Villa, vovse og volvo????

hehe, nogle ret underlige spørgsmål, men nogle råd kunne jeg godt bruge. Jeg er en pige på 19 år, har mine to "børn" (mine elskede katte) samt manden i mit liv. alt ånder fred, tror man. Vi skal muligvis til at flytte i hus om et par måneder. det er da også dejligt, glæder mig til at få vores eget, men nu er det sådan at mandens mor ikke virker særlig glad for mig. Har aldrig gjort hende noget, og alle siger, at jeg er panoid, men hun virker skide sur hele tiden og vil ikke rigtig tale med mig.
Det er hendes skyld, at vi skal flytte, (lang historie). Det skal lige siges, hun bor ikke i danmark, men hvordan kan jeg flytte sammen med en hvis mor virker som om det er min skyld at pesten findes og jeg selv er fuld af sygdommen????
Hun siger i telefonen at hun er vildt glad for at min kæreste har fundet sådan en som mig. jeg er lidt hård mod ham mange gange, men det skal jeg. ellers står jeg selv med både lejligheden og indkøb og mine "børn" samt alt andet, hvad der nu lige er. Men min kæreste ved også at jeg gør det for vores bedste. Men lige så snart at moren kommer til Danmark er hun sur, drikker og er skide "ond" mod mig, og led mod min kæreste. Hun forandrer sig. Hvad skal jeg gøre ved det??
ikke nok med det, jeg har fået et tilbud på en hund til vores nye hus. En sød vovse, men jeg har jo mine to katte, og jeg vil på ingen måde skille mig af med Smilsen (den ældste af min katte) har haft hende længe og hun er mit et og alt. Hvad skal jeg gøre???? manden vil have hund, det vil jeg også selv, men hvis min kat ikke kan klare at der er hund i huset, hvad gør jeg så lige???
Og til sidst volvo'en, min kæreste har bil, og jeg har rimelig stort brug for den mange gange, på grund af mit arbejde. men jeg har stor skyldsfølelse, når jeg låner den. Han arbejder til kl lort om natten og er altid træt, når han kommer hjem, så jeg ved at han ikke skal bruge den (han kører traktor på arb). Det er jo ikke sjovt, at har det dårligt, når jeg låner hans bil, det samme med hans lejlighed, jeg går ikke i hans skuffer i køknet, sidder hellere og sulter, til han kommer hjem. ønsker ikke at gøre ham sur nemlig. Han bliver normalt mest sur, når jeg ikke tager noget af spise. Hvad gør jeg lige?
Håber at der er nogen der kan hjælpe mig..

til det første om svigermoren... drop alle bekymringerne om hende det er ikke hende du skal giftes med....
hund og kat. kan på kort tid vende sig til hinanden det tager normalt ikke mange dage....
bare sørg for katte ikke kan komme ud de første dage så er der risiko for at den blir væk...
når i flytter sammen bliver det hele meget naturligt. så bliver i fælles om alt, med tiden. også bilen.....(men prøv at bo sammen før i KØBER hus) det lyder til at i har mange små problemer der først skal løses...

Prøver en ting af gangen ik
Svigermor lyder som om, hun drikker mere end sundt er - så måske derfor hun er skidesur og svingende -
du kan også vælge at tænke : fedt hun ikke bor i Danmark, så er det begrænset, hvor tit hun vil komme en smut forbi til en tår "kaffe"
Hund og kat, det må du altså tale med din kæreste om, og hvorfor kan den ene kat klare af få en hund som sambo, og ikke den anden - er der et hus, er der vel plads til 3 dyr.
Låne bil og spise mad - Tja lyder i mine øre som om, i holder stramt på dit og mit - er det så en linie i vil fortsætte med efter huskøbet ?
Men kan du ikke bare tale med ham om bilen.
Og hvorfor interessere han sig for, om du spiser, er du for tynd da ?
Tag en god snak, det er da virkelig nødvendigt når du har disse spørgsmål og i planlægger at være sammen fremover.
Held og lykke til
Mvh. guller

Vi bor sammen nu og har gjort det længe. jeg er for tynd, men jeg havde en kæreste, der gik helt amok over at jeg spiste ved ham. min nuværende kæreste vil hellere have at jeg spiser, for vi bor sammen, og det er mig, der køber alt, hvad der skal købes.
Ang. min svigermor, så er jeg overglad for at hun ikke kommer forbi til kaffe hele tiden. hun er her bare en gang i mellem, men med et større hus (bor i en lille lejlighed nu, med stue, køkken og badeværelse samt soveværelse) kan jeg gå et andet sted hen, hvor hun ikke er.
Min ene kat er 1½ år gammel og jeg har haft hende alene. hun er lidt sær. hun vil ikke dele mig med nogen. hun kan godt lide den anden kat, hvis han ikke er for nærgående. men jeg ved ikke hvad hun siger til andre dyr. Begge katte er indekatte. den anden er mere vant til andre dyr, det er smilsen ikke....

