Hvordan bliver jeg åben?

Hej
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. jeg er 21 år og er en indadvendt pige! jeg har rigtig svært ved at åbne mig for andre, især fordi når jeg bliver genert så bliver jeg rød i hovede (er så træt af det)! Det ses så nemt. Når jeg er hjemme er jeg megeet åben og jeg er meget åben overfor mennesker jeg har kendt tæt i flere år. det er så svært for mig at åbne op for f.eks nyt personale, nye mennesker...men også nogen gange familien. nogen gange får jeg ikke lyst til at snakke, og jeg aner ikke hvad det er jeg skal sige! også sidder jeg og tænker kom nu kom nu kom nu sig noget for fanden! men intet sker...så lukker jeg bare af. og nogen gange lave nogen humor og griner, hvor jeg tænker hvad er det der er så sjovt? jeg kan bare ikke grine af det... Jeg har før fået af vide jeg ikke er så åben. Og når jeg hørte det tænkte jeg som om jeg ikke ved det i forvejen!!!
Jeg har veninder,hvor der er mange der siger jeg er en sød type...jeg læser endda til pædagog, hvor man konstant møder nye mennesker! jeg valgte det også fordi jeg tænkte er opgør af min generthed og indadventhed.

Jeg har selv været der og tog nogle timer hos en psykoterapeut faktisk. Det var egentlig kun 4 timer jeg tog, men det var mere for at få kickstartet mig selv, få lidt prof vejledning og få lagt en plan.
Det hjalp. Det tager jo lidt tid, men jeg synes det går rigtig godt nu. Det sværeste er at komme over den hurdle med at komme igang med at snakke. Men når man først er begyndt, bliver man jo bedre. Og man bliver også bedre til at forstå jokes, fordi man begynder at slappe mere af.
Jeg kan altså virkelig godt anbefale det.

nedsabling af dig selv.
Hvorfor skulle der ikke være plads til du er genert og indadvendt
Det er da et godt modtræk til den pædagogtype man ellers møder.
I pædagogiske miljøer er det klimaks, at kunne sige til et andet menneske det ikke er så åben som menneske.

Du har din egen personlighed det er der desværre ikke mange pædagoger der har .

hej
jeg er en voksen kvinde og jeg havde det på samme måde som dig i min yngre dage.
Kan kun sige at det bliver altså lidt nemmere med årene.
Jeg er stadigvæk den lukkede type, men er ikke så genert mere. Det kommer naturligt med alderen.
Det eneste råd jeg kan give dig er, at lad være med at skjule at du er generet. Sig højt til de mennesker du er sammen med at du er tilbageholsende og genert i nye omgivelser,
så vil du opnå forståelse, for alle kender det fra sig selv og det er befriende når nogen siger det højt.
Og når du har sagt det højt, så får man heller ikke et billed af dig som en snobbet type der ikke gider andre, for det er ofte den holdning jeg er blev mødt med.
vi er så gode til i Dk at spille den lykkelige person som har styr på vores liv, når vi er sammen emd andre mennesker og det passer jo ikke. Så når nogen siger højt om de ting de har svært ved, så falder barrikaderne lidt og det er befriende for alle.
Hvad tænker du om det?

Selvfølgelig bliver det mindre med alderen. I bund og grund er genert et udslag af selvoptagethed, og I er ikke nær så interessante for andre mennesker som I tror.

mange pædogoger da❓Det var da en generalisering der vil noget 😮

så vidt jeg ved, så er de menensker der heletiden har behov for at snakke og fylder hele rummet, dem
som er så belastende selvoptaget typer, der konstant tørster efter opmærksomhed