilhørende havne. Derfor er der, så vidt jeg ved, ikke beslaglagt et eneste smuglet våben på denne strækning i årevis. Men det betyder ikke, at der ikke kommer våben ind over grænsen. Formanden for Toldudvalget i Dansk Told- og Skatteforbund, Orla Olesen, har så sent som i februar i år påpeget, at den danske grænsekontrol simpelt hen ikke har nogen effekt, og at våbnene flyder frit ind over grænsen. Han har længe prøvet at råbe politikerne op – men ingen, ud over Dansk Folkeparti, vil høre på ham.
Det er mit håb, at borgerne vil høre på Orla Olesen – og at de vil benytte deres stemmeret til at tvinge politikerne til at lytte til ham og hans kolleger. Søndag den 7. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og her har danskerne mulighed for at stemme danske politikere ind i parlamentet. Enten politikere, der synes de åbne grænser er vidunderlige og dejligt fleksible, når de skal køre på sommerferie sydpå – eller politikere, der ønsker at slå bommen ned over for grænseoverskridende kriminalitet. Dansk Folkeparti har lige siden 2001 arbejdet hårdt for at få Danmark ud af Schengen-samarbejdet og få genindført grænsekontrollen. Og derfor er det utroligt vigtigt, at vi får så mange EU-skeptiske politikere til Bruxelles som muligt.
Vi tror på, at vælgerne kan se behovet for en effektiv grænsekontrol. Vi tror på, at vælgerne ønsker et stærkt bolværk over for den grænseoverskridende kriminalitet.
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
😉