I bor sammen,men du spiser ik i HANS lejl før han er hjemme og går ik i HANS køkken skuffer fordi du er bange for han bliver sur!??!...
Det forstår jeg bare slet ik:-/
Dit og mit!?! det er da vel ik sådan når man bor sammen...
Ang hans mor,det kan være det bliver bedre med tiden og gør det ikke så er der jo ik noget at gøre ved det...Det er da heldigvis ik hende du skal leve sammen med:)
Det skal du sq ik lade dig gå på alt for meget,det er da ærgeligt, meeeen ja...
Det er hende der går glip af et forhold der sikkert kunne være ganske fint..Du har jo ik gjort noget galt!
Hund og kat,pyha den er da værre end en sur svigermor:)
Køb en hvalp,måske de med tiden kan enes,og går det ik så må i jo af med hunden,katten kom jo først!
Held og lykke..

jeg ved ikke om jeg skal bruge udtrykket "interessante" eller "bizarre" problemstillinger.
Ej, det jeg mest reagerer på det er det med at du ikke roder i hans køkkenskuffer når han ikke er der. Det kan jeg slet ikke komme mig over. Det lyder simpelthen så tåbeligt. Er det fordi han baaare sådan vil skæææælde dig ud hvis du rør ved hans køkken skuffer??? Uha uha. Hyggeligt. Hvad i alverden handler det om? Hallo? Hvor er du selv henne her? Er det fordi det er "hans" og det blir jo nok anderledes når I får noget "fælles"?
Det lyder mildest talt meget anstrengende. Men måske foretrækker du det sådan, hvad ved jeg? Jeg ville selv sige, slap lige af makker.
Og det med bilen. Det blir I altså nødt til at snakke om. Lave en klar aftale. Jeg forstår ikke helt problemet. Du føler dig skyldig over at låne den så meget, men det lyder ikke til at han bruger den... øh?! - er det fordi han ikke vil ha du kører i den? Mulige løsninger for sådan noget er, at aftale hvor mange gange du kan ta bilen, aftale om du skal betale halvdelen af vægtafgiften osv - om I simpelthen skal være fælles om den bil eller ej. Eller lave en aftale om at det er ok at du låner bilen i det omfang I aftaler indbyrdes, og at du ikke behøves betale faste udgifter til den fordi du ikke har råd til det. I kan jo snakke det hele igennem. Hvis han ikke vil ha du låner den bil, så find en anden løsning og betragt ham som en mega egoist hvis du vil det. Eller køb en scooter. Det er jo ikke til at holde ud alt det skyld frem og tilbage?!
Er den ene kat hans? Har I hver jeres kat? Igen, I må forhandle, men se dog på kattenes velbefindende, ja, start med en hvalp, så de kan vænne sig til hinanden fra starten, hund og kat. Find en løsning som virker. Nogle gange virker det ikke, så må man vente eller afskaffe kattenen. Altså!
Men jeg forstår godt dine problemer. Der er da meget af det jeg selv har tumlet rundt med, med dyr og bil ihvertfald.
Nå, svigermor. Har du konfronteret hende med hvorfor hun er "ond" imod dig? Hvis du ikke gør det, må du vælge om du vil lukke af for hende når hun er der, altså lade hende være gal osv. og så bare sige, det er uforbederligt, hun ved ikke bedre, og så bare lade det prelle af dig.
Men jeg har lidt en fornemmelse af at der er noget mere i alt det her. Du sir noget om at du er skrap overfor din kæreste, ellers så et eller andet. Han har noget på dig med bilen og hvad ved jeg, og svigermor har sine ubehagelige metoder, men hvem der starter hvad hvor, og hvad det hele EGENTlig handler om, ja det er ikke godt at vide. For det virker som om du ihvertfald på en eller anden måde er en ligeså aktiv medspiller i et eller andet spil her, som handler om skyld og uklarhed.
Er det noget du ville kunne kigge lidt på? Hvis du altså har lyst til at få afklaret nogle ting?
Jeg tror det er måden du fremstiller dig selv i mailen. Du lyder sådan ohøj og hej her går det fint, jeg har nogle lidt skøre problemer he he, og du siger lidt og noget andet halvt, hmmm.
Måske vil du bare gerne bo i et hus og ha en bil og en mand og nogle dyr, og så æder du bare den pakke det kommer i. Jeg kender dig jo ikke, men måske virker det for dig. Er jeg helt forkert på den?

