Aldrig gået efter drømmen.

Jeg er aldrig gået efter mine drømme.
Som ung ville jeg gerne blive læge. Men jeg fik en slem nedtur som 18årig. Ku ikke magte min familie, som var en flok arbejdsløse frustrerede alkoholikere på kollektiv der ikke tog sig af os børn, så jeg gik ned med depression og angst.
Jeg fik med nød og næppe min studentereksamen dengang, men jeg var ligesom ikke den samme efter jeg havde haft depression. Ambitioner var der ingen af. Det var jo allerede meget for mig overhovedet at være selvforsynende...nå, men fik afklaret mange ting med mig selv og sygdommen kom aldrig tilbage. Er 29 nu. Har i nogle år arbejdet i forskellige brancher og er pt igang med et apsirantforløb til et ganske udmærket job.
Men netop fordi jeg nu har scoret et job som er sikkert og desuden fornuftigt betalt, føler jeg at nu er jeg altså virkelig ved at indrette mig med noget mere eller mindre tilfældigt. Som at sige permanent farvel til det jeg engang drømte om (og somme tider stadigvæk gør).
Så jeg ved sgu ikke hvad det vil sige. Skal jeg bare sige ordentligt farvel og være glad for det jeg har? Eller betyder det at jeg giver min far ret, som i druk bjæffede at jeg nu aldrig ville blive læge. Eller er jeg helt naturligt vokset fra det, og bør jeg affinde mig med at være et helt almindeligt menneske der må leve med livets kompromiser...eller skylder jeg mig selv et forsøg?
Det er bare meget svært at gennemskue, hvorfor det hele trænger sig så meget på nu.

Hejsa.
Jeg står lidt i samme situation, men jeg vælger nok det ok betalte job, som jeg ikke pt skal kæmpe for, men som jeg kan få hverdagen til at løbe rundt med. Så sparer jeg op og tager nok en bedre uddannelse/forbedrende kursus når børn osv er ankommet,huset er tip top osv. Indtil da tager jeg kurser og får ordnet de ting jeg skal. og det er faktisk en ret god plan, - for skal jeg pt have min forventede uddannelse, så knækker jeg nok inden jeg er færdig, og det samme gør du nok. Du skal have bygget dit liv op, så du er i et fast liv. Uden udsvingninger og uden noget der kan knække dig. Så få det bedste ud af det du har nu og byg et godt og fornuftigt liv op. Allerede dét er 10 * bedre end det din familie formåede. Din far er sikkert ligeglad med om du er læge, pædagog eller murer, han vil altid fortælle dig hvad du ikke kan, for at han kan få det "bedre" med sig selv, og det skal du begynde at lukke ørerne for.
håber det er svar nok. alt vel fremover. Kh Lisbeth

Hvad ville være det værste der kunne ske, hvis du valgte at søge ind på medicin og sige farvel til det trygge liv?
Ville det være slemt nok, til at du ikke ville turde følge det du inderste inde drømmer om at gøre?
Jeg plejer at sige til folk (og selv følge rådet), at hvis der er noget de rigtig gerne vil, men er i tvivl om de skal gøre det, men ikke tør kaste sig ud i det, af tryghedsårsager, så skal de gøre det alligevel.
Jeg har kastet mig ud i nogle projekter. Nogle er lykkedes og andre er ikke. Men i det mindste kommer jeg ikke til at fortryde, at jeg ikke gjorde det, når jeg ser tilbage på mit liv som gammel🙂
Hvis du føler dig klar så GO FOR IT, det er jo det du gerne vil.
Snak evt med en studievejleder🙂
De ser i øvrigt gerne lidt ældre studerende på studiet, da det er et krævende studie.

Du skal følge dine drømme. Når du er gået igang, finder du forholdsvis hurtigt ud af om det er det rigtige. Du kan altid hoppe fra, men kan ikke altid hoppe på.
Jeg gik selv igang med studentereksamen som 33 årig, - nu som 44 årig er jeg igang med mit drømmestudie som sygeplejereske. Det gør ikke noget det tager lang tid at finde sin rette hylde, men det er vigtigt. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Tanken om S.U og ingen penge, skræmte mig fra vid og sans, men når man er i det, er det ikke så slemt.
Rigtig meget held og lykke, hvem ved måske bliver vi kollegaer en dag?

Hvis du virkelig mærker efter, ved du om du vil læse medicin.Måske vil du bare bevise over for dig selv at du er i stand til at gennemføre studiet fordi det var/er en drøm for dig,men hvis du brænder for det er det det du skal gøre og intet andet.
Har selv "droppet" en ambition til min store ærgelse,er kommet fint videre men et lille hul vil det altid efterlade.Så mærk efter..Venlig hilsen Tømreren.