Min tidligere kæreste slog og bankede mig, jeg måtte ikke noget i det forhold. Den frygt har jeg taget med mig over til min nye kæreste, og bedste ven i gennem 5 år, dersværre har han kommet sammen med min x's kusine, og de har boet i den lejlighed jeg bor i endnu. Jeg føler at det er hendes lejlighed, for der er mange af hendes ting her, som min kæreste har købt, både i stuen og i køknet. Hvis man kommer ind i et hjem går man jo ikke lige frem i skabene.
jeg har snakket med min kæreste om bilen, men han siger det ikke går noget, han vil hellere have at jeg bruger den end den står på hans arbejde, men jeg er skadig ikke glad for det. Måske fordi det er hans bil og den er ny. men hvordan kan jeg komme af med de følelser? det er jo ikke fedt at være i et hjem man ikke føler er sit eget.
Svigermor er jo lige som alle andre svigermødre, men hun drikker bare og bliver ubehagelig overfor mig. et eksempel: Vi var til middag, ved nogle af deres venner. min kæreste laver en aftale hen over hovedet på mig, og jeg gør ham opmærksom på det. vi skulle der ud på et tidspunkt, men jeg havde tilfældigvis en der har fødselsdag den dag, og straks, flyver Svigermor i flint og siger at min kæreste altid havde været derude den dag. det kan jeg sq da ikke gøre noget ved, jeg har en i min familie, som jeg skal til fødselsdag ved, og kæresten vil ikke være alene, så må han jo tage med.
Det er meget svært for mig at stå mellem en søster og en svigermor og sige til den ene at sådan bliver det ikke. jeg vil besøge min nevø og sigetillykke til ham, på hans fødselsdag, og så må kæresten følge med eller lade være....
så mit Problem er mine følelser, Hvordan slipper jeg af med følelsen af at jeg bor i en andens hjem? hvordan kan jeg få det godt med at låne bilen? og hvordan lukker jeg kæften på min svigermor?
Jeg har svaret på det første spørgsmål: ved at flytte, men resten kan jeg ikke se noget svar på lige nu.

Tak fordi du skriver igen, du er meget ærlig...
Det er en slem ting, det med at være eller ha været i et voldeligt forhold, fordi det der somregel er vanvittig svært at forstå for den det går ud over (dig), er at det ligeså meget er dig der har et problem.
Og med det mener jeg, at du tydeligvis har ufattelig svært ved at respektere dig selv, siden du har "tilladt" en tidl. kæreste at slå dig.
At blive i sådan et forhold, og at betegne det som at ha haft en kæreste der var voldelig, fortæller en helt anden historie, end hvis du havde sagt at din kæreste bankede dig engang og så holdt I ellers op med at være kærester.
Det er en svær ting at ta alvorligt for dig, tror jeg, hvordan du skal lære at respektere dig selv nok, gi dig plads nok til dig i dit liv, for når du fortæller, beskriver du dig som een der ikke har plads i dit liv, ikke helt har plads i dit parforhold og ikke kan være der for din svigermor, der er mange områder du ikke helt "deltager" i.
Så hvad skal der til. Jeg vil sige, en ændring i din grundholdning om hvad du vil tillade og ikke vil tillade.
I øvrigt nævner du noget med din kæreste der ikke ville gå alene til fødselsdag, eller lign.
Hvad gør du ved det? Skal han være afhængig af dig? Kan han bestemme over dig på den måde? Er du hans babysitter? Vil du gerne være det? Hvad sker der hvis du ikke er det? Kan han så stadig li dig?
Hvis du skal føle dig hjemme... det jeg selv gjorde i sin tid, da mig og min kæreste overtog hans barndomshjem med alle forældrenes gamle duge og sølvbestik fra de sidste 50 år (hans forældre var gamle) .... jeg følte ikke jeg kunne ånde, jeg følte det var nogle andres hjem... men jeg blev nødt til at kæmpe en lang kamp, som gik ud på at jeg havde brug for at få muget ud, helt ud. Jeg havde brug for at få malet alle vægge lofter vinduer, revet det gamle gulvtæppe af, og så ellers gå hvert hjørne igennem og prøve at lave det til et sted jeg synes er rart.
Hvis du ikke har råd til maling eller lign, så bare det at gøre rent eller stille tingene på en måde som du synes er fed, hjælper. På den måde lægger du din egen energi ind i tingene, du beslutter ting og tar stilling til alt hvad der er i dit hjem, og det gør det til dit. Selvfølgelig i samklang med din kæreste, det er jo også hans ting.
Og så vær ærlig med dig selv om , hvad du synes der skal smides ud og hvad der skal være plads til. Bare vær kreativ. Og man kan komme langt bare med stearinlys, grønne planter, musik og røgelse - hvis man synes det er rart(det synes jeg!)
sådan som du har det med bilen, minder mig om min veninde som har en ret rig kæreste og hun er på definition fattig studerende. Sjovt nok har hun altid haft vanvittig svært ved at ta imod noget fra ham, fordi ... så følte hun lidt at han så købte hende... som om for hende, var det som om at hvis hun tog imod noget særligt fra ham (han købte altid tøj og fine ting til hende) så skyldte hun ham en hel masse... sin kærlighed, eller at gøre hvad han sagde, til gengæld.
Selv om det ikke var helt sådan det forholdt sig... så var det noget hun kæmpede meget med inde i sig selv.
Hvis det forholder sig sådan med dig og den bil... jeg mener, at du må være meget konkret, sig ja eller nej, vælg! Aftal! Du er også kun 19 år, en bil er jo en "voksen ting" - er det den følelse du har?
Du blir også nødt til at ta det med små skridt og ikke både blæse og ha mel i munden, som de kloge siger.
Jeg ser den scene for mig med dig og svigermor, og hun råber ad dig. Og så ser jeg hvordan scenen også kunne ha endt med at du sagde, sådan skal du ikke tale til mig. Og eventuelt gik din vej, hvis hun blev for ubehagelig.
Det er sådan noget der handler om at være voksen, det handler om modenhed.
Hvis folk er ubehagelige eller overskrider eens grænser, så må man bremse dem i det, ved at respektere sig selv og sige tydeligt stop eller forlade situationen. Det er den eneste måde man kan skabe en respekt i situationen.
Og det er en svær udfordring, fordi i den kamp -som handler om at man ikke vil trædes på, risikerer man at miste folk.
Det er ikke sikkert hun har tænkt sig at behandle nogen ordentligt.
Det fører mig hen til hele det her med afhængighed af andre... fordi hvorfor har du ikke et forhold hvor du føler dig tilpas, føler der er plads til dig, føler det er uoverskueligt med sure svigermor.
Det er vel fordi du er bange for at miste det du har ... men for mig at se, så har du det jo ikke rigtigt. Jeg mener ... lejlighed du ikke føler dig hjemme i, kære svigermor der behandler dig som pesten.
Men du har mulighed for at skabe så meget, hvis du tør høre hvad du selv tænker og ikke synes det er barnligt eller ... noget der ikke er værd at lytte efter. For jeg tror du godt kan høre hvad din indre stemme siger, du har bare ikke lært hvordan man stiller krav uden at få bank for det. Hvordan man løser konflikter uden at det ender med at den ene får magtovertaget.
Træk din magt hjem til dig selv, forsøg at handle på en måde der ikke berøver andre deres frihed til at vælge selv. Se lyt hør deres svar og dine egne svar.
Du skal nok finde vej

Du har ret i at jeg ikke føler at jeg kan låne bilen. Det er min kærestes og det er ham der betaler alt til den. Jeg har forsøgt at tale med ham om det, men han synes bare at jeg er underlig, på det punkt.
Angående min kære svigermor, har jeg ligesom fået min kæreste til at fortælle mig hvad der gør at hun er sådan overfor mig, og han siger at det er fordi at hun godt kunne lide den tidligere kæreste, og er muligvis lidt sur på mig over at jeg har taget hendes søn (det skal siges at det var ham der tog det første skridt, ikke mig). Når jeg snakker med hende i telefonen er hun mega sød og vil gøre alt hvad hun kan få at manden og jeg har det godt sammen, men når hun så er her, forandre hun sig ret træls. Forsøger jeg at gøre min kæreste opmærksom på det lukker han ned og bliver sur på mig, så jeg må gå til min kære sviger alene.
Angående huset, på et tidspunkt var alle mine ting tvunget i baggrunden, alt var hans eller noget han havde købt af hende. Så solgte vi en sofa og min gamle sovesofa kom pludselig frem. Da vi så fik to andre sofaer, ville kæresten have at de skulle stå i centrum og det satte jeg mig meget imod. Jeg fik min vilje, og min seng beholdte sin plads. jeg begyndte at bytte mine ting ud med hans, men alle mine køkken ting ligger i odense og jeg bor i nordjylland nu. Han siger at vi har får mange ting derude, men jeg synes ikke vi har nok, vi har bare ikke så meget plads. derfor er det kun hans ting der er derude. og som jeg sagde, min tidligere kæreste gik totalt amok, når jeg gik i hans skabe. aner ikke om han skjulte noget for mig, men han ville ikke have det, er også ligeglad nu, for det er ikke ham jeg skal bo sammen med. men det irriterer mig at jeg har fået den skræk med mig og jeg har snakket med min kæreste og mine veninde og psykologer, men intet hjalp. men nu taler vi om at vi skal flytte i det der hus, og så har jeg fået lov til at indrette køknet så det er efter mit hoved, og mine ting der kommer derud, da det faktisk altid er mig der laver mad.